De essentielle fedtstoffer til hjernen

Vidste du, at hjernen består af en masse fedt? Vi bør indtage fedt for at sikre en sund hjerne. I denne artikel kan du lære om de essentielle fedtstoffer, som hjernen har brug for.

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Raquel Marín.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Får du de nødvendige essentielle fedtstoffer til hjernen?

Hjernen er organet i kroppen med mest fedt, sammen med det fedt, som mennesker har under deres hud! Hjernens fedt bliver dog ikke primært brugt som en energikilde. I stedet er det en del af dens struktur. Det er derfor, hjernen ikke bliver mindre og dit kranie stadig ser en smule for stort ud, når du taber et par kilo.

Hvis din hjerne ikke får de essentielle fedstoffer, den har brug for, bliver den ude af stand til at udføre sine livsnødvendige funktioner, som den burde. Det er derfor, du bør inkorporere nogle af de fedtstoffer, som hjernen og nerverne har brug for, i din kost.

Ved du nok om de essentielle fedtstoffer til hjernen?

Spis sundere og inkorporer flere essentielle fedtstoffer til hjernen

Den menneskelige hjerne er omkring 10-20 gange større end dem hos store pattedyr, såsom hvaler og elefanter. Vores hjerne forbruger omkring 600 kcal om dagen (30% af de totale kalorier, som den gennemsnitlige voksne har brug for). Overordnet har vi det største og mest udviklede grå substans i dyreriget.

I parallel med denne udvikling af hjernen, udvikler mennesker abstrakt tænkning, fantasi, refleksion, introspektion og “fantasiverden”. Hvad er årsagen til denne spektakulære udvikling, som gjorde vores intelligens til det, den er i dag?

Kilden til vores intellektuelle udvikling ligger i de rigtige fedtstoffer til hjernen

Der lader især til at være to årsager til, hvorfor den menneskelige hjerne har været i stand til at udvikle sig så godt: Tilberedningen af fødevarer og en rig og varieret kost.

Tilberedning af fødevarer mindsker fordøjelsestiden samt energien, der er involveret i at tygge utrætteligt for at fordøje fibre, kollagen og brusk. Det kan også have forbedret hukommelsen og de kognitive evner at have mindsket tyggetiden. Størrelsen på vores tarme er også blevet mindsket og dette førte til mere varierede tarmbakterier.

Med tiden førte inkorporeringen af animalske proteiner i den menneskelige kost til fremskyndelse af hjernens udvikling. Den tyske neuroforsker, Karl Zilles, påstår, at de europæiske hjerner gennemsnitligt tog 70 gram på i vægt under det seneste årti takket være bedre ernæring.

Fornøjelsen ved at nyde et godt måltid bringer også et utal af andre fordele såsom social aktivitet og stimulering af sanserne. Det hjælper helt sikkert på vores intellekt at spise godt!

Det er dog mere. Nogle sociologer og antropologer siger, at indtagelsen af produkter fra havet (såsom fisk, skaldyr, bløddyr, tang og endda skildpadder og krokodiller) øger vores intelligens og sociale evner, hvilket førte til mere komplekse samfund. De første store samfund i historien slog sig faktisk ned ved siden af floder og have.

En af årsagerne, som peger i retning af udvikling af intellekt, ligger i inkorporering af en af de mest eftersøgte fedtstoffer til hjernen: Umættet fedt fra fiskeolie.

Uden essentielle fedtstoffer ville hjernen være dum

Hjernen fungerer godt som et knudepunkt. Den håndterer en kæmpe database, bearbejder den og skaber i mange tilfælde reaktioner og respons indenfor en bred vifte af muligheder.

Fedtstoffer i hjernen er en af de essentielle parametre for kommunikation mellem neuroner. Det anslåes, at forbindelsen mellem neuroner er et langt kommunikationsnetværk på imponerende 965 meter. Kommunikation mellem neuroner bliver skabt af elektrokemiske impulser.

For at sikre maksimal hastighed for “elektrisk konversation”, er det fedt, som dækker neuronerne og det, vi normalt kender som “nerver”, essentielt. Belægningen af fedt sikrer desuden, at hjernen ikke bliver brændt. Fedt absorberer mere varme og er en elektrisk isolator.

Ikke alle typer af fedt virker dog.

Hjernen elsker kolesterol og omega-3

Fedtstoffer i hjernen bliver nøje udvalgt i cellerne. Omkring 25% af dem er kolesterol, som er nødvendigt for mange funktioner i hjernen inklusiv hukommelse og indlæring. Hjernecellerne selv producerer kolesterol, så der er som regel ikke mangel på denne fedtsyre.

Dette er dog ikke tilfældet med hjernens andre yndlings fedtstoffer, som den ikke ville kunne fungere uden: Flerumættede fedtsyrer. De er kendt som “omegaer” og bliver ofte omtalt som omega-3 fedtsyrer. Hjernen opbevarer det omega-3, den har brug for.

Ved undtagelse af nogle særlige befolkninger producerer mennesker næsten ikke det omega-3, de har brug for. Når du ikke indtager nok af disse fedtsyrer, kan du som konsekvens ende med at udvikle neurodegenerative sygdomme og kognitive lidelser i det lange løb og endda depression på mellemlang sigt.

De rigeste kilder til omega-3, en af de vigtigste fedtstoffer til hjerne

Mere end 50% af omega-3 essentielle fedtsyrer kommer fra fiskeolie, især fisk, skaldyr og tang (i mindre grad). Hvis du ikke inkorporerer disse nærende kilder i din kost og i stedet erstatter dem med nødder, frø, vegetabilske olier og bælgfrugter, vil du kun få en lile del af den totale mængde af omega-3, som hjernen har brug for.

Dette er især vigtigt for børn i de første år i deres liv, når deres hjerne stadig udvikler sig og vokser. Med hensyn til dette viste en nylig undersøgelse, at mangel på omega-3 øger børns risiko for at lide af ADHD.

Når vi vokser, forbliver omega-3 med at være essentielt for hjernens funktion og vedligeholdelse. Hos unge anslåes det, at hjernen ikke har mangel på omega-3, indtil efter mindst flere måneder, mens dette mangel kan opstå hurtigere med alderen.

Mangel på omega-3 øger risikoen for Alzheimers, Parkinsons, depression og andre lidelser såsom søvnløshed, mangel på koncentration og mental udmattelse.

Det anslåes, at en gennemsnitlig voksen har brug for 200-300 mg af forskellige typer af fedtsyrer hver dag. Her er nogle fødevarer, der er rige på fedtsyrer:

• Torskelevertran (3500 mg per 100 gram)
• Sild og sardiner (1500-1800 mg per 100 gram)
• Laks, tun, makrel, ørred og stør (500-800 mg per 100 gram)
• Fiskeæg (røde og sorte kaviar), (380-400 mg per 100 gram)
• Rød multe, havabbor, karper, torsk og andre hvide fisk (150-200 mg per 100 gram)
• Tang (nori, hiziki, wakame, kombu, dulse og arame), (20-50 mg per 100 gram)

Hvad hvis jeg ikke spiser fisk?

De fleste mennesker mangler de metaboliske mekanismer til at producere nogle typer af omega-3 fra plantebaserede fødevarer. Kun nogle veganske befolkninger har formået at tilpasse sig metabolisk til begrænset indtag af fiskeolier for at kompensere for deres behov for omega-3 med grøntsager, kornsorter og frø.

Kun at indtage chia, hørfrø, nødder, oliven, kornsorter og vegetabilske olier vil derfor ikke være nok til at møde kroppens behov for forskellige typer af omega-3, som den skal bruge til sine intellektuelle og følelsesmæssige aktivitet. Hvis du ikke spiser kød eller fisk, så tal med din læge og overvej at tage et kosttilskud.