Seks ting, som fraværende forældre gør galt
Fraværende forældre er ikke er i stand til at skabe en følelsesmæssig forbindelse med deres børn. Det kan der være mange forskellige grunde til. Det er under alle omstændigheder et stort problem.
En forælder kan give barnet både mad, tøj, sikkerhed, husly og legetøj. De kan give dem alt, de har brug for og stadig være fraværende.
Seks ting, som fraværende forældre gør galt
Fraværende forældre enten kan eller vil ikke være involveret i deres barns liv. Når forældrene ikke er mental til stede kan det efterlade dybe sår og et følelsesmæssigt vakuum hos barnet. Det er ofte den fraværende far, der bliver snakket mest om, men fraværende mødre er også almindelige.
Fraværende forældre gør ofte en eller flere af de her seks ting forkert, som vi beskriver nedenfor. Hvis du gør nogle af de her ting, så er det måske på tide at ændre dine handlemønstre.
Det er vigtigt at have et stærkt bånd til dit barn, og det er svært, hvis du er fraværende.
1. Fraværende forældre lytter ikke rigtigt til deres børn
Selvom far eller mor er fysisk til stede, er de måske ikke altid følelsesmæssigt nærværende. Nogle forældre har en meget fastlåst ide om, hvordan familien skal se ud og er ikke interesserede i at høre andres meninger.
Den fraværende forælder ved ikke, hvad deres børn egentligt synes. De gør heller ikke nogen indsats for at finde ud af det. Det sker også ofte, at børnenes indsats eller udvikling bliver overset, og at den fraværende forælder kun lægger mærke til negativ adfærd hos barnet.
2. Fraværende forældre giver ikke deres børn struktur i hverdagen
Fraværende forældre er måske en sikker økonomisk ressource, men de er ikke involveret i at lære deres børn at begå sig i verden.
De sætter ikke klare grænser for børnene, hvilket kan være meget forvirrende for dem. I stedet er de ofte overladt til selv at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.
Fraværende forældre kan ikke give hverken ris eller ros. Det gør børnene forvirrede og utrygge. Børn har brug for klare regler og faste rammer, for det er ikke deres ansvar at vide, hvordan hverdagen skal hænge sammen.
Læs også: Giftig adfærd forældre ikke er klar over
3. Fraværende forældre er følelsesmæssigt umodne
Den fraværende forælder er selv lidt ligesom et barn, der ikke kan vokse op. Børnene er en byrde for deres livsstil. De har ikke modenhed til at træffe beslutninger og give deres børn det, de har brug for.
De føler ikke en forpligtelse overfor deres børn, og fokuserer mere på sig selv. Det betyder også, at de ikke kan være en positiv rollemodel, fordi de altid prioriteter deres egne behov først. Mange opfører sig barnligt, hvis de ikke får det, de vil have.
4. Den fraværende forælder har aldrig tid
Den fraværende forælder kan også kendetegnes ved, at han aldrig har tid. Måske kommer han sent hjem fra arbejde. Måske har han ikke overskud til også at være nærværende, når han endeligt har fri.
Nogle forældre skriver med deres børn på messenger eller på sms, mens de er på arbejde, men det er ikke altid nok. Børn har også brug for fysisk kontakt med deres forældre. De har brug for kram og kærlighed, ikke kun ord på telefonen.
5. Fraværende forældre orker ikke at tage ansvar
Forældre i dag har en lang arbejdsdag, og det er ikke unormalt for børnene at være i SFO i mange timer hver eftermiddag. De går til sport og leger med deres venner, men i sidste ende giver det ikke meget tid til at være sammen med deres forældre.
Det betyder, at forældre tit aldrig lærer at tage de vigtige konflikter med deres børn. Det overlader de i stedet til diverse fritidsordninger. Det er sådan set normalt nok. Men det bliver et problem, når forældrene ikke kan tage ansvar for deres børns værdier og opdragelse.
Læs også: Overflodsinfluenza: Når rige forældre ikke sætter grænser
6. Fraværende forældre er involveret i deres eget, giftige drama
Nogle forældre bliver enormt involverede i deres eget personlige drama. Hvem er eksen nu sammen med, og hvordan kan jeg bedst gøre livet surt for ham eller hende?
I stedet for at være opmærksom på barnets behov er de i stedet kun opmærksomme på ligegyldige begivenheder i deres eget liv.
Det er vigtigt for forældre at kunne være “profesionelle” og “voksne” i deres relationer, også selvom det gælder ekskæresten.
Derfor er det svært for barnet at have en fraværende forælder
Det kan være svært for børn at vokse op med en eller to fraværende forældre. De får ofte:
- Problemer med at relatere til andre.
- Følelsesmæssige problemer.
- Manglende evne til at følge regler og respektere myndigheder.
- Manglende evne til at tage ansvar.
- Manglende vilje eller evne til at gennemføre drømme eller projekter.
En ansvarlig, kærlig og positiv forælder er ikke kun afgørende for, at børn vokser op sunde, selvsikre og med et godt selvværd. Det er også en mulighed for forælderen selv at helbrede egne sår, hvis de selv voksede op med en fraværende forælder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dávila León, O. (1999). Políticas sociales, jóvenes y Estado: o el síndrome del padre ausente. Última década, (11).
- DOMÍNGUEZ MONTOYA, ÁLVARO, & MELLA CABRERA, PATRICIO. (2015). TRABAJO Y DERECHO: UN PADRE AUSENTE, EL CONFLICTO SOCIAL. Revista de derecho (Coquimbo), 22(1), 105-148. https://dx.doi.org/10.4067/S0718-97532015000100004
- Jaramillo Medina, Y. (2015). Efectos de la ausencia de la figura paterna en el desarrollo relacional de los niños santarrosanos entre 7 y 10 años (Doctoral dissertation, Psicologia).
- Obregón-Velasco, Nydia, & Rivera-Heredia, María Elena. (2015). Impacto de la migración del padre en los jóvenes: cuando la migración se convierte en abandono. CienciaUAT, 10(1), 56-67. Recuperado en 05 de febrero de 2019, de http://www.scielo.org.mx/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S2007-78582015000200056&lng=es&tlng=es.
- Zuluaga, D. M. M., Hincapié, N. C., & Carmona, N. D. M. (2016). Enfrentando la ausencia de los padres: recursos psicosociales y construcción de bienestar. Revista Colombiana de Ciencias Sociales, 7(1), 181-200.
