Grunden til Eden Hazards skade i højre hoftebøjer
Den verdenskendte fodboldspiller, Eden Hazard, laver igen overskrifter på grund af en skade i den højre hoftebøjer. Denne store muskel har igen tvunget ham på sidelinjen. Han har for nyligt været i rampelyset på grund af sine gentagne problemer med skader og kampform. Vi analyserer Eden Hazards skade lige her.
Den nye skade ser dog ikke ud til at have forbindelse til de tidligere skader, men hans skadeshistorik fortæller en anden historie. Han har i alt haft ni skader, som har gjort spilletiden i Real Madrid yderst begrænset, og denne er den tiende.
Lad os tage et kig på de seneste muskel- og ledskader. Hvad betyder de i forhold til Eden Hazards skade i højre hoftebøjer? Hvad er de anatomiske konsekvenser?
Grunden til Eden Hazards skade skyldes andre problemer
Eden Hazards seneste skade var en fibersprængning i venstre rectus-muskel. Det er en af delene i lårmusklen. Det er stærke og organiserede fibre i rummet mellem hoften og knæet, som en person bruger i sport.
En fibersprængning i venstre rectus er ikke det samme for alle mennesker. Der er større risiko involveret hos atleter på grund af den overanstrengelse, der sker til træning og udmattende sæsoner med kampe og turneringer. Der er fire grader af fibersprængninger i kliniske termer:
- Første grad: Ikke mere end 5% af musklen bliver påvirket, og nogle gange er det slet ikke muligt at lokalisere skaden med en ultralydsscanning.
- Anden grad: Fibrene adskiller sig med op til 4 cm.
- Tredje grad: Bruddet er større end 4 cm, og der er sket skade i aponeurosen, som er det lag af fibre, der omringer muskelvævet. Der ses ofte et hæmatom, som er en blodansamling, der optager rummet og skaber et tryk og smerte.
- Fjerde grad: Dette er den mest alvorlige form. Her er bruddet komplet over hele musklen, og hæmatomet når en markant størrelse. Det er invaliderende og kræver operation.
Vi kender ikke til omfanget af Eden Hazards lårskade. Men han har skadet låret igen på trods af at at have fulgt et genoptræningsforløb. Nu vil vi beskrive hoftebøjeren.
Hvad er hoftebøjeren? Hvor sidder den?
Hoftebøjeren er faktisk en del af en større muskelgruppe, som kaldes iliopsoas. Denne fibermasse strækker sig fra mellemgulvet og rygraden for oven til bækkenet og lårbensknoglen for neden, og er dermed ansvarlig for bøjninger i hoften.
Det er derfor bedst at beskrive hver sektion for sig selv, mens vi husker på, at Hazard er skadet i hoftebøjeren:
- Muskelgruppen hæfter på hoftebenskammen, berører korsbenet, dækker dele af fossa iliaca og udgør det iliolumbare ledbånd. Den udgår derfra fra bækkenet gennem kruralbuen, under det inguinale ledbånd og når lårbensknoglen.
- Hoftebøjeren starter ved den sidste brysthvirvel og lændehvirvel, hvor den hæfter på rygraden, og går derfra ned til fossa iliaca, hvor den tilslutter sig muskelgruppen, vi beskrev ovenstående.
Det er let at tænke sig til de interaktioner, som iliopsoas har med andre af kroppens strukturer, når man analyserer dens størrelse. Den har forbindelse til organerne i bughulen og med en lang række af nerver og plexusser, som udsender sensorisk information.
Forbindelsen til det centrale nervesystem har ført til teknikker og meditation i traditionel medicin. De skal stimulere en kanalisering af energi mellem organerne i bughulen, urinsystemet og den vitale balance. Det er dog anekdotiske funktioner, som er baseret på vigtigheden af musklen for kropsholdning.
Hoftebøjerens egentlige funktion er:
- At hjælpe os med at gå på to ben, i modsætning til andre dyr.
- At støtte den normale kurve af rygraden, hvilket specielt er den, der går frem i lændeområdet.
- At stabilisere korsbenet, så det ikke mister sin centrale akse.
Kan Hazards seneste skader have en forbindelse?
Man kan godt forestille sig, at grunden til Eden Hazards skade i hoftebøjeren også er på grund af overbelastning. Muligheden for muskeltræthed eller gentagne mindre skader blev overvejet ved hans seneste skade, så det ville ikke være overraskende, at den nye skade har samme oprindelse.
Skaderne er dog sket i hver sin side. Skaden i lårmusklen skete i venstre side, mens skaden i hoftebøjeren er på højre side. Det betyder dog ikke, at de ikke kan hænge sammen. Kroppen har det nemlig med at kompensere med en større indsats på den raske side, når der er det problem på den modsatte.
En hypotese er, at en skade på venstre side kan have fået højre side til at blive overbelastet af at kompensere under træning og genoptræning. De ekstra spændinger og fysiske udfoldelser har helt sikkert øget følsomheden.
Det er dog ren spekulation. Det eneste, vi ved, er, at Eden Hazards skade i højre hoftebøjer betyder, at han ikke kommer til at spille. Igen er ro den normale behandlingsform sammen med antiinflammatorisk medicin og en genoptræning med kinesiologi og fysioterapi.
Kan en skade i hoftebøjeren, som Eden Hazards skade, undgås?
Man kan undgå en overbelastning af hoftebøjeren, som den Eden Hazard formentlig har fået, ved at træne godt og bruge korrekte bevægelser. Det kan også undgås ved at tilpasse antallet af træningsøvelser og ved at give muskelfibrene en pause.
Nogle gange er der tegn, som advarer om, at noget er ved at ske. Det kan være en svag smerte i låret eller lændeområdet, samt ekstrem træthed i benene hos atleter, der ellers ikke bliver så let trætte.
I disse tilfælde anbefaler eksperter følgende:
- Reducér intensiteten af træningen.
- Udfør specifikke strækøvelser til musklen og oftere end normalt.
- Massér lænden og bækkenregionen, fra toppen og ned, og mod lysken.
Det er ikke altid muligt at værne sig, og så er der ikke andet at gøre end at forholde sig i ro og gå til en specialist, der kan hjælpe dig med helingen. Det er muligt, men det kræver tålmodighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Tudela Navarro, Antonio. “Como evitar lesiones en deportes repetitivos de alta competición y nuevas técnicas de entrenamiento repetitivo.” (2016).
- Cabrera Vasquez, Judith Polonia. “Enfoque fisioterapéutico en el desgarro del músculo-esquelético.” (2018).
- Staugaard-Jones, Jo Ann. El psoas: Músculo vital (Color). Paidotribo, 2019.
- Díaz, Fernando Jiménez. “Lesiones musculares en el deporte.(Muscular injuries in sport).” RICYDE. Revista Internacional de Ciencias del Deporte. doi: 10.5232/ricyde 2.3 (2006): 55-67.
- Rubio, Camilo Llorca, et al. “Espasmo del Psoas Iliaco, lesión adaptativa más frecuente en el atleta de alto rendimiento.” Revista Cubana de Medicina del Deporte y la Cultura Física 12.2 (2020).
- Narváez Chicaiza, Joselyn Vanesa. Estudio y análisis de la influencia del psoas en las lumbalgias mecánicas. BS thesis. Quito: UCE, 2019.