Hvad er slidgigt? Alt du behøver at vide

Vi glemmer ofte hvor alvorlig en sygdom slidgigt er. Det påvirker livskvaliteten i høj grad og kan være meget svært at leve med.

Hvad er slidgigt? Slidgigt er en reumatisk sygdom. Reumatiske sygdomme påvirker det lokomotoriske system. Der er mange forskellige typer, og der findes store variationer.

Det er karakteriseret ved det progressive tab af brusk i leddene på grund af slid. Dette skyldes normalt aldring, men det kan også påvirkes af andre faktorer. Du har større risiko for at udvikle slidgigt, når du er over 50 år.

Faktisk er slidgigt den mest almindelige af de reumatiske sygdomme. Ifølge data fra WHO har cirka 28% af alle voksne over 60 år slidgigt.

Det skønnes, at i år 2020 vil denne sygdom være den fjerde største årsag til handicap i verden.

Årsager til slidgigt

Slidgigt forekommer, når brusken i et led bliver slidt ned og degenereret. Denne brusk mister sin elasticitet og konsistens. Lidt efter lidt mister den sin tykkelse, indtil den næsten er forsvundet.

Når dette sker, bliver knoglens ender ubeskyttet, og der er friktion er mellem dem.

De ramte knogler tager skade af slidet. I nogle tilfælde kan cyster opstå inde i benet. Derudover skaber det også brud i knoglerne ved leddets kanter. Det kan gøre knoglerne deforme.

Nogle af de faktorer, der kan forårsage slidgigt er:

• Alder. Risikoen for at få det øges eksponentielt efter 50 års alderen.
• Køn. Kvinder mellem 50 og 55 år rammes oftest.
• Genetik.
• Hård fysisk aktivitet.
• Overgangsalderen.
• Fedme.
• Frakturer og læsioner.

Slidgigt er en kronisk sygdom, så det varer resten af ​​dit liv. Det forårsager stærke smerter, men med tilstrækkelig behandling kan det kontrolleres.

Selvom det kan være svært at leve med slidsgigt, så kan man godt leve et normalt liv med slidgigt. Mange behøver ikke særlig hjælp, og udvikler heller ikke andre sygdomme sammen med slidgigten.

Symptomer på slidgigt

Slidgigt er en sygdom, der udvikles langsomt. Dens symptomer begynder ubemærket, men bliver så intensiveret med tiden.

Generelt er der fem tegn, der kan tyde på, at slidgigt er ved at udvikle sig:

• Smerter i leddene. Dette er det første symptom. Intense smerter i leddene, normalt i knæ, hænder eller hofter.
• Stivhed. Personen mangler fleksibilitet, især når man forsøger at komme ud af sengen eller efter at have siddet på et sted i et stykke tid.
• Oppustethed og / eller følelsesløshed. En simpel betændelse i en eller flere led kan blive til følelsesløshed.
• Knæk. Patienten oplever en følelse af “gnidning” eller et knæk, når de bevæger det berørte led.
• Ubehag i knæ, fødder, hænder og hofter.

Selv om smerte er det første tegn på slidgigt, kan der også være tilfælde, hvor den ikke er til stede. Eller smerten kan komme og gå.

Typer af slidgigt og diagnose

Slidgigt manifesteres primært i fire zoner i kroppen: knæ, hænder, hofter og ryg. I knæet er der, hvor det er mest hyppigst.

Derudover kan det være primært eller sekundært. Primær slidgigt kommer af sig selv, mens den sekundære opstår på grund af en skade.

Slidgigt i hænderne begynder næsten altid i håndleddet og spredes derefter til resten af ​​hånden. Det forårsager normalt deformationer, og funktionaliteten i dine hænder kan blive påvirket. Slidgigt i dine hofter forårsager smerter på lårets inderside eller i lyskeområdet. Med hensyn til slidgigt i ryggen har det tendens til at starte i lændehvirvlen eller halshulen.

Diagnosen stilles af din læge. Normalt tager din læge et røntgenbillede eller bruger en CT og / eller en MR scanner. Ultralyd med høj opløsning kan desuden måle, hvor fremskredent din  sygdom er.

Prognose

Selve sygdommen er ikke livstruende, men det kan påvirke din livskvalitet. Trods dette afhænger prognosen af ​​hvert enkelt tilfælde. Det afhænger af, hvilket område er påvirket, og hvor hurtigt sygdommen skrider frem.

En tidlig diagnose og forebyggende foranstaltninger kan positivt ændre prognosen. Med korrekt behandling vil du være i stand til at bremse udviklingen af ​​din slidgigt og mindske sværhedsgraden.

Behandlingen er næsten altid farmakologisk og har at gøre med ændringer mod en sundere livsstil. I nogle tilfælde fejler de normale metoder, og det bliver til sidst nødvendigt for at få operation. Generelt hjælper kirurgi med at forbedre symptomerne og forbedre din mobilitet.