Hvor ofte bør man få taget en blodprøve?
Selvom mange personer anser det som unødvendigt at få taget en blodprøve, fordi de er sunde, så er det præcis årsagen til, hvorfor de bør få den. Blodprøver kræves rutinemæssigt for at opdage sygdomme tidligt nok til at kunne behandle dem i tide.
Når din læge kræver rutinemæssige blodprøver, så gør de det for at se efter tegn på bestemte sygdomme, som er gængse i bestemte aldersgrupper. Nogle dele af blodet kan ændre sig, før symptomer manifesterer. Det er en stor fordel med hensyn til forebyggende medicin og at undgå fremtidige komplikationer.
På den anden side, hvis patienten allerede lider af en kronisk sygdom, så giver en rutinemæssig blodprøve fagfolk mulighed for at holde øje med udviklingen og effektiviteten af den ordinerede behandling.
Blod bliver brugt som et middel til at opdage kroppens indre tilstand ud fra, hvor hurtigt resultaterne fåes og hvor nemt det er at tage selve prøven. Der er laboratorier alle steder, prøverne er overkommelige og deres brugbarhed er blevet videnskabeligt bevist.
Som en regel skal personer, der anses som sunde, kun få taget en blodprøve en gang om året. Patienter med kroniske sygdomme vil dog være nødt til at få dem taget i ny og næ, især i begyndelsen af behandlingen.
Hvad kan læger se i en blodprøve?
Når vi taler om blodprøver, refererer vi til biokemiske tests af blodets væv. Blod er et flydende væv, som rejser i blodomløbet gennem vener og arterier.
Selvom det er flydende, består blod af:
- Fast materiale. Den faste del af blod er også kendt som dannede elementer, såsom røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
- Væske. Den flydende del af blodet er plasma.
Personer får taget blodprøver for at tjekke for tegn på sygdomme og for at evaluere udviklingen af eksisterende sygdomme.
Nogle dele af testen fokuserer på den faste del af blod og analyserer dets celler. Antallet af røde blodlegemer afgør for eksempel, hvor mange af disse celler, der er til stede i en givet mængde blod. Antallet af hvide blodlegemer og blodplader kan også afgøres.
Et mikroskop kan derudover også se på dannede blodelementer. Røde blodlegemer kan være større eller mindre og have deformiteter eller særlige kanter, der signalerer tilstedeværelsen af en sygdom.
På den anden side har laboratorier en lang række af parametre til at måle den flydende del af blodet. De måler mest almindeligt plasma koncentrationen af sukker, kreatinin, urinstof, urinsyre og lipider. Medicinske fagfolk kan også måle koncentrationen af ioner, såsom kalium, natrium og magnesium.
Gennem blodprøver kan en person modtage information om deres kroppes hormonelle koncentration. En læge vil typisk bede om undersøgelser af skjoldbruskkirtlens funktion for at afgøre antallet af hormoner, der produceres af skjoldbruskkirtlen.
Som det sidste er der serologi, der bruges i laboratorier til at opdage tilstedeværelsen af infektiøse sygdomme eller tilstedeværelsen af antistoffer mod disse sygdomme.
Krævede blodprøver for en hver aldersgruppe
Bestemte rutinemæssige blodprøver er blevet etableret for hvert stadie i livet. Med andre ord vil medicinske fagfolk fokusere på, hvad der er de mest passende biokemiske tests for patienter baseret ud fra patientens alder.
Disse protokoller er blevet fastsat globalt og nationalt baseret på de mest gængse aldersgrupper for hver sygdom. Det anslåes, at disse tests giver mulighed for at opdage de mest gængse sygdomme, som kan forårsage død og ændre livskvaliteten.
Lad os se på, hvorfor det er så vigtigt at få taget en blodprøve i de forskellige stadier i livet.
Blodprøver mellem 20 og 35
Selvom de fleste sygdomme ikke manifesterer i denne alder, er årlige undersøgelser essentielle for at undgå fremtidige komplikationer. Sygdomme, som bliver opdaget tidligt, vil være nemmere at behandle.
Rutinemæssige laboratorietests for denne aldersgruppe inkluderer fuldkomment blodtal, nyrefunktion, levertilstand, blodsukker og lipidprofil.
At få taget en blodprøve som gravid kvinde
Kvinder kan blive gravide i deres frugtbare alder. Graviditet er en særlig situation, som kræver specifikke blodprøver for hvert trimester.
Rutinemæssig kontrol under graviditet indebærer fuldkomment blodtal for at tjekke for infektioner, der kan påvirke fosteret, såsom svangerskabsforgiftning, syfilis, hepatitis B og AIDS.
Mellem 35 og 55
Denne aldersgruppe har også brug for at få taget en blodprøve, fordi sandsynligheden for kroniske sygdomme stiger, når man er ældre end 40. Læger indikerer blodprøver med billeddannelsestests, såsom mammografi, patologirøver, såsom celleskrab og invasive tests såsom koloskopi.
Læger tilføjer som regel tests for at opdage hormonelle ubalancer, især hos kvinder, der går igennem overgangsalderen.
At få taget en blodprøve, når man er ældre end 60
Tilstedeværelsen af sygdomme er meget mere udbredt hos ældre. Mange personer over 60 lider allerede af kroniske medicinske tilstande, hvilket er grunden til, at de skal få taget en blodprøve hyppigt.
Der er specifikke rutinemæssige prøver for hver aldersgruppe. De kan hjælpe med at afgøre, om personen udvikler sygdomme, der er udbredte i deres aldersgruppe.
Vi anbefaler, at du også læser: Prøv disse 5 naturmidler mod forhøjet kolesteroltal
Konklusion om at få taget en blodprøve
Det er en del af en sund persons rutine at få taget en blodprøve. Hvis en person lider af en sygdom, er det endnu mere nødvendigt at gennemgå biokemiske undersøgelser regelmæssigt for at forhindre sygdommen i at udvikle sig.
Efter en undersøgelse, vil din læge vide, hvilke tests du bør få i forhold til din alder og fysiske tilstand. Husk, at analyser i tide kan opdage seriøse problemer og undgå irreversible situationer, som kan påvirke dit helbred i fremtiden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bush, B., and Encuadernación Cartoné. Interpretación de los Análisis de Laboratorio. Harcourt. Madrid, España, 1999.
- Vives Corrons J., capítulo 3, Examen morfológico de las células sanguíneas, Vives Corrons J., Aguilar J., Manual de Técnicas de laboratorio en Hematología, 4a edición, Barcelona, Editorial Masson, 2014: p.59.
- Becker, K. “Interpretación del hemograma.” Revista chilena de pediatría 72.5 (2001): 460-465.
- Wine Y, Horton AP, Ippolito GC, Georgiou G. Serology in the 21st century: the molecular-level analysis of the serum antibody repertoire. Curr Opin Immunol. 2015;35:89–97. doi:10.1016/j.coi.2015.06.009
- P., MT (2015). INTERPRETACIÓN CLÍNICA DEL HEMOGRAMA. Revista Médica Clínica Las Condes, 26 (6), 713–725. https://doi.org/10.1016/j.rmclc.2015.11.001
- Mías, C., Jürschik, P., Massoni, T., Sadurní, M., Aguilà, J. J., Solá, R., Nuin, C., & Torres, J.. (2003). Evaluación del estado nutricional de los pacientes mayores atendidos en una unidad de hospitalización a domicilio. Nutrición Hospitalaria, 18(1), 6-14. Recuperado en 31 de julio de 2020, de http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0212-16112003000100002&lng=es&tlng=es.
- Osvaldo Padilla , MD, MPH, Texas Tech Health Science Center (2018). Pruebas de Sangre: valores normales. Merck and Co., Inc., Kenilworth, NJ, USA. https://www.msdmanuals.com/es/professional/recursos/valores-normales-de-laboratorio/pruebas-de-sangre-valores-normales
