Hvorfor bliver jeg så ofte syg?
Et af de hyppigst stillede spørgsmål hos lægerne er: “Hvorfor bliver jeg så ofte syg?” Mange mennesker ønsker at få svar på dette spørgsmål, da de konstant lider af influenza, forkølelse, smerter, fordøjelsesproblemer, langvarig træthed og mange andre symptomer, der får dem til at føle sig syge.
Sandheden er, at mange faktorer kan forklare, hvorfor nogle mennesker har en tendens til at føle sig mere syge end andre. Forstyrrelser i nervesystemet, immunsystemets funktion og hormonelle ændringer har meget at gøre med dette. Hvis du vil vide mere, er her nogle mulige årsager.
Hvorfor bliver jeg så ofte syg? De mulige årsager
Centers for Disease Control and Prevention advarer om, at mange kroniske sygdomme er forbundet med dårlige livsstilsvaner, f.eks. rygning, udsættelse for passiv rygning, alkoholforbrug, stillesiddende livsstil og dårlig kost.
For at besvare spørgsmålet “Hvorfor bliver jeg så ofte syg” er det derfor først vigtigt at gennemgå dine livsstilsvaner. En usund livsstil kan være den udløsende faktor for mange sygdomme. Andre årsager bør dog ikke udelukkes.
Lad os se nærmere på det.
Angst
Når angstniveauet stiger, bliver de kliniske manifestationer mere end blot følelsesmæssige. Mange patienter oplever fordøjelsesproblemer, såsom kvalme, mavesmerter eller opkastninger.
Faktisk har en undersøgelse offentliggjort i Scandinavian Journal of Gastroenterology fundet en sammenhæng mellem gastrointestinale symptomer og angstlidelser og depression.
Andre symptomer, der er forbundet med angst, omfatter bl.a:
- Overdreven svedproduktion.
- Åndedrætsbesvær eller en følelse af kvælning.
- Svimmelhed.
- Rysten.
- Øget hjertefrekvens.
Du vil måske finde denne artikel interessant: Man kan tjekke angstniveau med denne test
Hvornår skal du gå til lægen?
At føle sig ofte syg med disse symptomer burde være grund nok til at gå til lægen. Når det er fastslået, at det skyldes angst, kan lægen foreslå en konsultation med en psykolog eller psykiater.
Heldigvis kan både lejlighedsvise tilfælde af angst og angstlidelser behandles på mange måder. Psykoterapi, kombineret med livsstilsændringer, kan være tilstrækkeligt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med medicin.
Kronisk stress
Stress er en naturlig reaktion fra kroppen på visse trusler. Men når det forekommer kronisk, har det ikke nogen god indvirkning på helbred og velvære. At blive syg for ofte kan være et tegn på, at man er udsat for for meget – ukontrolleret stress.
Som det fremgår af forskning offentliggjort i Future Science OA , påvirker stress immunsystemets funktioner, ændrer nervesystemet og kompromitterer hjertesundheden. Selv når det kommer ud af kontrol, er det forbundet med andre lidelser som hovedpine og lændesmerter.
Andre tegn på stressrelateret sygdom er bl.a:
- Mangel på energi eller træthed.
- Fordøjelsesproblemer, såsom diarré, kvalme og kramper.
- Søvnløshed og søvnbesvær.
- Hyppige infektioner, som f.eks. influenza, forkølelse og urinvejsproblemer.
Hvornår skal man gå til lægen?
Både læger og psykologer kan hjælpe med at udvikle strategier til at afbøde virkningerne af stress. Det er vigtigt at søge en konsultation, hvis symptomerne påvirker livskvaliteten.
Behandlingen kan fokusere på den underliggende årsag til stress og den efterfølgende sygdom. Som sådan kan den omfatte:
- Psykologisk terapi.
- Medicinering.
- Livsstilsændringer.
Immunproblemer kan gøre, at man bliver ofte syg
Problemer, der påvirker immunsystemet, kan forklare, hvorfor mange mennesker konstant bliver syge med influenza, forkølelse og infektioner. Når forsvarsmekanismerne ikke kan reagere godt mod patogener, kan disse sygdomme opstå.
Faktisk er sygdomme i immunsystemet, som forskning offentliggjort i Journal of Immunology Research forklarer, også impliceret i en øget risiko for hjerte- og stofskiftesygdomme.
Mennesker med et svagt immunsystem kan opleve f.eks:
- Hyppige forkølelser og influenza (feber, tilstoppet næse, åndedrætsbesvær, generel utilpashed osv.).
- Bronkitis og astma.
- Fordøjelsesproblemer, f.eks. forstoppelse eller diarré.
- Ledsmerter.
- Fødevareintolerans.
- Hudirritation, kløe og udslæt.
Hvornår skal du gå til lægen?
Du bør altid gå til lægen, når du har tegn på et svagt immunforsvar. Lægen skal vide, om sygdomssymptomer forekommer hyppigt, for at kunne begynde at stille en diagnose.
Afhængigt af de kliniske manifestationer vil der blive foretaget forskellige diagnostiske undersøgelser. Dette vil også bestemme behandlingen.
Anæmi
Anæmi er en sygdom forårsaget af lav produktion af hæmoglobin, en del af de røde blodlegemer, hvis funktion er at lette ilttransporten i blodet. Indtagelse af visse lægemidler, jern- og B12-vitaminmangel, graviditet og visse kroniske sygdomme kan ligge bag anæmi.
Når den udvikler sig, er det normalt at føle sig syg oftere, da følelsen af træthed, åndedrætsbesvær, koncentrationsbesvær og svimmelhed øges. Selv huden begynder at se blegere ud, og mørke rande under øjnene er mere synlige.
Hvornår skal man gå til lægen?
I begyndelsen overser mange mennesker symptomerne på anæmi, fordi de ofte tror, at det er noget midlertidigt. Det er dog vigtigt at konsultere en læge ved de første tegn på anæmi for ikke at forsinke behandlingen.
Afhængigt af årsagen kan lægen foreslå kostjusteringer, kosttilskud eller medicin.
Læs denne artikel: Forholdet mellem anæmi og vægttab
Er der andre årsager til, at du føler dig meget ofte syg?
Vi har allerede nævnt flere mulige årsager til, hvorfor du ofte bliver syg. Det er dog værd at nævne, at andre faktorer også kan forklare det. Dehydrering, en næringsfattig kost og manglende søvn kan også føre til sygdom.
Det er også almindeligt at blive syg af at arbejde i sundhedsmiljøer (klinikker, hospitaler osv.), ikke at vaske hænder ordentligt eller at dele miljø med mennesker med smitsomme sygdomme. I lyset af dette er det vigtigt at sikre god hygiejne og træffe strenge sikkerhedsforanstaltninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Baiju, R. M., Peter, E. L. B. E., Varghese, N. O., & Sivaram, R. (2017). Oral health and quality of life: current concepts. Journal of clinical and diagnostic research: JCDR, 11(6), 1-6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5535498/
- Bagatini, M. D., Cardoso, A. M., Santos, A. A. D., & Carvalho, F. B. (2017). Immune system and chronic diseases. Journal of Immunology Research, 2017, 1-3. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5429960/
- Burgner, D., Jamieson, S. E., & Blackwell, J. M. (2006). Genetic susceptibility to infectious diseases: big is beautiful, but will bigger be even better?. The Lancet infectious diseases, 6(10), 653-663. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17008174/
- Childs, C. E., Calder, P. C., & Miles, E. A. (2019). Diet and immune function. Nutrients, 11(8), 1-9. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6723551/
- Goto, Y., Hayasaka, S., Kurihara, S., & Nakamura, Y. (2018). Physical and mental effects of bathing: A randomized intervention study. Evidence-based complementary and alternative medicine, 2018, 1-5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6011066/
- Mariotti, A. (2015). The effects of chronic stress on health: new insights into the molecular mechanisms of brain–body communication. Future science OA, 1(3), 1-6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5137920/
- Medic, G., Wille, M. & Hemels, M. E. (2017). Short-and long-term health consequences of sleep disruption. Nature and science of sleep, 9, 151-161. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5449130/
- Turner, J., Parsi, M. & Badireddy, M. (2022). Anemia. StatPearls. Consultado el 6 de agosto de 2024. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK499994/
- Xun, Y., Shi, Q., Yang, N., et al. (2021). Associations of hand washing frequency with the incidence of illness: a systematic review and meta-analysis. Annals of translational medicine, 9(5), 1-11. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8033386/
- Wellington, D., Laurenson-Schafer, H., Abdel-Haq, A., Dong, T. (2019) IFITM3: How genetics influence influenza infection demographically. Biomedical Journal; 42 (1): 19-26. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2319417018305675
- NIH.(s/f). Entender los trastornos de ansiedad. Consultado el 6 de agosto de 2024. https://salud.nih.gov/recursos-de-salud/nih-noticias-de-salud/entender-los-trastornos-de-ansiedad
- Herrera, B. P. (2012). Las principales corrientes en psicoterapia. La Mente es Maravillosa. Consultado el 6 de agosto de 2024. https://lamenteesmaravillosa.com/las-corrientes-psicologicas/