Ikke-allergisk rhinitis: Årsager, behandling og forebyggelse

Selv om de fleste tilfælde af rhinitis er forårsaget af allergener, findes der også ikke-allergisk rhinitis. Læs mere om det nedenstående.
Ikke-allergisk rhinitis: Årsager, behandling og forebyggelse
Leidy Mora Molina

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Sidste ændring: 26 januar, 2023

Rhinitis er intet andet end betændelse i næseslimhinden. Selv om de fleste tilfælde er forårsaget af allergener, findes der også ikke-allergisk rhinitis. Vil du vide noget om behandling og forebyggelse? Læs videre!

Et andet navn for ikke-allergisk rhinitis er forkølelse, da hovedårsagen er en virusinfektion. Tilstanden kan dog også skyldes kontakt med miljøirriterende stoffer, så det er vigtigt at identificere dens oprindelse, før man påbegynder behandlingen.

Symptomer

Symptomerne på denne type rhinitis er kendetegnet ved at optræde flere gange i løbet af året. De vigtigste manifestationer af ikke-allergisk rhinitis er nysen og vandigt næseflåd.

Andre symptomer kan også forekomme, f.eks:

  • Hvæsen.
  • Løbende næse.
  • Tilstopning af næsen.
  • Tab af lugtesans.
  • Let feber.

Mulige komplikationer

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Experimental Allergy viste, at ikke-allergisk rhinitis er en prædisponerende faktor for udvikling af astma. Nogle mennesker kan også have åndedrætsbesvær, hvilket motiverer dem til at søge læge hurtigst muligt.

Andre mulige komplikationer, der kan opstå hos personer med ikke-allergisk rhinitis, er følgende:

  • Bihulebetændelse.
  • Kronisk rhinitis.
  • Næsepolypper.
  • Total afbrydelse af de daglige aktiviteter.
En kvinde med ikke-allergisk rhinitis pudser næse

Årsager til ikke-allergisk rhinitis

En af de vigtigste årsager er virusinfektioner, især i akutte tilfælde. Symptomerne er også ofte forbundet med agenser, der irriterer næsen.

Selv om den specifikke årsag er ukendt i de fleste tilfælde, har nogle mennesker forbundet symptomerne på ikke-allergisk rhinitis med irriterende stoffer. Disse irritanter forårsager ikke flere reaktioner i kroppen, men kun en lokal reaktion i næsen:

  • Støv.
  • Stærke lugte fra visse parfumer.
  • Tør atmosfære og andre klimatiske ændringer.
  • Tobaksrøg eller andre forurenende stoffer.
  • Krydret mad.

Ikke-allergisk rhinitis er også forbundet med hormonelle ændringer i forbindelse med graviditet og menstruation. Og nogle lægemidler er i stand til at udløse disse symptomer:

  • Slimløsende midler til næsen.
  • Orale præventionsmidler.
  • Betablokkere, såsom propanolol.
  • Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, såsom ibuprofen eller aspirin.
  • Angiotensin-konverterende enzymhæmmere, som f.eks. captopril.

Diagnose

Diagnose af ikke-allergisk rhinitis foretages i de fleste tilfælde ved en fysisk undersøgelse. Lægen vil spørge om symptomerne, hvornår de opstår og mulige udløsende faktorer. Oplysningerne skal være nøjagtige for at gøre opgaven lettere.

Andre spørgsmål kan være relateret til hjemmet eller arbejdsmiljøet med henblik på at identificere udløseren. Lægen bør også undersøge næseborene for slimhindebetændelse og udflåd.

Yderligere undersøgelser er normalt ikke nødvendige. Specialisten kan dog udføre en hudtest for at udelukke allergier. Nogle blodprøver, såsom allergenprøver, hjælper også med at udelukke andre ætiologier.

Behandling af ikke-allergisk rhinitis

Der findes ingen specifik behandling af ikke-allergisk rhinitis.

Medicinsk behandling vil være rettet mod at lindre symptomerne. Næsespray giver øjeblikkelig lindring, men overforbrug kan forværre situationen.

Antihistaminer er også et godt behandlingsvalg. Disse lægemidler kan lindre betændelse, men nogle tørrer slimhinden mere ud, så det er nødvendigt at rådføre sig med specialisten.

Antibiotika er normalt ikke nødvendigt i behandlingen af ikke-allergisk rhinitis. Den eneste indikation vil være tilstedeværelsen af en overaggregeret bakteriel infektion. For at identificere denne komplikation vil det være nødvendigt med en dyrkning.

En nylig undersøgelse viste, at brugen af intranasale kortikosteroider lindrer symptomerne på tilstanden i de første 4 uger. De langsigtede virkninger er dog usikre og kan forårsage bivirkninger.

Forebyggelse

Der findes ingen 100 % effektiv foranstaltning til at forebygge udbrud af ikke-allergisk rhinitis. Det, der er muligt, er at mindske sandsynligheden for forekomsten. Tilstanden er relateret til forskellige udløsende faktorer, så det synes at være den bedste anbefaling at undgå at blive udsat for disse partikler.

Et andet tip til at reducere sandsynligheden for at lide af denne type rhinitis er ikke at misbruge næsespray. Eliminering af tobak og overdreven alkoholindtagelse er også effektive foranstaltninger til at kontrollere sygdommen.

Personer, der overholder deres behandling, er mindre tilbøjelige til at udvikle symptomer igen. Derfor er det vigtigt at følge alle specialistens anbefalinger og anvende behandlingen i den anbefalede tid.

En person skal til at bruge næsespray

Hvornår skal man gå til lægen?

Åndedrætsbesvær er et af de advarselstegn, der fører til en lægekonsultation. Der er dog andre manifestationer, der indikerer tilstedeværelsen af en komplikation, blandt hvilke følgende skiller sig ud:

  • Alvorlige symptomer med flere ugers udvikling.
  • Tilstedeværelsen af høj feber og purulent næseudflåd.
  • Symptomer, der varer ved trods medicinsk behandling.
  • Irriterende bivirkninger fra indtagelse af håndkøbsmedicin.

Ikke-allergisk rhinitis: En almindelig sygdom med flere årsager

Ikke-allergisk rhinitis er en meget almindelig sygdom, der rammer millioner af unge voksne. Sygdommen er ikke en alvorlig tilstand, men den kan blive ubehagelig for folk under deres daglige aktiviteter.

Den bedste løsning er at identificere og fjerne det udløsende middel for at forsøge at forhindre symptomer. Konsultation med en specialist er også nødvendig for at udelukke en mulig allergi og iværksætte passende behandling.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Eifan AO, Durham SR. Pathogenesis of rhinitis. Clin Exp Allergy. 2016 Sep;46(9):1139-51.
  • Scadding GK, Kariyawasam HH, Scadding G, Mirakian R et al. BSACI guideline for the diagnosis and management of allergic and non-allergic rhinitis (Revised Edition 2017; First edition 2007). Clin Exp Allergy. 2017 Jul;47(7):856-889.
  • Segboer C, Gevorgyan A, Avdeeva K, Chusakul S et al. Intranasal corticosteroids for non-allergic rhinitis. Cochrane Database Syst Rev. 2019 Nov 2;2019(11):CD010592.
  • Hellings PW, Klimek L, Cingi C, Agache I et al. Non-allergic rhinitis: Position paper of the European Academy of Allergy and Clinical Immunology. Allergy. 2017 Nov;72(11):1657-1665.
  • Meng Y, Wang C, Zhang L. Diagnosis and treatment of non-allergic rhinitis: focus on immunologic mechanisms. Expert Rev Clin Immunol. 2021 Jan;17(1):51-62.
  • Eckrich J, Hinkel J, Fischl A, Herrmann E et al. Nasal IgE in subjects with allergic and non-allergic rhinitis. World Allergy Organ J. 2020 Jun 23;13(6):100129.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.