Karakteristika for REM-søvn
REM-søvn (rapid eye movement) udgør 25% af søvncyklussen. Forskere anslår, at den indtræffer mellem 70 og 90 minutter efter, at vi er faldet i søvn. Desuden forekommer den flere gange i løbet af natten, da cyklusserne gentager sig. Hvordan sker det? Hvad er de forskellige karakteristika for REM-søvn?
Dagens artikel vil besvare disse spørgsmål. Desuden beskriver vi dens sammenhæng med kognitive processer og hukommelse.
REM-søvn
Rapid eye movement er et af de to søvnstadier og findes hos alle pattedyr, fugle og andre dyr, der har en pinealkirtel.
De vigtigste kendetegn ved REM-søvn er:
- Hurtige tilfældige øjenbevægelser.
- Nedsat muskeltonus i hele kroppen.
- Livagtige drømme.
- Hurtige hjernebølger med lav spænding.
Hjernestammen starter alle disse kemiske og elektriske aktiviteter. Desuden ser den ud til indirekte at gribe ind i transmissionen af acetylkolin, hvilket begrænser produktionen af histamin, serotonin og noradrenalin.
Ponto-Geniculo-Occipital-bølger (PGO) stammer fra hjernestammen og forekommer før og efter REM-søvn. De når deres største amplitude i den visuelle associative cortex (hvilket er grunden til, at vi ser ting, når vi drømmer).
Desuden overstiger den hjerneenergi, der frigøres under denne fase, f.eks. fra glukose- og iltmetabolisme, hvad vi bruger, mens vi er vågne.
Læs mere: 9 ting, der sker, mens man sover
Karakteristika for REM-søvn
REM-søvn er et stadie af let søvn. Faktisk kan de, der vågner i dette stadie, sagtens huske, hvad de drømte, og de vågner op helt vågne. De føler sig veludhvilede. Desuden er erektioner og uregelmæssig hjerte- og åndedrætsfrekvens almindelige i dette stadie.
Dette er et karakteristisk søvnstadie. Derfor kaldes de andre stadier blot non-REM, slow-wave eller dyb søvn.
Det er almindeligt at gennemgå fire eller fem stadier af REM-søvn i løbet af en nat. Derfor er det også almindeligt at vågne op et øjeblik, efter at denne fase er overstået. Det er dog nemt at falde i søvn igen bagefter.
Det er også i denne fase, at hjernen frigiver MAO-enzymet. Det katalyserer oxidationen af visse monoamin-neurotransmittere og hæmmer dermed bevægelse. Vi ville bevæge os under søvnen, som vi gør, når vi er vågne.
Nogle mennesker vågner op midt i REM-søvnen med en foruroligende følelse af lammelse og tilstedeværelsen af hallucinationer. Det kalder vi søvnlammelse.
Læs også: Typer og grader af narkolepsi
Vi skal være taknemmelige for denne søvnfase
Fordi:
- Neural aktivitet reaktiveres og styrkes under søvnen.
- Det øger aktiviteten i hippocampus, neocortex og thalamus (styrker hukommelse og læringskonsolidering).
- Fysisk og intellektuel aktivitet forbedrer REM-søvnen, som igen styrker disse læringsprocesser.
- Det modner den neurale forbindelse hos nyfødte og spædbørn, hvilket er grunden til, at de sover så meget.
Karakteristika for REM-søvn forbundet med hukommelse
Nogle videnskabelige undersøgelser afslører, at REM-søvn spiller en rolle i hukommelseskonsolidering. Specifikt har forskerne draget følgende konklusioner:
- Søvnmangel har en negativ indvirkning på hukommelseskonsolideringen.
- At opretholde en tilstrækkelig søvnhygiejne har en positiv effekt på indlæring og hukommelseskonsolidering.
- REM-søvn er især forbundet med hukommelse og indlæringspotentiale.
Ud fra disse data kan man konkludere, at både søvn og drømme har en positiv effekt på vores hukommelse. Det har således betydelige konsekvenser, når vi studerer eller arbejder. Det er derfor, det giver mening at få en god nats søvn. Det hjælper os med at huske, hvad vi har lært i løbet af dagen.
Andre forskere påpeger dog, at vi stadig har få data og har brug for mere forskning for at kunne drage slutninger som dem, der er præsenteret i de foregående afsnit.
Søvn er vigtig for kroppen
Kort sagt spiller søvn en afgørende rolle for den generelle fysiske og kognitive sundhed. Derfor skal vi have nok søvn til at hvile og drømme, hvis vi ønsker at konsolidere indlæring og forbedre hukommelsen, samtidig med at vi reparerer kroppens celler. Vores krop vil tage sig af resten.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- De Riquer, A. I. (2013). El trastorno de conducta del sueño rem. Revista Médica Clínica Las Condes, 24(3), 463-472.
- Reinoso-Suárez, F. (2005). Neurobiología del sueño. Revista de Medicina de la Universidad de Navarra, 10-17.
- Velayos, J. L., Moleres, F. J., Irujo, A. M., Yllanes, D., & Paternain, B. (2007). Bases anatómicas del sueño. In Anales del sistema sanitario de Navarra (Vol. 30, pp. 7-17).
