Kræft påvirker psykisk helbred, ikke kun det fysiske
Her vil vi tale om, hvordan kræft påvirker psykisk helbred, ikke blot det fysiske helbred hos disse patienter. Kræft er en af de mest udbredte sygdomme i verden. I 2018 alene blev der diagnosticeret 18,1 millioner nye tilfælde.
Der skønnes derudover, at antallet af patienter vil fortsætte med at stige i de kommende årtier, indtil det når 29,5 millioner nye tilfælde i 2040.
Der er også mange forskellige årsager til kræft. For eksempel er der genetik, infektioner, stråling og eksponering for kemiske kræftfremkaldende stoffer. Der er derudover masser af tilfælde på grund af livsstil.
Tobak, alkohol, stillesiddende livsstil, kronisk stress, overvægt og utilstrækkelig ernæring er faktisk faktorer, som direkte eller indirekte øger risikoen for at udvikle en ondartet tumor.
Ligesom ved enhver anden sygdom, der udvikler sig over tid og har en høj dødelighedsrate, påvirker kræft også det psykiske helbred på en meget dybtgående måde.
Hvordan reagerer patienter på diagnosen?
Når man står overfor en diagnose, reagerer folk på meget forskellige måder. Det afhænger af deres personlighed og betydningen, som kræft har for dem. Ifølge Moorey og Greer (1989) reagerer patienter ud fra deres tilpasningsmetode. De fem mest udbredte er:
- Kamp. Personen får en proaktiv attitude over for sygdommen, søger information og bliver involveret i behandlingen.
- Benægtelse. Patienten taler ikke om problemet og handler, som om de ikke har sygdommen.
- Fatalisme. Personen sætter sig selv i det værst mulige scenarie, hvad end de har de objektive data til at bakke op om det eller ej.
- Desperation. Patienten har mange negative tanker, som fremmer et depressivt billede.
- Angst. Patienten har svært ved at håndtere usikkerheden, som sygdommen forårsagede.
Måske denne artikel også vil interessere dig: WHOs konklusioner om kød og kræft
Ændrer patienters følelser sig over tid?
Ligesom patienter går igennem forskellige faser i deres fysiske sygdom, ændrer deres tanker og følelser sig også.
Det vil være meget anderledes, hvis patienten reagerer på behandlingen, og der er en kur, eller hvis der er delvis bedring. Det er også anderledes, hvis der er tilbagefald, hvis det spreder sig eller det er uhelbredeligt.
Patientens personlighed og stadiet, som deres sygdom er i, vil derfor afgøre, hvordan de tilpasser sig.
Kræft påvirker psykisk helbred: Angst og depression hos kræftpatienter
Angst og depression er de mest gængse psykologiske reaktioner hos kræftpatienter.
Depression
Ifølge adskillige studier kan forekomsten af depression variere mellem 4 og 58% af patienter afhængig af befolkningen, der studeres, og stadiet for deres sygdom.
Gennemsnittet er omkring 40%, hvilket er en meget høj procentdel sammenlignet med den almene befolkning.
En depressiv episode kan gøre symptomerne sværere at kontrollere, og patienten kan også afvise behandling oftere.
Af den grund er det vigtigt, at personerne omkring dem er bekendt med symptomer på depression. De har også brug for at kommunikere med fagpersonen, der giver professionel følelsesmæssig støtte til patienten.
Angst
Kræft kan forårsage masser af situationer, hvor patienter føler nervøsitet og endda intens frygt. Nogle af de mest gængse årsager er for eksempel:
- Reaktiv angst ved diagnose.
- Problemer med at håndtere usikkerhed.
- Reaktivering af tidligere angst: Fobi, panikanfald, generaliseret angst og posttraumatisk stress.
- Frygt for fysisk lidelse og smerte.
- En følelse af tab af kontrol.
- Eksistentiel krise.
- Angst øget af den farmakologiske behandling.
- Lidelse forårsaget af smerten fra familiemiljøet.
- Frygt for behandling (bivirkninger, operation, fysiske og psykologiske konsekvenser).
- Frygt for døden.
Vi anbefaler, at du læser denne artikel: 8 almindelige symptomer på kræft de fleste mennesker ignorerer
Følelsesmæssig støtte er vigtigt, da kræft påvirker psykisk helbred
Overlevelsesraten for kræft er steget de seneste år for mange forskellige typer. Det er dog stadig en livsfarlig sygdom for mange patienter.
Venner og familie fokuserer ofte mere på testresultaterne og biopsierne, og vi glemmer, at kræft påvirker psykisk helbred. Studier viser også, at patienter kan lide meget.
Som det sidste er det essentielt, at familie og venner lærer at give følelsesmæssig støtte til patienten. De kan modtage specifik træning, tale med en terapeut eller med en specialist i psykologi til kræftpatienter.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- García-Fabela, R. Prevalencia de depresión en una población de pacientes con cáncer (2010). Gaceta mexicana de oncología, Vol. 9 (3), 89-93. [último acceso el 10/05/20]. Disponible en: http://www.gamo-smeo.com/temp/GAMO%20V9%20No%20%203%20mayo-junio%202010.PDF#page=6
- Gil, F.L., Costa, G., Pérez, F.J., Salamero, M., Sánchez, N. & Sirgo, A. (2008). Adaptación psicológica y prevalencia de trastornos mentales en pacientes con cáncer. Medicina clínica, Vol. 130, (3), 90-92. doi: 10.1157/13115354
- Matías, J., Manzano, J.M., Montejo, A.L., Llorca, G. & Carrasco, J.L. (1995). Psicooncología: ansiedad. Actas luso-españolas de neurología, psiquiatría y ciencias afines, Vol. 23, (6), 305-309. [último acceso el 10/05/20]. Disponible en: https://www.researchgate.net/publication/329718399_1995_Actas_Psicooncologiaansiedad
- Mota, C., Aldana, E., Bohórquez, L.M., Martínez, S. & Peralta, J.R. (2018). Ansiedad y calidad de vida en mujeres con cáncer de mama: una revisión teórica. Psicología y Salud, Vol. 28, (2) 155-165. doi: 10.25009/pys.v28i2.2551
- Sociedad Española de Oncología Médica (2020). Las cifras del cáncer en España 2020. [último acceso el 10/05/20]. Disponible en: https://seom.org/seomcms/images/stories/recursos/Cifras_del_cancer_2020.pdf
- Niedzwiedz CL, Knifton L, Robb KA, Katikireddi SV, Smith DJ. Depression and anxiety among people living with and beyond cancer: a growing clinical and research priority. BMC Cancer. 2019;19(1):943. Published 2019 Oct 11. doi:10.1186/s12885-019-6181-4