Symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

10 december, 2020
At blive udsat for eller være vidne til en traumatisk situation kan udløse posttraumatisk stresslidelse.

Posttraumatisk stresslidelse kan være yderst invaliderende. Du skal gå til lægen, hvis du genkender nogle af disse symptomer, enten hos dig selv eller hos nogen, der står dig nær.

Posttraumatisk stresslidelse, også kaldet PTSD, er en mental lidelse, som nogle mennesker oplever efter at have være udsat for en traumatisk hændelse. Det kan være naturkatastrofer, krige, ulykker, overfald, kidnapning, misbrug osv.

Næsten alle mennesker får en eller anden reaktion, når de har været ude for en traumatisk situation. Derfor er man ekstra påpasselig i ugerne efter hændelsen. Man kan også være bange og utryg omkring det.

Det er en akut reaktion på stress. Heldigvis kommer de fleste sig naturligt over det, når de har bearbejdet deres traume. Men nogle får ikke håndteret det ordentligt, og fortsætter med at være angste, selv efter de er kommet i sikkerhed.

Hvad er symptomerne på posttraumatisk stresslidelse?

Alle mennesker reagerer forskelligt på en traumatisk hændelse, men der er mange symptomer, der går igen. Derfor skal de følgende tegn være til stede i mindst en måned, og give kraftigt ubehag, før end man kan diagnosticere nogen med PTSD:

  • Flashbacks
  • Undvigende adfærd
  • Forstyrrelser i humør og kognition
  • Reaktiv adfærd

Hernæst vil vi kigge nærmere på hver af disse symptomer.

PTSD kan ændre en persons adfærd, som denne ængstelige kvinde oplever

At blive udsat for eller være vidne til en traumatisk situation kan udløse posttraumatisk stresslidelse.

Flashbacks

  • Tilbagevende, skræmmende minder
  • Mareridt
  • Intens og kronisk psykisk ubehag
  • Fysiologiske reaktioner såsom hyperventilation, fordøjelsesbesvær, ekstrem træthed eller ømhed i musklerne

Undvigende adfærd ved posttraumatisk stresslidelse

  • At ignorere minder, tanker eller følelser, der har med den traumatiske hændelse at gøre
  • At man undgår ethvert menneske, sted, aktivitet eller situation, der udløser minder om den traumatiske oplevelse

Forstyrrelser i humør og kognition

  • Vanskeligheder ved at huske vigtige detaljer om den traumatiske hændelse
  • Uklare følelser af skam
  • En negativ, følelsesmæssig tilstand
  • Mangel på interesse i aktiviteter, som man tidligere nød
  • Følelsen af at være løsrevet fra omverden

Reaktiv adfærd

  • Forhøjet irritabilitet
  • Selvdestruktiv adfærd
  • Ekstrem årvågenhed
  • Opfarenhed
  • Vanskelighed ved at koncentrere sig
  • Søvnbesvær

Derudover kan en person med PTSD have følgende dissociative symptomer:

  • Depersonalisering: Når en person ikke føler, at vedkommende hører til i sin egen krop.
  • Derealisering: Når en person har følelsen af, at det de har oplevet ikke er virkeligt.

Læs også: Fysisk smerte og angst, og deres forhold

Hvorfor oplever nogle mennesker PTSD, mens andre ikke gør?

Som vi nævnte i begyndelsen, så kommer de fleste mennesker sig over en traumatisk hændelse af sig selv. Der er forskellige årsager til, at nogle udvikler lidelsen, og andre ikke gør. Der er flere faktorer, som øger risikoen.

Generelt er de vigtigste disse:

  • For det første, at være kvinde. PTSD rammer nemlig dobbelt så mange kvinder som mænd.
  • Tidligere eller nuværende mentale lidelser eller stofmisbrug.
  • At have været udsat for en eller flere traumatiske begivenheder i barndommen.
  • Et lavt niveau af serotonin.
  • At have været vidne til sårede eller døde mennesker.
  • Et panikanfald under eller lige efter hændelsen.
  • At skulle håndtere tabet af en elsket, fysisk smerte eller skade, tab af arbejde eller bolig på grund af hændelsen.
  • At bo i nærheden af den traumatiske hændelse.
  • Mangel på følelsesmæssig støtte.
  • Og som det sidste at føle sig hjælpeløs eller ekstremt bange.

Som du kan se, kan en kombination af nogle af disse faktorer øge intensiteten af posttraumatisk stress hos en person. Det er således ikke det samme at opleve én af de ovennævnte faktorer, som at oplevet de fleste af dem.

Behandling af posttraumatisk stresslidelse

Som ved de fleste mentale lidelser findes der også en behandling for PTSD. Faktisk findes der forskellige metoder, der kan forbedre patientens livskvalitet.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en af de nyeste, dokumenterede løsninger til behandling af PTSD. Det er altid bedst at få denne behandling af en erfaren professionel.

Men her er en basal opremsning af de mest almindelige aspekter ved denne type behandling:

  • Kognitiv restrukturering: En person lærer at gennemskue sine irrationelle tanker om, hvad der skete, og skifter dem ud med nogle mere virkelighedstro.
  • Øvelser i afslapningsteknikker. Disse teknikker er afgørende for, at en person bedre kan håndtere sin angst. Man kan blandt andet lære at optræne dybe vejrtrækninger, Jacobsons progressive muskelafspænding, meditation, Tai Chi og visualisering.
  • Eksponeringsterapi: Når patienten har genvundet noget kontrol over sin angst, kan det være effektivt, at vedkommende udsættes for lidt af de stimuli, der var årsagen til traumet.
  • Procesbaseret kognitiv terapi (CPT)Denne behandling blander dele af kognitiv terapi med teorier om informations-bearbejdning.
Deprimeret kvinde ved læge

Generelt set er kognitiv adfærdsterapi en af de mest anbefalede behandlinger, når man vil afhjælpe posttraumatisk stresslidelse.

Støttegrupper

Denne type grupper kan være meget gavnlige for mennesker med PTSD, især hvis det kniber med støtte og forståelse i deres nærmiljø. På den måde bliver det nemmere at sætte ord på smerten, hvis folk mødes og deler deres erfaringer.

Det er nemlig nemmere at få sat tingene i perspektiv og lære fra andre mennesker, som har været igennem lignende oplevelser.

EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)

Denne teknik blev udviklet i 80’erne af neurologen, Francine Shapiro. Den har været meget gavnlig for millioner af mennesker med PTSD.

Kort fortalt går metoden ud på at fremkalde en række øjenbevægelser og lydmæssige stimuli. Det gode ved den er, at den er med til at reducere effekten af traumer ved at give en bedre bearbejdelse af oplevelsen. Derudover bidrager den til at udskifte negative tanker og følelser med nogle mere gavnlige.

Medicin mod posttraumatisk stresslidelse

Som det sidste, hvis det er nødvendigt, kan SSRI (Selektiv Serotonin Reuptake Inhibitor) mindske intensiteten af symptomerne på PTSD samt lindre depression. Du skal dog huske, at disse midler skal udskrives af en læge, og du skal følge et bestemt skema, når du holder op med at tage dem.

Læs også: Egenskaber ved sertralin – et antidepressiva

Konklusion om PTSD

Selvom symptomerne på posttraumatisk stresslidelse er svære at håndtere, kommer de fleste, der går i behandling, sig over det. På den måde, at de til sidst bliver i stand til at huske, hvad der skete, uden at føle sig overvældet af frygt og angst.

Overordnet set går erindringen om en traumatisk hændelse aldrig væk, og terapien får ikke en person til at glemme det. Men det kan gøre dem i stand til at løsrive sig fra fortiden og vende den traumatiske erindring til en brugbar erfaring.

  • Asociación Americana de Psiquiatría. (2013). DSM V: Manual Diagnóstico y Estadístico de Trastornos Mentales (Quinta Edición Revisada).
  • Badós, A. (2017). Trastorno por estrés postraumático. Facultad de Psicología. Universidad de Barcelona.
  • Carvajal, C. (2002). Trastorno por estrés postraumático: aspectos clínicos. Revista chilena de neuropsiquiatría. V. 40 (Suplemento 2): 20-34
  • Resick, P. A., Monson, C.M. & Chard, K.M. (2008). Cognitive processing therapy vet- eran/military vaersion: Therapist Manual. Washington, DC: Department of Veterans’ Affairs.
  • Generelo, T. C., Gutiérrez, L. C., & de Diego Ruiz, H. (2019). Trastorno por estrés agudo y postraumático. Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado, 12(84), 4918-4928.
  • Shapiro, F. (2010). Emdr: Desensibilización y Reprocesamiento Por Medio de Movimiento Ocular. Editorial Pax México.
  • Trastorno de estrés postraumático (TEPT) – Síntomas y causas – Mayo Clinic. (2019). Retrieved 19 September 2020, from https://www.mayoclinic.org/es-es/diseases-conditions/post-traumatic-stress-disorder/symptoms-causes/syc-20355967
  • Trastorno de estrés postraumático (TEPT) – Diagnóstico y tratamiento – Mayo Clinic. (2019). Retrieved 19 September 2020, from https://www.mayoclinic.org/es-es/diseases-conditions/post-traumatic-stress-disorder/diagnosis-treatment/drc-20355973
  • Trastorno de estrés postraumático: MedlinePlus en español. (2020). Retrieved 19 September 2020, from https://medlineplus.gov/spanish/posttraumaticstressdisorder.html
  • NIMH » Trastorno por estrés postraumático. (2020). Retrieved 19 September 2020, from https://www.nimh.nih.gov/health/publications/espanol/trastorno-por-estres-postraumatico/index.shtml