Lær alt om tunge ben og hvad du kan gøre ved det
Kravene i vores hverdag kan påvirke vores helbred meget. Det er normalt at føle udmattethed efter flere timer, hvor man har stået op. Hvis følelsen er vedvarende, kan man dog lide af tunge ben, hvilket er noget, der er mere gængs, end du måske regner med.
Heldigvis er tunge ben ikke en seriøs lidelse. Det kan dog alligevel begrænse ens aktiviteter i hverdagen, hvilket er grunden til, at det skal holdes øje med og kontrolleres.
Tunge ben syndrom rammer 20-30% af den voksne befolkning. Det rammer 50% af folk over 50 år og er fem gange mere gængs hos kvinder. Det er også mere gængs hos overvægtige personer eller personer med stillesiddende vaner eller dem, der tilbringer meget tid stående.
I mange tilfælde er dette sundhedsproblem desværre direkte forbundet med en persons erhverv eller job. Det kan påvirke vores helbred og vores bens tilstand negativt, hvis vi bruger mange timer på at stå eller sidde.
I denne artikel vil vi fortælle dig alt om tunge ben, dets symptomer og årsager og nogle tips til at forebygge eller forbedre det.
Hvad er tunge ben?
På grund af den naturlige cellulære aldringsproces, øges cellevæggene i størrelse. Dette gør blodårerne, som består at mange celler, mere skrøbelige og mindre effektive.
Funktionen af vener er at indsamle blod fra hele kroppen og føre det tilbage til hjertet. Med hensyn til det venøse system i benene har det små klapper, som afholder blodet fra at strømme nedad, når det skal strømme opad (i den modsatte retning af tyngdekraften), foruden et muskuløst lag, der faciliterer pumpning.
Når der er utilstrækkelig venøs tilbagestrømning, enten fordi pumpningen fejler eller fordi blodet forbliver stilstående, så dukker de første symptomer op, og de kan inkludere en tung fornemmelse, træthed og hævede ben. Dette sker, når væske lækker fra vener ind i vævene.
Hvis det varer ved, mister venevæggene deres evne til at holde blodet inde i dem, fordi der er for stort pres på dem. Dette er, når blodkarsprængninger og den gængse vaskulære sygdom kendt som kronisk venøs insufficiens opstår.
Du vil måske være interesseret i denne artikel: Hævede ben: 8 tips til hurtigere lindring
Symptomer på tunge ben
Generelt er de sædvanlige tegn og symptomer på tunge ben:
- Tung fornemmelse og hævede ben.
- Smerte.
- Kløe.
- Træthed.
- Muskelkramper.
- Paræstesier om natten (følelsesløshed i benene).
- Summende fornemmelse og stivhed.
- Åreknuder eller karsprængninger (udspilede blodkar, eftersom de ikke er i stand til at returnere alt blodet til hjertet. Karsprængninger er mindre og røde i farven, mens åreknuder er større og har en mere blålig farve).
- Hævelse, som bliver værre, når man står op eller ikke bevæger sig i lang tid.
Derudover bør du vide, at de mest gængse symptomer i de fleste tilfælde er kløe, tung fornemmelse og smerte.
Hvilke faktorer påvirker udviklingen af det?
Nogle faktorer såsom dem, vi beskrev ovenstående, prædisponerer folk for at opleve tunge ben, og de kan ikke undgås:
- Alder: Adskillige studier viser, at hyppigheden af venøse sygdomme er 60% hos personer over 65.
- Personlig sygehistorik (tidligere sygdomme forbundet med blodkredsløbet).
- Genetisk prædisponering (familiehistorik).
- Hormonel status (især under graviditet og overgangsalderen eller hvis man tager oral prævention eller gennemgår hormonel behandling).
- Føddernes morfologi: Flade fødder (mindsker den muskuløse koncentration, som normalt finder sted, når man går).
Nogle faktorer, man kan undgå, som forværrer syndromet, er:
- Fysisk inaktivitet.
- At stå eller sidde i mange timer i løbet af dagen.
- Længerevarende eksponering for sol eller varme.
- Højrisiko jobs: Sundhedspersonale, TV-værter, sygehuspersonale, frisører, rengøringspersonale, kontoransatte, chauffører, lærere og telefonoperatører blandt andet.
- Overvægt og fedme især hos kvinder. Øgede fedtvæv i benene hæmmer effektiviteten af musklernes pumpen, der faciliterer venøs tilbagestrømning.
- Forstoppelse, fordi det forårsager et øget tryk i maven og kan gøre det svært for blodet at strømme tilbage til hjertet.
- Tætsiddende tøj på benene og hofterne, eftersom det forstyrrer den venøse tilbagestrømning.
- Høje temperaturer. Varme forårsager udvidelse af venerne og gør det svært for blodet at strømme tilbage til hjertet.
Alle disse faktorer kan tilpasses før udviklingen af syndromet, og kan hjælpe med at lindre ubehaget og de langvarige komplikationer.
Læs også denne artikel: 7 måder at forbedre dårligt blodomløb i benene på
Tips til at forebygge og lindre tunge ben
Den primære løsning for at undgå tunge ben er at ændre sin livsstil. Her er de foranstaltninger, man kan tage, for at forebygge lidelsen eller lindre dets mulige effekter, hvis de opstår:
- Holde benene hævede: Hæv benene i mindst 30 minutter to eller tre gange om dagen. Du bør sidde og hæve din ben til over hoftehøjde uden at krydse dem, mens du er støttet af en lænestol.
- Motionér hver dag mindst 30 til 60 minutter om dagen. Undgå at løfte vægte med dine ben. Eksperter anbefaler aerobiske aktiviteter såsom svømning, cykling, pilates og yoga.
- Undgå overskydende vægt. Følg en kost lav på kalorier.
- Undgå kilder til varme og voldsom eksponering for solen. Kolde brusebade kan være nyttige.
- Sov med dine ben hævede omkring 10 til 20 centimeter.
- Bær ikke tætsiddende tøj eller fodtøj. Det er bedst at anvende stof lavet af naturlige fibre, som lader huden ånde. Selvom lidt hæl kan være nyttigt i fodtøj, bør man undgå høje hæle.
- Undgå forstoppelse. Prøv at etablere et mønster for at komme af med afføring dagligt ved at få nye vaner.
- Kontrollér dit blodtryk.
- Massér fra fødderne og op. Dette faciliterer blodomløbet og mindsker ophobningen af væske i anklerne.
Mulige behandlinger
Selvom tunge ben ikke er en seriøs lidelse, er det blevet mere gængs. Sundhedsfagfolk anbefaler de følgende mulige behandlinger:
- Kompressionsbehandling. Dette består af at påføre tryk på benene ved at bruge kompressionsbind eller sokker. Man skal vælge det passende tryk, størrelse og model, hvilket vil være forskelligt fra person til person. Man skal derfor sikre sig, at man taler med en professionel.
- Hydroterapi. Det er brusebade kombinderet med massage med koldt vand eller skiftende koldt og lunkent vand. Dette hjælper med at stimulere blodomløbet.
- Phytoterapi. Nogle medicinske planter hjælper med at forbedre blodomløbet. Husk kun at bruge dem, der er anbefalet af professionelle og overvåget af en apoteker. Nogle eksempler er blandt andet gingko biloba og troldhassel.
- Lægemidler. Dette består af at administrere medicin, der forbedrer venøs tilbagestrømning. Det bør altid gøres på recept fra lægen.
- Vaskulær operation. Dette bliver kun udført i ekstreme tilfælde.
Kort sagt er tunge ben en lidelse, som kan påvirke vores livskvalitet, hvis vi ikke behandler det i tide. Der rådes derfor til at tale med en læge, når man opdager de første symptomer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- SEFAC. Sociedad Española de farmacia comunitaria (2017). Guía practica para prevenir y tratar el síndrome de piernas cansadas. Disponible en: https://www.sefac.org/sites/default/files/2017-11/Sind__piernas_cansadas.pdf
- Francisco Toquero de la Torre, C., Zarco Rodríguez, J., especialidad Josep Marinel, la, Roura, lo, Gesto Castromil, R., Eduardo Carrasco Carrasco, A., Díaz Sánchez, S., Ana Isabel González González, D., & Permanyer Barrier, J. (n.d.). Atención Primaria de Calidad Patología venosa Asesores en. Disponible en: https://www.cgcom.es/sites/default/files/guia_venosa.pdf
- Vázquez-Hernández, I., & Acevedo-Peña, M. (2016). Prevalencia de insuficiencia venosa periférica en el personal de enfermería PALABRAS CLAVE. Enfermería Universitaria, 13(3), 166–170. Disponible en: http://www.scielo.org.mx/pdf/eu/v13n3/1665-7063-eu-13-03-00166.pdf
- Salud, S. A. de. (n.d.). Tabla 2. Recomendaciones cardiosaludables | Servicio Andaluz de Salud. Retrieved April 9, 2020, from https://www.sspa.juntadeandalucia.es/servicioandaluzdesalud/profesionales/cartera-de-servicios/atencion-primaria/v-anexos/1-tablas/tabla-2-recomendaciones-cardiosaludables