Overlevelseskæden i førstehjælp
Overlevelseskæden er en række trin, der skal udføres, når en person får et hjerteanfald eller et åndedrætsstop. Formålet er at mindske risikoen for et dødeligt anfald og at reducere eventuelle skader eller følgevirkninger.
Hjertestop uden for hospitalet er en af de vigtigste dødsårsager i Europa og på verdensplan. For at imødegå denne situation foreslog den amerikanske hjerteforening (AHA) i 1991 overlevelseskæden (Chain of Survival). Alle bør kende til den og være i stand til at anvende den om nødvendigt.
Når et hjerteanfald indtræffer, er tiden afgørende. Jo hurtigere vi griber ind, jo større er offerets chancer for at overleve. Overlevelseskæden angiver de grundlæggende trin, der skal følges for at hjælpe en person i disse tilfælde.
Trin i overlevelseskæden
Det centrale formål med at anvende overlevelseskæden er at få en persons vejrtrækning i gang eller hjerte til at slå igen. De trin, der skal følges, varierer noget, afhængigt af om personen, der har fået hjertestop, er voksen eller barn.
Overlevelseskæden for voksne omfatter følgende led:
- Erkendelse og alarmering: Dette indebærer, at man skal erkende, at en person har hjertestop. Det første, man skal gøre, er at bede nogen om at ringe efter en ambulance, mens genoplivningsmanøvrerne iværksættes.
- Hjertelungeredning (HLR): Dette udføres manuelt og omfatter hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det er en afgørende handling for at holde patienten i live.
- Defibrillering: Dette betyder, at man bruger en elektrisk defibrillator til at reducere arytmien. Både dette trin og det foregående trin søger at genoprette den normale rytme i hjerteslagene.
- Avanceret efterbehandling: Dette er den professionelle pleje, som patienten modtager, når ambulancen ankommer.
Myokardieinfarkt sker pludseligt og kan opstå på gaden, og derfor er det vigtigt at kende overlevelseskæden.
Overlevelseskæden hos børn
Når det drejer sig om børn, er der nogle variationer i overlevelseskæden. I disse situationer er det meget vigtigt at udføre hjertelungeredning så hurtigt som muligt, selv før man tilkalder hjælp. Tid er en mere kritisk faktor, når der er tale om børn.
I dette tilfælde er leddene som følger:
- Forebyggelse: Det er vigtigt at være opmærksom på børns tilstand, mens de sover eller spiser. Generelt er hjertestop hos børn under 8 år et resultat af chok eller åndedrætsbesvær.
- Genoplivning: Vi skal udføre genoplivningsmanøvrer meget hurtigt. De er afgørende, især i de første to minutter.
- Alarmering: Efter to minutters genoplivning skal du ringe efter hjælp.
- Behandling: Svarer til effektiv avanceret livredning eller professionel hjælp.
- Overvågning: Dette omfatter pleje efter genoplivning efter hjertestop.
Genkendelse og tidlig HLR
Genkendelse er grundlæggende og udgør det første led i kæden af overlevelsesmuligheder. Symptomerne på hjertestop er:
- Intense brystsmerter: Normalt i venstre side.
- Overdreven og kold svedtendens.
- Svimmelhed.
- Tab af bevidsthed eller besvimelse.
Det er vigtigt at sikre området, dvs. at bringe personen til et sikkert sted. I mellemtiden skal du tale højt og forsøge at få personen til at svare tilbage eller pludre for at kontrollere, om vedkommende stadig er ved bevidsthed. Hvis hjælperen er alene, bør han/hun råbe på andre, der kan ringe efter en ambulance, og ikke forlade patienten.
Det næste skridt er at udføre genoplivningsmanøvrer, som grundlæggende består i at placere personen på et hårdt underlag og hyperextendere nakken.
Derefter skal man kontrollere, om personen trækker vejret, og hvis det er tilfældet, skal man lægge personen på siden. Hvis personen ikke trækker vejret, skal hjælperen anvende hjertemassage og kunstigt åndedræt.
Overlevelseskæden er en nøglefaktor for at redde liv.
Tidlig defibrillering og efterbehandling
Mens en hjælper udfører disse handlinger, bør de tilstedeværende forsøge at finde en hjertestarter. Mange offentlige steder har dem, og det er også almindeligt, at politiet eller brandmænd har dem med sig. Afslutningsvis er defibrillering den mest effektive foranstaltning til at få hjertet til at starte.
Det er simpelthen et elektrisk stød, der hjælper hjertet til at slå igen. Hvis defibrillering udføres inden for tre til fem minutter efter hjertestoppet, øges chancerne for overlevelse med 50-70 %.
Det næste skridt er at vente, indtil det medicinske personale er til stede, og at være opmærksom på at besvare deres spørgsmål. Når det gælder børn, skal vi sikre os, at de er i hænderne på en ansvarlig voksen slægtning eller en institution, der garanterer deres pleje.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Fernández, J. Á., Soto, M. Á. M., & Zapata, M. R. (2001). Supervivencia en España de las paradas cardíacas extrahospitalarias. Medicina intensiva, 25(6), 236-243.
