Plastik, den tavse dræber
Næsten alt omkring dig er lavet af plastik. Du ser det i butikker, derhjemme, på kontoret og på ferien.
For omkring 50 år siden var der et stort skift i den måde, dette materiale bruges på, både i den globale økonomi og i vores hverdags vaner. Den dårlige nyhed er, at plast nu ødelægger vores planet takket være jord- og vandforurening.
I dagens artikel er vi her for at fortælle dig, hvorfor plastik er den tavse morder, og hvad du kan gøre ved det.
Plastik: forbedrer eller forværrer det vores liv?
Plastik er et centralt komponent i vores daglige liv og et vigtigt produkt rundt om i huset.
Du finder det i emballager eller beholdere med mad, i skåle eller opbevaringsbeholdere i dit køkken, i genstande, som du bruger hele tiden. Kort sagt er det hele tiden omkring dig.
Selvom det er let at tro på, at disse plastikvarer, du bruger regelmæssigt, forbedrer din levestandard, så udgør de på mellemlang og lang sigt en reel trussel mod dit helbred og helbredet på planeten.
For at finde ud af, hvilken slags plastik du er mest udsat for derhjemme eller på arbejdspladsen, så skal du kontrollere bunden af hver beholder, hvor du finder en trekant og et tal eller et par bogstaver i midten.
Ikke alt plastik udgør samme grad af skade.
Disse er de mest anvendte former for plastik:
PET (polyethylenterephthalat)
Fordi det er det, der bruges til fremstilling af plastikflasker, kan man sige, at dette er den mest almindelige plastik på markedet i dag. Alt, der er lavet ved hjælp af dette materiale, kan kun bruges én gang.
Ligeledes kan det bære tungmetaller og kemikalier i dets indhold, der forstyrrer de menneskelige hormoner.
Læs også: De tre slags sind: Hvad er dit?
HPD (højdensitetspolyethylen)
Du kan sige, at dette er en “god” form for plastik. Alligevel bør du ikke sænke dine parader – det kan stadig transportere kemiske produkter til dit vand eller andet indhold.
LDP (lavdensitetspolyethylen)
Denne type plastik frigiver kemikalier i dit vand og ethvert andet medium det findes i. Det er brugt til at lave plastikposer eller wraps til mad.
PVC eller 3V (polyvinylchlorid)
PVC udsender to ekstremt giftige elementer, der kan forstyrre menneskers hormonfunktion. Selv om denne bivirkning er velkendt, anvendes det stadig almindeligvis ved fremstilling af babyflasker.
PP (polypropylen)
Dette er en anden forholdsvis “god” plastik, der kan være gennemsigtig eller hvid i udseende. Det er almindeligvis brugt til fremstilling af sirupflasker, yoghurt- eller cremeflaskebeholdere og lignende.
PS (polystyren)
Denne plastik anvendes i fastfoodbeholdere og engangs kaffekopper. Det indeholder en forbindelse, der menes at forårsage kræft (blandt andre sygdomme).
PC (polycarbonat)
Dette er den farligste type plastik, der bruges sammen med fødevarer, fordi det udskiller et stof, der er meget giftigt for kroppen. Den virkelig dårlige nyhed er, at pc er det førende valg til fremstilling af babyflasker og flasker til sportsdrikke.
Plastrelaterede sygdomme
Hos Miguel Hernandez Universitet i Alicante (Spanien) gennemførte forskerne en undersøgelse for at undersøge et stof, der findes i mange objekter fremstillet af polycarbonat: bisphenol A.
Tandbørster, flasker og sutter (blandt andre produkter) indeholder ofte denne type plastik, som ifølge undersøgelsen kan medføre ændringer i kroppens metabolisme af lipider og glukose i blodbanen, hvilket kan føre til leverproblemer og diabetes.
Det kan også øge oxidativ stress og forårsage kardiovaskulær sygdomme.
Bisfenol A ændrer funktionen af din bugspytkirtel og fører til insulinresistens.
Dette kan delvis forklare, hvorfor der er så mange mennesker med diabetes i verden i dag (i 2014 ramte denne sygdom 422 millioner mennesker ifølge Verdenssundhedsorganisationen).
Denne syntetiske forbindelse forstyrrer kroppens endokrine system, og alligevel er det ikke den eneste farlige forbindelse, vi udsættes for dagligt.
Masser af skadelige stoffer er til stede i pesticider, som vi senere indtager gennem frugt og grøntsager, samt i emballagen af de produkter, vi spiser hver dag.
Det handler ikke kun om, hvad vi spiser, men også hvad vi bruger: opløsningsmidler, maling, klæbemidler og endda tandfyldninger.
Når det kommer til bisphenol A, er vores eksponering mod det enormt, og vi har været i kontakt med dette stof siden vi blev født (eller endog i livmoderen).
Hvilke andre sygdomme forårsager de toksiner, der tilsættes til plastik? Listen er skræmmende, fordi antallet kun er vokset i de sidste 30 år.
- Kræft (bryst, livmoder, æggestokke, livmoderhals, hjerne, lunge, prostata, lever)
- lymfomer
- Livmoder cyster, infertilitet og spontan abort
- Hyperaktivitet og koncentrationsvanskeligheder
- Tidlig pubertet hos børn
- Autisme
- Penis deformation hos små drenge
- Parkinsons sygdom
- Kardiovaskulær sygdom og fedme
Læs også: Miljøvenlig rengøring af dit badeværelse
Hvordan kan du beskytte dig selv mod farerne ved plastik?
Mens den første ting du måske finder på, er at stoppe med at bruge al plast, så er sandheden at det næsten er umuligt at gøre det. Hvorfor? Årsagen er enkel, og vi har sagt det ovenfor… vi er omgivet af det!
Alligevel er der visse trin, du kan tage og vaner, du kan ændre for at reducere din eksponering mod disse produkter og toksiner, for din egen sundhed, for menneskers, planters og dyrs sundhed omkring dig og for miljøets skyld:
- Undgå at spise og drikke stoffer pakket ind i plastik.
- Prøv ikke at bruge plastikbeholdere til opbevaring, servering eller opvarmning af mad.
- Brug glas eller metalbeholdere i køkkenet.
- Brug ikke drikkevarer eller fødevarer på dåse.
- Vælg babyflasker lavet af glas til dit spædbarn (selvom de måske virker mere farlige, hvis de skulle vælte og gå i stykker).
- Køb ikke fleksibelt plastlegetøj og afhold dine børn i at tygge eller sutte på dem.
- Opvarm ikke din mad i en mikrobølgeovn, hvis den er blevet opbevaret i plastik.
- Slap af med beholdere, der er beskadiget eller smeltet.
- Genbrug ikke plastikflasker til motion eller for at få dine to liter vand om dagen.
- Tyg ikke på dine kuglepenne eller andre plastikobjekter.
På den måde forhindrer du ikke kun sygdom, men hjælper os også med at stoppe forureningen af planeten.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Thompson, R. C., Swan, S. H., Moore, C. J., & Vom Saal, F. S. (2009). Our plastic age. Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences. https://doi.org/10.1098/rstb.2009.0054
- Browne, M. A., Dissanayake, A., Galloway, T. S., Lowe, D. M., & Thompson, R. C. (2008). Ingested microscopic plastic translocates to the circulatory system of the mussel, Mytilus edulis (L.). Environmental Science and Technology. https://doi.org/10.1021/es800249a
- Avio, C. G., Gorbi, S., & Regoli, F. (2017). Plastics and microplastics in the oceans: From emerging pollutants to emerged threat. Marine Environmental Research. https://doi.org/10.1016/j.marenvres.2016.05.012
