Pludselig eksantem: Hvad er det, og hvordan behandler man det?

Pludselig eksantem er en virusinfektion i barndommen. Den giver hudlæsioner, der ligner lyserøde pletter.

Skrevet og kontrolleret af læge Maryel Alvarado Nieto.

Sidste ændring: 01 april, 2023

Pludselig eksantem, også kaldet infantile roseola, er en infektion, der skyldes en virus. I begyndelsen af forrige århundrede var den en del af en gruppe hyppige sygdomme hos børn, som havde det til fælles, at der opstod udslæt på huden.

Disse sygdomme, som omfattede mæslinger, røde hunde og skoldkopper, blev opført, efterhånden som de blev beskrevet. På denne måde blev pludselig eksantem kendt som den “sjette sygdom”.

Udtrykket eksantem henviser til tilstedeværelsen af et udslæt, der påvirker kroppens overflade. Når udslættet involverer slimhinderne, anvendes betegnelsen enantem.

Hvorfor opstår pludselig eksantem?

Pludselig eksantem er kendt for at være af viral oprindelse og forårsages af humant herpesvirus (HHV) type 6 og 7. Der findes to varianter af HHV-6 (A og B), men 6B er den variant, der hyppigst giver pludselig eksantem.

Disse virus findes hos mere end 95 % af alle voksne, og det er derfor en meget udbredt infektion på verdensplan.

Indtil videre mener man, at overførslen sker gennem spytdråber, der spredes ved indånding, hoste eller tale. Medfødt infektion er dog også mulig, fordi HHV har evnen til at binde sig til genomet og overføres med kromosomerne under undfangelsen, selv om denne overførsel er sjælden.

Tilstedeværelsen af virus i forskellige celler i organismen opretholdes hele livet.

Hvem bliver ramt?

Mere end 95 % af dem, der oplever pludselig eksantem, er mellem 6 måneder og 3 år gamle. Det betragtes derfor som en typisk børnesygdom.

Men da virussen forbliver latent i kroppen, er reaktiveringer mulige, selv om de normalt går ubemærket hen. Hos småbørn er denne tilstand sjælden på grund af den beskyttelse, som moderens antistoffer, der har passeret placenta, giver.

Det virus, der forårsager pludselig eksantem, tilhører Herpesviridae-familien.

Symptomer på pludselig eksantem

Pludselig eksantem er normalt fordelt over brystet og maven med mindre udslæt på overfladen af ekstremiteterne, ansigtet og bag ørerne. Meget lejlighedsvis er det muligt at observere læsioner på ganen og uvula.

Det første symptom er feber, som normalt er høj og varer i et par dage. Når temperaturen normaliseres, viser den typiske manifestation sig: Et lille, uregelmæssigt, lyserødt udslæt, der overvejende findes på overkroppen.

Det er vigtigt at bemærke, at barnet normalt er i god almen tilstand, fordi feberen er faldet, når udslættet viser sig. Derfor undervurderer forældrene sommetider infektionen.

Ud over udslættet har nogle patienter også tonsillitis, faryngitis eller otitis media, hvis symptomer tyder på en viral oprindelse. Tilsvarende er forstørrelse af lymfeknuderne i halsen almindelig, men undersøgelse af disse er ikke smertefuld for barnet.

Hos nogle patienter kan infektionen være uden symptomer. Andre mindre almindelige manifestationer omfatter følgende:

• Diarré.
• Opkastning.
• Hovedpine.
• Mavesmerter.
• Rødlige pletter på gane og uvula.

Efter 24 til 48 timer forsvinder udslættet fuldstændigt.

Det skal bemærkes, at der nogle gange på grund af frygt for den høje feber kan blive ordineret antibiotika i al hast. Da udslættet opstår et par dage senere, er det let at fejlfortolke det som en overfølsomhedsreaktion over for et lægemiddel.

Komplikationer ved pludselig eksantem

Man ved endnu ikke, hvilke patienter der er mest tilbøjelige til at udvikle komplikationer, men op til en tredjedel af børnene er i risiko. De alvorligste er dem, der påvirker centralnervesystemet (CNS), herunder feberkramper og hjernebetændelse.

Med hensyn til de mekanismer, der kan give neurologiske manifestationer, er der stadig meget, der mangler at blive udforsket. Faktisk siger nogle forfattere, at virusset forbliver i CNS efter den første infektion, hvilket medfører en øget risiko for feberkramper og neurologiske symptomer hos patienten.

Der er dog uoverensstemmelser mellem de forskellige undersøgelser, så der er behov for mere forskning.

På den anden side, selv om det pludselige eksantem normalt anses for at være uden betydning, viser personer med immundefekter og personer, der har modtaget transplantationer, en større disposition til mere alvorlige infektioner samt en højere risiko for komplikationer og reaktivering af den virale proces.

Derfor er det vigtigt med en tæt opfølgning af transplantationsmodtagere.

Hvordan diagnosticeres pludselig eksantem?

Infektionen kan diagnosticeres medicinsk, og dette er baseret både på tilstedeværelsen af udslæt og på remission af feberen, før udslættet opstår. Supplerende prøver er ikke uundværlige, men de kan fastslå eksistensen af antistoffer.

På samme måde anvendes polymerasekædereaktion (PCR) til påvisning af virus-DNA. Men omkostningerne i forhold til sygdommens relative ubetydelighed berettiger ikke til regelmæssig brug af den.

Differentialdiagnose

Den væsentligste forskel i forhold til de andre eksantematøse børnesygdomme er, at feberen ved denne tilstand aftager, før der opstår læsioner. På den anden side er udslættets karakteristika med til at skelne den fra andre virale processer.

Det er dog vigtigt at kende nogle beslægtede diagnoser:

• Skoldkopper.
• Skarlagensfeber.
• Mæslinger.
• Infektiøs mononukleose.

Behandling af pludselig eksantem

Da der er tale om en viral proces, der forsvinder helt spontant, kræver den ingen særlig behandling. Derfor er anbefalingen blot at håndtere barnets symptomer.

Det betyder, at der skal ordineres febernedsættende medicin til behandling af feber. Ligeledes er det vigtigt at anbefale hvile og væskeindtag.

Nogle forfattere mener, at administrering af antivirale midler (f.eks. ganciclovir) kan have en vis nytte med hensyn til at reducere virusbelastningen. Denne teori er dog ikke bevist, og der er behov for mere forskning.