Sådan kan man forebygge og behandle øresten
Øresten, der også er kendt som godartet positionel vertigo, er en gængs lidelse hos personer i alderen mellem 40 og 50 år. Årsagen er ukendt i op til 50% af tilfældene, og det forsvinder ofte af sig selv.
En ud af tre personer oplever øresten på et tidspunkt i deres liv. Det er næsten altid midlertidigt og har ingen større konsekvenser. Lidelsen blev beskrevet for første gang i 1921 af Barany, og indtil videre er der ingen specifik behandling af det.
Skøn indikerer, at 2,5% af befolkningen vil opleve et alvorligt tilfælde af øresten mindst én gang i deres liv. Forekomsten øges, når man bliver ældre, og op til 9% af personer over 60 år oplever det og har brug for medicinsk hjælp.
Hvad er øresten?
Dette begreb definerer en illusion af bevægelse, som kommer indefra. Det er en fornemmelse af, at det snurrer rundt, gynger eller ryster. Det varer som regel i kort tid, men det er en tilbagevendende oplevelse.
Øresten finder sted, når der er en illusion af bevægelse, efter man har bevæget hovedet. Denne type svimmelhed er en sensation, som spænder fra mild til intens. Det er ret generende, men sjældent alvorligt.
Der er to klassifikationer af generel svimmelhed:
- Øresten er den perifære type. Det er den mest gængse type og indikerer ikke noget sundhedsproblem.
- Central svimmelhed er alvorligt og handler om en lidelse i hjernen. Episoderne varer længere og er som regel mere intense.
Svimmelhed fører til et sløret syn og propper i ørerne.
Måske du også vil være interesseret i at læse: Køresyge: Hvorfor sker det?
Identificering af problemet
De grundlæggende symptomer på øresten er den illusionære opfattelse af bevægelse, som forårsager et vis tab af balance, som personer beskriver som svimmelhed. Det er nogle gange ledsaget af kvalme eller opkast samt propper i ørerne og en fornemmelse af, at man selv eller ens omgivelser bevæger sig.
Oftest sker disse episoder pludseligt og varer ikke mere end et minut. De er som regel udløst, når man bevæger hovedet, og varierer i intensitet. Svimmelhed kan være tilbagevendende, men det kan gå væk i et stykke tid og komme tilbage senere.
Generelt kan en læge diagnosticere det gennem en samtale ledsaget af en fysisk undersøgelse. De kan bede om tests såsom elektronystagmografi eller videonystagmografi og endda en MR-scanning, hvis de har nogen tvivl.
Hvordan forebygges det?
Det er umuligt at afgøre årsagen til mere end halvdelen af tilfældene af denne form for svimmelhed. Generelt er der ingen relevante risikofaktorer, men det er mere gængs hos personer med en familiehistorik eller personer, der har oplevet øreinfektioner eller har fået et slag i hovedet (også selvom det ikke var alvorligt).
De fleste tilfælde er på grund af et problem i det indre øre. Det skyldes, der er kanaler fyldt med væske, som bevæger sig, når man bevæger kroppen. Nogle gange er der små stykker calcium, der flyder i væsken, og hjernen opfanger deres fejlplacering, selv når man er stille.
Denne type af svimmelhed er direkte forbundet med bevægelse af hovedet, så den bedste måde at forebygge det på er ved at undgå pludselige og hurtige bevægelser af hovedet. Man skal også undgå stress og indtag af substanser, som stimulerer ens nervesystem.
Øret gemmet på en stor del af årsagerne, der forårsager øresten.
Læs også: Lægemidler, der kan føre til døsighed
Hvordan behandler man øresten?
Der er lægemidler, som kan hjælpe med at reducere følelsen af svimmelhed. En procedure ved navn epleys manøvre kan også effektivt eliminere symptomerne. Målet her er at fjerne calcium fra ørekanalen for at fjerne sensationen af bevægelse.
De fleste læger kan udføre denne manøvre, som består af at få hovedet til at dreje til den side, hvor svimmelheden opstår. Patienten skal derefter hurtigt læne sig tilbage, og så vil symptomerne øges på dette tidspunkt. Derefter bliver hovedet langsomt vendt i den modsatte retning og kroppen i den samme retning.
I sidste ende vil lægen bede personen om at sætte sig og gentage øvelsen. Den gentagende udførelse af denne procedure fører til forsvinden af svimmelhed. Bemærk, at det kan vende tilbage nogle få uger senere og kræve en ny udførelse af denne teknik.
Din læge kan indikere behovet og hyppigheden af denne procedure, men man skal gennemføre en fuldkommen undersøgelse, hvis man lider af tilbagevendende svimmelhed. Primært er det for at udelukke andre mere alvorlige årsager.
Tak, fordi du læste med.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alfonso Muñoz, E., Álvarez Roíz, A., & Sotolongo Arró, O. (2008). Utilidad de la electronistagmografía en el diagnóstico topográfico de las enfermedades vestibulares. Revista Cubana de Medicina Militar, 37(2), 0-0.
- Araujo, E., & Longa, A. Diagnóstico microbiológico de las infecciones óticas.
- Neira, P., Valenzuela, P. V., & Viada, J. (2001). Semiótica del vértigo postural paroxístico benigno. Rev Otorrinolaringol Cir Cabeza Cuello, 61, 5-12.
- Harari Masri, Niza, and Francisco Roa Castro. “Vertigo: review of the main peripheral and central disorders.” Anales Médicos de la Asociación Médica del Centro Médico ABC 64.4 (2019): 290-296.
- Domínguez-Durán, Emilio, et al. “Epidemiología de los trastornos del equilibrio en atención primaria.” Acta Otorrinolaringológica Española (2020).
- Valenzuela, Viviana, Pilar Neira, and Juan Viada. “Maniobra de reposición canalítica para el tratamiento del vértigo postural paroxístico benigno.” Revista médica de Chile 128.6 (2000): 619-626.
- Murillo-González, Federico, and Zita Maía Víquez Pineda. “Vertigo: una visión otorrinolaringológica para la medicina general.” Acta Médica Costarricense 44.1 (2002): 10-18.
- Young, Pablo, et al. “Enfoque del paciente con vértigo.” MEDICINA (Buenos Aires) 78.6 (2018): 410-416.
- Silva, Ana Rita, David Tome, and Unn Siri Olsen. “Benign paroxysmal positional vertigo (bppv): case report with epley manoeuver.” Journal of hearing science 7.1 (2017).
