Sådan frigøres tungmetaller fra din krop
Vi har ofte hørt om de skadelige virkninger af tungmetaller i vores krop, men ved vi, hvad de er? Hvordan kan vi vide, om vi har nogen i vores krop? Hvordan kommer de ind i vores krop? Hvorfor er de så skadelige? Hvordan kan vi forhindre dem i at komme ind i vores krop? Sådan frigøres tungmetaller fra din krop, det er emnet i dagens indlæg!
Denne artikel vil besvare disse spørgsmål og hjælpe os med at undgå og naturligvis behandle mange sundhedsmæssige problemer, der kan være forårsaget af tungmetaller, med hjælp af fødevarer og naturlige kosttilskud som Chlorella, koriander, hvidløg og magnesium. Sådan frigøres tungmetaller fra din krop, er du klar?
Hvad er tungmetaller?
Tungmetaller er kemiske stoffer, der i større eller mindre grad er en del af alt omkring os: Fra jordskorpen til vores egen krop: Kobber, jern, kobolt, mangan, zink, aluminum, bly, arsenik osv. Problemet er at når de ophobes i kroppen i store mængder, begynder de at forgifte kroppen lidt efter lidt. Tilsvarende, når disse metaller frigives i forskellige former, kan de forblive i miljøet i århundreder.
Hvilken effekt har de på vores krop?
Tungmetaller er meget vanskelige at fjerne fra vores krop, og derfor ophobes de over tid, når vi udsættes for dem. Siden oldtiden, har lægerne i Grækenland og Rom dokumenteret symptomerne på mennesker, der udsættes for dem. Nogle af konsekvenserne for vores sundhed er:
- Kræft
- Nyresygdom
- Leversygdom
- Retarderet udvikling
- Autisme
- Autoimmune sygdomme
- Ledsygdomme
- Nervesystem-problemer
- Neurodegenerative sygdomme, såsom Parkinson eller Alzheimer
- Endokrine sygdomme
- Abnorme forhold under graviditet
- Allergier
De konsekvenser vi ser i denne liste er vigtige nok for os til at gøre en indsats for at eliminere tungmetaller fra vores krop.
Hvordan kommer de ind i vores krop?
Overalt omkring os er tungmetaller til stede i forskellige former. Her er nogle af de mest almindelige:
- Blyrør
- Store fede fisk som laks, tun eller sværdfisk
- Kviksølvtermometre (når de knækker)
- Energibesparende pærer (når de går i stykker)
- Aluminums-køkkengrej eller dem, der indeholder andre tungmetaller
- Vacciner
- Pesticider
- Hygiejniske produkter og konventionel kosmetik
- Benzin
- Tobak
- Tilsætningsstoffer i fødevarer
- Medicin
- Vand fra miner og industrier og andet spildevand
- Sølvfyldninger hos tandlægen/amalgam af kviksølv
Hvordan frigøres tungmetaller?
Behandlingen er baseret på følgende naturlige kosttilskud, som er baseret på følgende kosttilskud, der har kelerende egenskaber, det vil sige at de binder sig til tungmetallerne og transporteres ud af vores krop. De har også den fordel at de ikke har nogen bivirkninger, som medicin har:
- Chlorella-alger: Denne alge har en meget kraftig afgiftende effekt, den kan fjerne alle former for skadelige stoffer ikke bare tungmetaller, primært på grund af dens høje indhold af klorofyl. Det vil være den vigtigste ingrediens i denne behandling.
- Cilantro (Koriander): Denne urt er traditionelt blevet anvendt som et krydderi. Men ud over sine kelaterende egenskaber, indeholder den en masse vitaminer, især A- og K-vitamin og en lille mængde B-, C- og E-vitaminer.
- Hvidløg: Denne medicinske fødevare, som anbefales til mange sygdomme, vil også være meget nyttig i denne behandling. Dens rensende komponenter hjælpe trække alle former for giftstoffer ud af vores krop. Som vedligeholdelse, efter denne behandling, kan vi tage den berømte Tibetanske hvidløgskur.
- Magnesium: Dette mineral har ingen kelatbinding, men den vil være meget nyttigt at lette fjernelsen af giftige elementer.
Disse kosttilskud og fødevarer bør indtages dagligt, som ekstrakt eller i tabletform, i henhold til den anbefalede dosis for vores tilfælde og i mindst tre måneder.
Når der frigøres tungmetaller fra kroppen vil der være nogle symptomer, som smerte, acne og diarre, der stammer fra kroppens anstrengelser med at eliminere de giftige substanser. Vi bør huske på dette og ikke stoppe behandlingen, men fortsætte med at drikke masser af vand mellem måltiderne til at hjælpe med afgiftning og eliminering.
Derudover er det altid vigtigt at undgå forstoppelse, da det vil forhindre udskillelsen af disse tungmetaller og kan være årsag til at de forgifter kroppen igen.
Det anbefales også altid at denne behandling skal overvåges af en læge eller en terapeut med speciale i denne type behandling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Agencia Española de Seguridad Alimentaria y Nutrición (2015). Metales pesados. Available at: http://www.aecosan.msssi.gob.es/AECOSAN/web/seguridad_alimentaria/subdetalle/metales_pesados.htm. Accessed 17/03/2020.
- Alimentarious, C. (2009). Norma general para los contaminantes y las toxinas presentes en los alimentos y piensos. CODEX STAN, 193-1995. Available at: http://www.fao.org/input/download/standards/17/CXS_193s_2015.pdf. Accessed 17/03/2020.
- Jaishankar, M., Tseten, T., Anbalagan, N., Mathew, B. B., & Beeregowda, K. N. (2014). Toxicity, mechanism and health effects of some heavy metals. Interdisciplinary toxicology, 7(2), 60-72. Available at: https://doi.org/10.2478/intox-2014-0009. Accessed 17/03/2020.
- Kapahi, M., & Sachdeva, S. (2019). Bioremediation Options for Heavy Metal Pollution. Journal of Health and Pollution, 9(24), 191203. Available at: https://doi.org/10.5696/2156-9614-9.24.191203. Accessed 17/03/2020.
- Khan, A. Z., Ding, X., Khan, S., Ayaz, T., Fidel, R., & Khan, M. A. (2020). Biochar efficacy for reducing heavy metals uptake by Cilantro (Coriandrum sativum) and spinach (Spinaccia oleracea) to minimize human health risk. Chemosphere, 244, 125543. Available at: https://doi.org/10.1016/j.chemosphere.2019.125543. Accessed 17/03/2020.
- MedlinePlus (2018). Prueba de sangre de metales pesados. Available at: https://medlineplus.gov/spanish/pruebas-de-laboratorio/prueba-de-sangre-de-metales-pesados/. Accessed 17/03/2020.
- Nwokocha, C. R., Owu, D. U., Nwokocha, M. I., Ufearo, C. S., & Iwuala, M. O. (2012). Comparative study on the efficacy of Allium sativum (garlic) in reducing some heavy metal accumulation in liver of wistar rats. Food and chemical toxicology, 50(2), 222-226. Available at: https://doi.org/10.1016/j.fct.2011.11.003. Accessed 17/03/2020.
- Puga, S., Sosa, M., Lebgue, T., Quintana, C., & Campos, A. (2006). Contaminación por metales pesados en suelo provocada por la industria minera: Heavy metals pollution in soils damaged by mining industry. Ecología aplicada, 5(1-2), 149-155. Available at: http://www.scielo.org.pe/scielo.php?pid=S1726-22162006000100020&script=sci_arttext. Accessed 17/03/2020.
- Reglamento (CE) no 1881/2006 de la Comisión, de 19 de diciembre de 2006, por el que se fija el contenido máximo de determinados contaminantes en los productos alimenticios. Diario Oficial de la Unión Europea, 364, 20.12.2006, 5–24. Available at: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/ES/TXT/?uri=LEGISSUM%3Al21290. Accessed 17/03/2020.
- Rengel, Z., Bose, J., Chen, Q., & Tripathi, B. N. (2016). Magnesium alleviates plant toxicity of aluminium and heavy metals. Crop and Pasture Science, 66(12), 1298-1307. Available at: https://doi.org/10.1071/CP15284. Accessed 17/03/2020.
