Sådan heler du følelsesmæssige sår
Hvor mange gange er du blevet såret? Følelsesmæssige sår er noget, man skal lære at komme sig efter, men det er utrolig svært, fordi smerten varer ved, man lider for meget, og nogle gange varer det for evigt.
Nogle følelsesmæssige sår rammer dybere end andre. Nogle forsvinder uden at efterlade spor, mens andre efterlader ar, der aldrig heler helt. Nogle sår lukker aldrig… eller det er i hvert fald, hvad du har troet indtil nu.
Måske tænker du, at dit liv ville have været så meget bedre, hvis du aldrig havde lidt, og hvis ingen nogensinde havde såret dig. Men hvad, du ikke indser, er, at dette er en del af at lære i livet. Det er hvad, der forandrer dig og tvinger dig til at vokse som person.
Alle dine erfaringer, både positive og negative, vil efterlade et mærke på dig, men de dårlige erfaringer er dem, der har såret dig så dybt.
I denne artikel taler vi om, hvordan man heler følelsesmæssige sår på den bedst mulige måde. Så du kan lære af dem, og ændre dem til erfaringer, der belærer dig omkring dig selv og dit liv.
Tag hensyn til dine følelsesmæssige sår, så de kan hele ordentligt
Følelsesmæssige sår er værre end deres fysiske modparter, men begge typer skal ligeledes behandles. Trinene til at hele et følelsesmæssigt sår er lignende dem til at hele en rift eller et blåt mærke på kroppen.
Hvis man nægter at se på det på denne måde, kan det ende med, at man ignorerer smerten og vender sig væk fra såret, indtil det bliver betændt og aldrig heler, hvilket kun vil forårsage endnu mere smerte og fortrydelse.
Det er derfor, man bør fokusere på de trin alle skal igennem for at kunne hele følelsesmæssige sår:
1. Hvor er såret?
Som det allerførste skal man finde ud af, hvor det gør ondt og identificere kilden til smerten. I stedet for at vende den anden kind til, skal man udforske dybt inde i sig selv og søge hjælp, hvis det er nødvendigt!
Det er muligt, at man ikke vil være i stand til at identificere såret selv, og at man har brug for hjælp udefra. Man bør ikke være bange for at virke sårbar, og man bør aldrig skamme sig! Så snart såret er identificeret, og man forstår, hvor det kommer fra, kan man fortsætte…
2. Find ud af, hvor seriøst det er
Hver gang man har et sår, er det vigtigt at finde ud af, hvor seriøst det er, hvis det da overhovedet er dét. Nogle gange kan det forårsage mere smerte, end man først indser, og andre gange er det måske hovedsagligt noget, der foregår inde i ens hoved.
Når man ved, hvor det er, kan man undersøge det for at finde ud af, hvad den rigtige form for behandling vil være. Men man bør ikke ignorere det – Man skal tage hånd om det.
3. Tid til at hele
Dette er det mest smertefulde trin. Husker du den brændende fornemmelse, man mærker, når man kommer alkohol eller brintoverilte på et dybt, åbent sår? Det samme gælder også, når man behandler følelsesmæssige sår.
Man bliver hele tiden nødt til at se fremad, lige meget hvad der sker. For det vil med tiden føre til et vendepunkt, hvor der vil være en test. Nogle gange er dét, man har brug for, at åbne øjnene og erkende virkeligheden. Andre gange vil man blive tvunget til at finde en løsning på en ubehagelig situation. Atter andre gange kræver måske, at man giver slip og trækker sig væk, mens andre vil efterlade én i dyb sorg…
4. Lad det hele
Afhængig af graden af skaden, kan det tage længere tid at hele. Man ved sikkert allerede, at det ikke vil ske henover en enkelt nat, så man bør give det tid.
Smerten er almindelig; det vil være hårdt. Men man bør huske, at livet går videre, og der er meget godt i vente. Lad ikke smerten og negativiteten overskye synet på fremtiden. Man kan hele følelsesmæssige sår, mens man ser fremtiden i møde og husker at smile.
“Vær tålmodig med alle ting, men vær mest tålmodig med dig selv. Mist ikke modet, når du tænker over dine fejl. Prøv i stedet at gøre noget ved dem hver dag kan du tage fat på noget nyt”
Saint Francis de Sales
Man bør ikke skamme sig over sine sår, for alle er blevet såret på et tidspunkt i deres liv. Problemet opstår, når man ignorerer sårene i troen om, at afstand og tid er det eneste, de kræver, og at de vil hele af sig selv.
Det er sandt, at disse kan hjælpe, men kun hvis man har identificeret og observeret kilderne til sårene, samt hvad der vil hjælpe med at få det til at hele. Derudover er det ikke et spørgsmål om, at sætte låg på og vende sig væk fra det – helingsprocessen skal lade hvert sår hele langsomt og nå til punktet, hvor det ikke længere sårer én.
At hele fra følelsesmæssige sår, er en mulighed for at lære, hvilket kan være vigtigere end alt andet, da det kan lære én, at man kan overkomme frygten og smerten, som sårene har forårsaget.
