Træning med hyperkaliæmi: Hvordan man gør det sikkert

Du har måske hørt, at hvis du har for højt kaliumindhold, må du ikke træne. Det er ikke helt sandt. Her kan du se, hvordan du kan træne sikkert, hvis du har denne tilstand.
Træning med hyperkaliæmi: Hvordan man gør det sikkert

Sidste ændring: 26 august, 2022

Hyperkaliæmi er en tilstand, hvor din krop har høje niveauer af kalium i blodet. Med denne situation kan du udføre fysisk aktivitet, men med specifikke kontroller. Det er dog muligt at udføre træning med hyperkaliæmi, og vi vil fortælle dig alt om, hvad du skal være opmærksom på, når du gør det.

Kalium er et vigtigt elektrolytmineral, som kroppen har brug for til mange biologiske processer, f.eks. muskelsammentrækning og nerveoverførsel. Et for højt niveau kan dog være skadeligt.

Det normale interval er 3,5 til 5 millimol pr. liter (mmol/L) i blodet. Hvis du er blevet identificeret som havende hyperkaliæmi (mere end 5 mmol/L), skal du opsøge en specialist, så han/hun kan udarbejde den bedste plan for dit helbred. Du kan derefter udforme dit træningsprogram i overensstemmelse hermed.

Forholdet mellem træning og hyperkaliæmi

Nyrerne er ansvarlige for at fjerne overskydende kalium fra kroppen gennem urinen. Hvis du har visse helbredstilstande, f.eks. hjertesygdomme, nyresygdomme eller diabetes, øges risikoen for hyperkaliæmi.

Når disse kaliumniveauer er høje og overstiger de normale værdier, kan du få symptomer som f.eks:

  • Opkastning eller kvalme.
  • Brystsmerter.
  • Åndedrætsbesvær.
  • Hjertebanken.

I nogle tilfælde er akut lægehjælp nødvendig, fordi en persons liv kan være i fare.

Når du udfører en hvilken som helst form for motion, mister dine muskler kalium, hvilket medfører en stigning i kaliumniveauet i blodet. Derfor kan en pludselig og overdreven stigning føre til hjerteproblemer i det, der er kendt som træningsinduceret arytmi.

På trods af dette har du sandsynligvis en sund livsstil, hvis du motionerer regelmæssigt. I den forbindelse er risikoen for arytmi betydeligt reduceret.

I den anden yderlighed, hvis du allerede er blevet diagnosticeret med hyperkaliæmi af en eller anden underliggende årsag (du er f.eks. diabetiker), skal du huske på, at motion og øget kalium i blodet kan gå hånd i hånd.

Tegning af nyrerne

Nyresygdomme indebærer normalt ændringer i kroppen, herunder en overdreven stigning af kalium i blodet.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Sådan kan du passe på nyrer og blære

Tips til sikker træning med hyperkaliæmi

Din læge vil vurdere risiciene ved træningsrutiner og anbefale en rutine, der er pålidelig for dig, under hensyntagen til faktorer, der er forbundet med hyperkaliæmi, f.eks. din alder, om du har andre helbredstilstande, om din tilstand er akut eller kronisk, og omfanget af skaderne på dine nyrer og dit hjerte-kar-system.

Det næste skridt er at træne. For at gøre dette sikkert har vi samlet flere tips, som du kan tage hensyn til.

1. Prøv at følge en rutine

Det er bedst, at du altid planlægger og udfører rutinen på et bestemt tidspunkt. Det vil også hjælpe, hvis du ikke vælger tidspunkter tæt på sengetid. Dette påvirker i høj grad genopfyldningen af intramuskulært kalium.

2. Undgå overanstrengelse

Prøv at undgå øvelser med høj intensitet, når du starter din rutine. Gem dem til slutningen eller efter hovedparten af træningen.

Start med lav intensitet og øg niveauet gradvist. Hvis du føler, at du overanstrenger dig, skal du ikke presse dig selv mere og forsøge at hvile dig. Hvis du øger intensitetsniveauet lidt efter lidt, vil du sikre, at der ikke kommer en hurtig stigning i dine kaliumvolumener.

3. Gå ture

Dette er en af de bedste træningsmuligheder for hyperkaliæmi-patienter. Du kan øge ganghastighed og varigheden i løbet af ugerne.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Lær om de store fordele ved daglige gåture

4. Husk, at hvile er vigtigt

Overanstreng dig ikke, og giv hvile sin retmæssige plads som en effektiv restitutionsmekanisme under fysisk aktivitet. Lad dine muskler slappe af efter hver træning.

Dette mindsker risikoen for skader og fremmer kaliumgenopfyldning og heling af muskelgrupper. Denne sidste proces forhindrer, at der kommer for meget kalium i kredsløbet.

5. Hydrering er vigtigt under træning med hyperkaliæmi

Du bør altid holde dig hydreret under træning. Hvis du har en underliggende nyresygdom, bør du rådføre dig med din læge om den bedste måde at styre dit vandindtag på under din træningsrutine.

Der findes beregninger, som en professionel kan foretage for at afgøre, hvor meget væske der bør tilføres kroppen uden at overbelaste nyrerne og samtidig undgå dehydrering.

6. Glem ikke at varme op og strække ud

Før du starter din rutine, anbefales det, at du laver nogle lette opvarmningsbevægelser, der øger din fleksibilitet. Sørg for også at strække ud, når du er færdig.

Kvinde udfører træning med hyperkaliæmi

Prøv altid at være progressiv med dine bevægelser for ikke at tvinge kalium ud af musklen pludseligt.

Inkorporér træning med hyperkaliæmi i en sund livsstil

En af de største fordele, du kan få ved at tilpasse din livsstil til denne situation, er at følge en kost med lavt kaliumindhold. De vigtigste kilder til kalium i kosten for voksne er kartofler, kaffe, mælk og te.

Derudover anbefales det, at du undgår fødevarer med et højt indhold af kalium, f.eks. bælgfrugter (bønner, linser og sojabønner). Du bør også reducere dit forbrug af grøntsager som græskar, broccoli og spinat.

Animalske proteiner er nødvendige, og en ernæringsekspert kan vejlede dig om den anbefalede daglige mængde for ikke at belaste dine nyrer. På den måde passer du på de filtrerende organer og får aminosyrer, som er vigtige for at opretholde træningsrutinen.

Din livsstil kan kombinere dit ønske om at træne og tilstanden med hyperkaliæmi.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Camargo F. Hipopotasemia e hiperpotasemia. Rev. Act. Clin. Med. 2013. 39: 2029-2035.
  • Jiménez I. Impacto del ejercicio físico intradialítico en pacientes con enfermedad renal crónica. Universidad de Valladolid. España: 2019.
  • Casas, Duván Mauricio Gallo, and Mauricio García Cardona. “Síndrome de QT corregido prolongado y su relación con la actividad física deportiva.” Revista Médica de Risaralda 12.2 (2006).
  • Vera Carrasco, Oscar. “Hiperkalemia.” Revista Médica La Paz 24.1 (2018): 63-69.
  • Serra R, Bagur C. Prescripción de ejercicio físico para la salud. Primera edición. España: Editorial Paidotribo; 2004.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.