7 tegn på at du har en stærk personlighed
Der er en del forvirring omkring personlighed, karakter og temperament. Det skyldes, at udtrykkene er temmelig tæt på hinanden i betydning. Men de er ikke ens. Derfor vil vi forklare, hvad vi mener med stærk personlighed. I denne artikel får du 7 tegn på at du har en stærk personlighed.
I følge Hall og Lindzey, der skrev bogen Theories of Personality (1957, side 262), så er personlighed “en dynamisk organisation inde i individet lavet af psykofysiske systemer, der bestemmer karakteristisk opførsel og tankegang”. Med andre ord, så er det din psykologiske og fysiske opbygning samt din historie og dit miljø, der styrer din personlighed.
Hvad betyder det at have en stærk personlighed?
Nogle mennesker uden for psykologiens verden ville sige, at det betyder, at du har karakter.
Der er stor debat om, hvad det vil sige at have “karakter”, også blandt teoretikere. Men i konteksten af “personlighed”, kan man oversætte det til gåpåmod.
Gåpåmod er et menneskes evne til at omstille sig postivt til svære situationer eller overkomme modstand.
Det minder en hel del om ‘Kintsugi’.
I japansk kultur finder vi konceptet Kintsugi, en traditionel kunstform, hvor man reparerer keramik, der er gået i stykker ved hjælp af stærk lim og guldpulver. I slutningen af processen er det sammensatte keramik langt stærkere og mere værd, end det var i begyndelsen.
Synes du ikke også, at Kintsugi er et smukt eksempel på gåpåmod?
Tegn på en stærk personlighed
Hvordan kan du vide, om nogen har gåpåmod eller ej? Her er nogle af de hovedtræk, som du ville kunne genkende.
1. Optimisme
Optimisme betyder, at man har en god attitude, tålmodighed og håb selv i svære situationer. Det betyder, man kan finde løsninger, fordele eller muligheder, når livet er svært.
Hvis vi er postitive og optimistiske , så er det nemmere at acceptere ansvaret for vores handlinger. Derudover er det nemmere at bruge tiden til at forbedre os selv.
Anbefalet læsning efter “7 tegn på at du har en stærk personlighed”:
2. Tolerance over for frustration
Tolerance frem for frustration giver større følelsesmæssig stabilitet.
Det er vigtig at være tolerant, nå nogen (også en selv) begår fejl. Ingen i verden er perfekt. Vi laver alle fejl. Hvis du husker det, så vil det hjælpe dig til at være mere fleksibel, når det kommer til andre og dig selv.
Det er vigtigt at være i stand til at tilpasse vores adfærd, så vi ikke gentager vores gamle fejltagelser.
3. Følelsesmæssig intelligens
Følelsesmæssig intelligens er et tegn på modenhed og intelligens. Det gør os i stand til at regulere vores følelsesmæssige reaktioner. Det giver os evnen til at kunne genkende og styre vores egne følelser og forstå andres.
Følelsesmæssig intelligens er ofte en fællesnævner for success. Denne evne danner faktisk basen for sociale og følelsesmæssige kompetencer, hvilke begge er vigtige i næsten hvilket som helst job.
Derfor kan følelsesmæssig intelligens blive brugt til din fordel til at udvikle din produktivitet og psykologiske velvære.
4. Lidenskab
I bogen This has got to change! skrevet af Alfredo Culebro, som er entrepreneur og forretningsmand, der specialiserer sig i at styrke folk og virksomheder i jagten på mere succes, defineres lidenskab som den uudtømmelige energi, der skubber folk til at forsætte på trods af alle typer forhindringer eller grænser.
Lidenskab er en stor hjælp. Det gør os i stand til at føle, at vores behov bliver opfyldt, og at vi kan nyde vores arbejde uden anerkendelse.
Forskningen viser, at positiv lidenskab har en sund indflydelse. Det gør os i stand til at føle positive følelse mere. Vi får bedrekoncentration og lyst til at gøre et godt stykke arbejde.
Lidenskab er det enkle individs evne til at møde udfordringer uden andres hjælp. Det er noget alle kan lære.
5. Engagement og motivation
Engagement er et ansvar, der kræver fuld opmærksomhed.
Det sker, når en person tror på det, de foretager sig, og det føles vigtig for dem. Dette motiverer dem og gør, at deres adfærd forbliver sådan. Som et resultat af dette vil et individ ikke stoppe, før de har opnået de mål, som de har sat for dem selv.
Motivation er i sig selv en følelse, der kommer fra et højt niveau af interesse i at opnå et bestemt mål. Det handler ikke kun om at opfylde vores basale behov, men også dem, der forbundet med selvrealisering (som at opnå succes i forskellige dele af livet). Ønsket om at opnå effektiviet og kvalitet er derfor inkluderet her.
Isaac Garrido Gutiérrez siger at “research inden for psykologien bekræfter […] at subjektet følger deres frie vilje, hvilket skaber en stræk følelse af personligt ansvar”.
Med andre ord så kan motivation være selvbestemt, indledt og reguleret af et personligt valg. Dette er grundlaget for opfyldelsen af de satte mål.
Det er også på denne måde, at motivation bliver den indre motor, der forbinder hjerne, vilje og interesse for at kunne opnå dine mål på den positiv, glad og håbefuld måde. achieve goals positively, happily and hopefully.
Se også denne artikel efter “7 tegn på at du har en stærk personlighed”:
6. Fleksibilitet
Når vi går igennem svære tider, er det svært altid at have os selv med, selvom vi er selvbevidste.
Men at acceptere omstændighederne og være fleksibel vil give dig mere fokus. Det hjælper os med at arbejde på de ting, vi kan ændre, og accepterer de ting, som vi ikke kan – og ikke mindst at se forandringer som muligheder for at vokse.
Ifølge Acceptance and Commitment Therapy (ACT), psykologisk accept og fleksibilitet hjælper folk med at lade tidligere dårlige oplevelser gå for at kunne leve livet fuldt ud. Så fokuserer de nemlig på, hvad der i virkligheden er vigtigt.
7. Evnen til at lære
Gåpåmod er ikke en evne. Det er nærmere en læringsproces.
Mennesker lærer generelt ved at forsøge sig frem og ved at begå fejl. Derfor kan vi ikke gøre, hvad vi ikke har lært.
Desuden så er oplevelser en fantastisk kilde til personlig viden og forståelse. På den måde lærer vi at lave nye strategier næste gang vi støder på svære omstændigheder i livet, så vi kan komme igennem dem med glæde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Henin Ribeyrolles, D., Jusseaume, P., & Laffont, F. (1974). CONDITIONNEMENT CLINIQUE ET PERSONNALITE. Revue de Medecine de Tours.
- Loas, G., Guelfi, J. D., Gruselle, G., & Barrois, C. (1992). PERSONNALITE DEPENDANTE ET IMMATURITE. UNE ETUDE CLINIQUE ET PSYCHOMETRIQUE. Annales de Psychiatrie. https://doi.org/10.1016/j.jmii.2014.02.003
- Petit, M., & Zann, M. (1986). PERSONNALITE PSYCHASTHENIQUE ET PERSONNALITE OBSESSIONNELLE. Revue Du Praticien. https://doi.org/10.1159/000452656