Behandling af urinretention efter fødsel
Urinretention efter fødsel er mangel på evne til at urinere spontant i de første 6 til 12 timer efter en vaginal fødsel. Den mest gængse årsag til urinretention efter fødsel er mangel på afslapning i bækkenbunden efter en vaginal fødsel. Det kan forværres på grund af en særligt smertefuld episiotomi eller en assisteret vaginal forløsning.
Af den grund er det meget vigtigt at anvende smertelindrende medicin og tage de passende forbehold. På den måde, vil bækkenbunden slappe af og patienten vil være i stand til at urinere.
Typer af urinretention efter fødsel
Urinretention efter fødsel kan blive klassificeret som:
- Med symptomer. Det er identificeret ved evnen til at urinere ledsaget af ubehag.
- Uden symptomer. I dette tilfælde, diagnosticerer læger urinretention efter fødsel på grund af en høj restvolume af urinen. Volumen vil være lig med eller højere end 150 ml efter spontan urinering den første dag efter fødslen.
Risikofaktorer ved urinretention efter fødsel
Vi vil nu dele risikofaktorerne, som fremmer manifesteringen af denne tilstand. Det faktum, at patienten lider af en af disse tilstande, betyder ikke, at hun vil lide af urinretention efter fødsel, blot at hun har større sandsynlighed for det.
- Langtrukken første og anden fase af fødslen.
- Assisteret vaginal forløsning.
- Epidural bedøvelse.
- At være førstegangsfødende.
Eksperter anser derudover episiotomi og fødselsvægt som risikofaktorer for urenretention uden symptomer. Tidlig opdagelse af risikofaktorer er meget vigtigt, fordi det giver læger mulighed for at tage forebyggende forbehold for at mindske de negative effekter af fødslen.
Det hjælper dem også med at beslutte en passende behandling til at genskabe den normale funktion af blæren.
Diagnose
I de fleste tilfælde, er diagnosen af urinretention efter fødsel kun symptomatisk, når patienten ikke er i stand til at urinere spontant efter 6 til 12 timer efter fødslen.
Håndtering af patienter med urinretention efter fødsel
Patienter, som havde en normal, vaginal fødsel eller en assisteret vaginal fødsel, bør urinere indenfor de første 12 timer. I tilfælde af patienter, som får foretaget et kejsersnit, bør de urinere indenfor de første par timer, efter kateteret bliver fjernet. Med andre ord, omkring 12 timer efter operationen.
Hvis dette ikke sker indenfor de nævnte tidsperioder, skal læger optimere behandlingen med smertestillende og anti-inflammatorisk medicin. Patienten skal også have udført en intermitterende kateterisering. Som et resultat, kan læger tjekke og evaluere patientens volume af urin for at tilpasse indtaget af vand.
Hvis der ikke er spontan urinering indenfor de følgende 3-4 timer, skal patienten have udført endnu en intermitterende kateterisering med et engangs kateter. Og hvis patienten stadig ikke urinerer frivilligt efter dette, vil du have brug for at få udført en tredje. Læger anvender dog et Foley kateter tredje gang, hvor patienten vil blive nødt til at bruge det i en uge.
Patienten skal åbne og lukke kateteret, når hun føler en trang til at urinere. Hun vil dog måske ikke føle en trang til dette, hvilket er grunden til, at det er vigtigt for hende at åbne kateteret omkring hver tredje time for at tømme blæren. Patienten vil blive udskrevet med dette Foley kateter.
Læs videre for at lære mere: Alt om bristning under fødsel
Farmakologisk behandling
Læger ordinerer medicin for at kunne forebygge komplikationer hos patienter med katetere. Nogle af dem er:
- Fosfomycin 3g. Patienten bør tage denne medicin hver 72. time, mens hun anvender kateteret.
- Også, anti-inflammatorisk medicin til at mindske lokal irritation.
Konklusion
Under fødslen er det essentielt at give tilstrækkelig smertestillende og tage passende forbehold for at undgå urinretention efter fødsel samt andre komplikationer.
Der er effektive midler til at behandle denne mangel på evne til at urinere spontant efter en vaginal fødsel baseret på katetere. Tal med din læge om risiciene ved denne komplikation som følge af en fødsel, og de forskellige behandlingsmetoder der er tilgængelige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Arcay-Ferreiro, E., Ferro-Castaño, A. M., Fernández-González, B., García-Rodríguez, B., Gonález-Gómez, J. M., Rodriguez-Del Amo, M. D., & Viaño-López, C. (2012). Sondaje vesical. Protocolo de enfermería. Asociación Española de Enfermería En Urología.
- Kanashiro, A., Nervo, N., Salas, D., wong, A., Capell, M., Younes, S., & Villavicencio, H. (2013). Retención de orina en el embarazo y el postparto TT – Retention of urine in pregnancy and postpartum. Actas Fund. Puigvert.
- Barakat, Ruben; Bueno, Clara; Díaz de Durana, Alfonso; Coterón, Javier; Montejo, R. (2013). Efecto de un programa de ejercicio físico en la recuperación post-parto. Estudio piloto. Archivos de Medicina Del Deporte.
