Bivirkninger af antibiotika
Antibiotika er almindelig medicin mod bakterielle infektioner, men du skal være opmærksom på eventuelle bivirkninger af antibiotika. De leveres alle sammen med en vejledning, men de fleste mennesker undlader at læse den.
Derfor er det vigtigt at tage sig tid til det for at undgå overraskelser og gennemgå lægens vejledning omhyggeligt, hvis du skulle have glemt den.
Antibiotika er lægemidler, der normalt er ret stærke (deraf deres effektivitet), så de bør kun tages med en lægeordination og i de mængder, som lægen angiver. Deres bivirkninger er varierende, så derfor er det afgørende, at du kun tager dem, hvis du har absolut brug for dem.
Hvordan virker antibiotika?
Antibiotika behandler infektioner forårsaget af bakterier og ikke infektioner forårsaget af virus. Derfor ordinerer lægerne ikke altid antibiotika, når du har en infektion.
Antibiotika er dog effektive mod en bestemt type bakterier, men ikke mod alle bakterier. Derfor kan du ikke tage et hvilket som helst antibiotikum, hvis du har ondt i maven, ondt i halsen eller ondt i øret.
De “klassiske” bakterieinfektioner er:
- Bakteriel tonsillitis.
- Bakteriel bihulebetændelse.
- Lungeinfektioner.
- Infektioner i urinvejene.
På den anden side er der endnu mere almindelige infektioner, men som er et produkt af en virus, og derfor er antibiotika ubrugelige.
I dette tilfælde er der tale om:
- Influenza.
- Forkølelse.
- Bronkitis.
- Faryngitis.
- Mellemørebetændelse.
Hvis du lider af en af disse sygdomme, og du tager antibiotika, kan du øge din bakterieresistens, hvilket ikke er godt. Det betyder, at næste gang du får en bakteriel infektion, vil disse lægemidler ikke virke. Dette er et meget alvorligt og voksende problem som følge af selvmedicinering.
Vi tror, at du måske også vil finde dette interessant: Er der bakterier i lungerne?
Tips til brug af antibiotika
Her er nogle anbefalinger til at forebygge bakteriel resistens og reducere bivirkningerne ved at tage antibiotika.
1. Brug antibiotika som ordineret af din læge
Brug aldrig selvmedicinering og øg aldrig den dosis, som din læge har ordineret. Husk, at dine venner ikke er læger, og at du altid har brug for råd fra en professionel, før du tager et lægemiddel.
Det er også vigtigt at overholde doseringsskemaet. Hvis lægen har angivet hver 12., 8. eller 6. time, skal du følge hans eller hendes anvisninger til punkt og prikke.
2. Tag medicinen i den angivne tid
Du må ikke stoppe med at tage antibiotika før tid, fordi du tror, at du allerede er blevet helbredt. Det er nødvendigt, at du overholder hele behandlingen som angivet af lægen. Selv om du ikke har symptomer, kan bakterierne stadig være i din krop.
3. Du må ikke gemme eller genbruge antibiotika
Hvis du har ekstra piller, må du ikke gemme dem. At have antibiotika derhjemme øger fristelsen til selvmedicinering, hvilket er yderst farligt.
Det er bedre at smide overskydende piller væk. Nogle gange har apotekerne bortskaffelsessteder for medicin, hvilket normalt er mere sikkert end at smide dem ud derhjemme. Det er værd at huske på det.
Bivirkninger af antibiotika
Selv om de er ordineret af en læge, og deres formål er at fjerne visse bakterier, der forårsager sygdomme, kan antibiotika også forårsage bivirkninger.
Det er vigtigt at kende dem, så man ikke går i panik, hvis det sker, og holder op med at tage dem, fordi man tror, at de er skadelige. Disse typer af reaktioner er normalt almindelige, og derfor er de altid nævnt i indlægssedlen.
Det er dog vigtigt at huske på, at de er midlertidige, og at de normalt ikke er alvorlige, selv om de er irriterende. Hvis du imidlertid opdager, at dette ikke er dit tilfælde, og at lægemidlet påvirker dig for negativt, skal du gå til din læge. Der findes måske et mindre aggressivt lægemiddel, der passer til dit tilfælde.
Under alle omstændigheder skal du aldrig stoppe med at tage dem uden først at rådføre dig med din læge. Hvis du gør det, kan du udløse flere problemer end bivirkningerne.
De almindelige bivirkninger af antibiotika: Diarré
Lægemidler dræber bakterier af alle slags, herunder sygdomsfremkaldende bakterier og gavnlige bakterier, der lever i tarmens mikrobiota. Antibiotika kan derfor forstyrre den normale balance mellem mikroorganismer i tarmfloraen.
De kan således reducere antallet af gavnlige bakterier eller øge populationerne af parasitter, der forårsager diarré, hvilket er grunden til, at dette er et af de mest almindelige symptomer.
Du kan også finde denne artikel interessant: Smitsom diarré: Alt, hvad du bør vide
Candiadis
Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at denne svamp, Candida, ifølge forskellige undersøgelser er ansvarlig for mange infektioner i menneskekroppen, især i munden, tarmen og skeden.
Nogle typer antibiotika kan forstyrre bakteriebalancen i disse områder af kroppen, hvilket får bakterierne til at formere sig, hvilket f.eks. fører til intestinal eller vaginal candidiasis.
For tarmens vedkommende skyldes det, at det øger koloniseringen af denne bakterie i mave-tarmsystemet, hvilket fører til infektion.
Hvad angår skeden, ændrer disse lægemidler mikrobiotaen: Bakterier formerer sig ukontrolleret og forårsager hvidt udflåd og kløe.
Flere bivirkninger af antibiotika
Ud over diarré og candiadis kan indtagelse af disse lægemidler også forårsage:
- Fordøjelsesproblemer (malabsorption eller fødevareintolerance, mangel på appetit, forstoppelse, luft i maven, gastritis).
- Åndedrætsbesvær, øget risiko for forkølelse eller influenza.
- Hudlidelser.
- Hovedpine eller migræne.
- Overfølsomhed over for sollys.
- Allergiske reaktioner.
- Sløret syn.
- Forandringer i nervesystemet.
Modvirkning af bivirkninger
Sandsynligheden for antibiotika-bivirkninger afhænger af den enkelte. Nogle reaktioner er meget usandsynlige, men er alligevel altid gode at have i baghovedet.
Hvis du tager medicin, skal du være opmærksom på disse tips for at modvirke eventuelle kontraindikationer:
- Rådfør dig med lægen om de mulige bivirkninger af antibiotika.
- Find ud af, om det er tilladt at “blande” det med andet medicin, du normalt tager. Tag din medicin med vand og med en fuld mave. Det er også en god idé at spørge, om de kan interagere med nogen fødevarer.
- Lad være med at ryge eller drikke alkohol, mens du tager dem. Gå hurtigt til lægen, hvis du har vejrtrækningsbesvær.
- Indtag altid antibiotika med vand og ikke med sukkerholdige drikkevarer, mælkeprodukter eller kaffe. Nogle undersøgelser tyder faktisk på, at calcium kan mindske virkningen af lægemidlet. Derfor er det bedst ikke at drikke mælk eller mejeriprodukter før flere timer efter indtagelse af antibiotika.
- Drik mere vand end normalt. Drik urtete for at forbedre fordøjelsen og tarmslimhinden. Indtag naturlig juice (ikke købt juice).
- Stop med at spise slik, chokolade og kager, og hvis du har diarré, skal du øge dit fiberindtag. En kost, der er rig på sukkerholdige industriprodukter, er forbundet med flere fordøjelsesproblemer, så symptomerne kan forværres.
- Du kan spise en portion yoghurt om dagen for at øge dit niveau af probiotika i tarmene. Talrige undersøgelser har vist, at disse er gavnlige for tarmfloraen.
- Spis generelt en sund kost, der indeholder fisk, magert kød, frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder.
- Udsæt dig ikke for meget for solen (især hvis et af dine symptomer er lysfølsomhed).
Hvad skal du gøre, hvis du oplever bivirkninger af antibiotika?
Næste gang din læge ordinerer medicin, skal du orientere dig om de mulige bivirkninger af antibiotika. Det er også en god idé at konsultere din læge og drøfte mulige interaktioner med anden medicin og fødevarer.
Hvis du oplever bivirkninger, skal du først og fremmest ikke blive forskrækket eller stoppe med at tage lægemidlet, da det kan være mere skadeligt. Det kan virke på dig, som om midlet er værre end sygdommen, men dette ubehag er kun midlertidigt og vil give dig mulighed for at lindre en større lidelse effektivt.
Så vær ikke bange for antibiotika. Generelt er bivirkningerne som regel ikke alvorlige, selv om de er irriterende. Og husk, at når du er i tvivl, så gå til lægen.
Afslutningsvis skal du være særlig opmærksom på din kost, mens du tager antibiotika, for at forsøge at modvirke deres bivirkninger så meget som muligt. Du bør også opgive skadelige vaner som f.eks. tobak og alkohol. Du vil se, hvordan dette vil hjælpe dig, og du vil være ude af behandlingen og så god som ny på ingen tid.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Colombo, A. L., & Guimarães, T. (2003). Epidemiologia das infecções hematogênicas por Candida spp. Revista Da Sociedade Brasileira de Medicina Tropical, 36(5), 599–607. Available at: https://doi.org/10.1590/s0037-86822003000500010. Accessed 23/04/2020.
- Institute for Quality and Efficiency in Health Care (2013). Using medication: Using antibiotics correctly and avoiding resistance. Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK361005/. Accessed 23/04/2020.
- Mayo Clinic (2019). Candidosis vaginal. Available at: https://www.mayoclinic.org/es-es/diseases-conditions/yeast-infection/symptoms-causes/syc-20378999. Accessed 23/04/2020.
- MedlinePlus (2019). Antibióticos. Available at: https://medlineplus.gov/spanish/antibiotics.html. Accessed 23/04/2020.
- Morales González, S., & Navazo Bermejo, L. (2006). Diarrea por antibióticos. Revista Española de Enfermedades Digestivas, 98(7), 550-550. Available at: http://scielo.isciii.es/scielo.php?pid=S1130-01082006000700008&script=sci_arttext&tlng=pt. Accessed 23/04/2020.
- Moreno, M., Pérez, C. M., & Gómez, N. N. (2017). Hábitos alimentarios asociados a sintomatología digestiva alta en estudiantes sin patología del tracto digestivo superior. Revista Colombiana de Enfermería, 12(15), 62-72. Available at: https://dialnet.unirioja.es/descarga/articulo/6547216.pdf. Accessed 23/04/2020.
- Peña, A. S. (2007). Flora intestinal, probióticos, prebióticos, simbióticos y alimentos novedosos. Revista Española de Enfermedades Digestivas, 99(11), 653-658. Available at: http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1130-01082007001100006. Accessed 23/04/2020.
- Quizhpe, A., Encalada, L., Sacoto, A., Andrade, D., Muñoz, G., Calvo, D., … & Sivaraman, S. (2014). Uso apropiado de antibióticos y resistencia bacteriana. ReAct. Latinoamérica. Cuenca–Ecuador. Available at: https://www.reactgroup.org/wp-content/uploads/2016/10/Uso-Apropriado-de-Antibioticos-y-Resistencia-Bacteriana.pdf. Accessed 23/04/2020.
- Servicio Nacional de Salud británico (2019). Antibiotics: Side Effects. Available at: https://www.nhs.uk/conditions/antibiotics/side-effects/. Accessed 23/04/2020.