Det siger videnskaben om mennesker, der elsker alenetid

Selv om det kan synes at være modstridende, så kender folk, der nyder ensomhed, ofte deres behov bedre. De kender også frygt og bekymringer hos de mennesker, der omgiver dem.
Det siger videnskaben om mennesker, der elsker alenetid

Sidste ændring: 07 november, 2018

Alenetid er godt for dit helbred og din trivsel, så længe du selv har valgt det og godt kan lide det. Det går imod alt hvad vi har lært fra samfundet. Men vi må ikke glemme, at det er sundt at være alene. Alenetid hjælper os med at holde kontakten med vores indre verden, tanker og følelser. Det hjælper os med at håndtere stress og angst.

Når vi giver os selv lov til at være alene kan det føles afslappende. Det giver os mulighed for at “trække stikket”. Det at have brug for tid alene betyder ikke, at du ikke værdsætter andre mennesker eller ikke vil indgå i relationer.

At være i stand til at søge tilflugt i dig selv fra tid til anden er sundt. Det er simpelthen noget, mange har brug for, for at have det godt. Her er hvad videnskaben siger om alenetid.

Alenetid er godt for dit personlige velvære

Kan du lide at være alene?

Bogen Party of One: The Loners ‘Manifesto, af Anneli Rufus, fortæller os, at næsten 25% af alle mennesker har brug for at være alene ofte. De elsker at være alene og har det godt i deres eget selskab.

“Ensomhed er nogle gange det bedste selskab, og en kort stund alene gør det nemmere at komme tilbage til verden.”
John Milton

Men introverte mennesker fordømmes ofte for deres behov for at være alene. De bliver ofte kaldt antisociale, tabere, elitister og egoistiske.

Det er ikke socialt acceptabelt at værdsætte alenetid. Vi skal hele tiden være sociale, og vi skal helst også søge med lys og lygte efter en romantisk partner.

Hvordan kan nogen være lykkelige, hvis de ikke deler deres liv med en anden? Er der nogen glæde ved stilhed over samtale? Hvorfor tænke over sine følelser alene?

Mange er vant til at se alenetid som noget dårligt.. De mener ​​ekstroversion er bedst med konstant social stimulus.

Videnskaben siger dog noget andet.

Alenetid betyder ikke, at du løber væk fra verden

Introspektion og introversion.

Læge Birk Hagemeye fra universitetet i Jena, Turingia (Tyskland) har udviklet en skala med sine kolleger. Denne skala måler dit niveau af social aktivitet, relationer med andre og dit behov for at være alene.

Alenetid kan inddeles i to typer:

  • Ensomhed kan opstå af nødvendighed på grund af manglende sociale evner.
  • Ensomhed i form af alenetid kan være tilvalgt.

Det er den anden type med selvvalgt alenetid, vi fokuserer på i dag:

  • Alenetid hjælper os med regulere vores humør og undgå dårligt humør, ubehag, frustration og andre negative følelser.
  • Det giver os et mere åbent sind.
  • Introverte personer er ofte gode til at være empatiske.
  • De tænker mere over tingene, og lærer at genkende deres behov, frygt og bekymringer.
  • Alenetid giver selvindsigt.
Følelsesmæssig modenhed
  • Nogle mennesker er bange for at være alene. De føler, at det er en falliterklæring.
  • Folk, der føler sig trygge alene, er bedre til at kontrollere deres stress og angst.

Du undrer dig måske over, hvilke negative aspekter dette profileringsværktøj kan vise dig. Hvad “ABC’en for Sociale Ønsker” viser er, at disse mennesker normalt føler sig misforstået.

De har et godt overblik over sig selv. Plus, de har et godt selvværd. Men når de tænker på hvordan andre ser dem, ser de næsten altid sig selv som “gruppens sorte får” eller “den nye elev i klassen”.

Alt i alt har alle deres egen form for personlighed. Ingen personlighed er bedre end en anden. Uanset om du er en social sommerfugl eller foretrækker tid alene, er det godt at lære, hvad der hjælper dig med at være den bedste person, du kan være og omfavne det.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Amichai-Hamburger, Y. y Ben-Artzi, E. (2003). Soledad y uso de Internet. Computers in Human Behavior, 19 (1), 71–80. https://doi.org/10.1016/s0747-5632(02)00014-6
  • Cardona, J. L., Villamil, M. M., Henao, E., & Quintero, A. (2009). Concepto de soledad y percepción que de su momento actual tiene el adulto mayor en el municipio de Bello, Colombia 2007. Facultad Nacional de Salud Pública27(2).
  • Hagemeyer, B., Neyer, FJ, Neberich, W. y Asendorpf, JB (2013). El abc de los deseos sociales: afiliación, estar solo y cercanía a la pareja. Revista europea de personalidad, 27 (5), 442–457. https://doi.org/10.1002/per.1857
  • Hawkley, LC, Burleson, MH, Berntson, GG y Cacioppo, JT (2003). Soledad en la vida cotidiana: actividad cardiovascular, contexto psicosocial y conductas de salud. Revista de personalidad y psicología social, 85 (1), 105-120. https://doi.org/10.1037/0022-3514.85.1.105
  • Jürschik, Pilar, Botigué, Teresa, Nuin, Carmen, & Lavedán, Ana. (2013). Estado de ánimo caracterizado por soledad y tristeza: factores relacionados en personas mayores. Gerokomos24(1), 14-17. https://dx.doi.org/10.4321/S1134-928X2013000100003
  • Rico Moreno, Javier. (2014). Hacia una historia de la soledad. Historia y grafía, (42), 35-63. Recuperado en 18 de enero de 2019, de http://www.scielo.org.mx/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1405-09272014000100003&lng=es&tlng=es.
  • Rufus, A. (2003). Party of one. Cambridge, MA: Da Capo Press.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.