Diabetes øger risikoen for knoglebrud
Diabetes øger risikoen for knoglebrud. Blandt alle de komplikationer, som diabetes medfører, er det en af de største. Diabetes er en stofskiftesygdom, men den påvirker dog ikke kun tilstedeværelsen af substanser i blodet. I denne sygdom øges blodsukker sammen med sandsynligheden for at lide af andre lidelser.
Der er flere årsager til, hvordan den øgede cirkulering af sukker i blodet påvirker knoglevæv. Alligevel er det muligt at tage nogle forbehold. Læs med her for at lære mere.
Stofskifte hos patienter med diabetes
Som vi tidligere har nævnt, er diabetes en stofskiftesygdom. Det primære tegn på dets forekomst er den øgede koncentration af sukker i blodet. Dette er som regel bemærkelsesværdigt på tom mave, før man spiser nogen form for mad.
Som en stofskiftesygdom påvirker diabetes ikke kun blodsukker, men det ændrer også balancer for lipider, protein og mineraler. Insulin, som er det ændrede hormon i dette tilfælde, påvirker mange processer i kroppen.
De velkendte komplikationer ved denne sygdom har med hjertet og nyrerne at gøre. Vi bliver dog også nødt til at tilføje den effekt, det har på knoglevæv. Knogler er afhængige af både calciumniveauer og evnen, som knoglevæv har til at producere det.
Årsager til, at diabetes øger risikoen for knoglebrud
Både mænd og kvinder med diabetes har en højere risiko for knoglebrud. Hormonelle ændringer, inflammation og endda nogle lægemidler påvirker denne komplikation. Hvilke andre mulige udløsere er der?
Neuropati
Langvarigt højt blodsukker skader fedtlaget udenpå neuroner. Nerver, især dem i de nedre lemmer, overfører nerveimpulser på en mindre effektiv måde. Samlet set forsytrrer diabetisk neuropati balancen, så folk med denne sygdom har tendens til at falde mere.
Læs også: 6 tricks til at styrke nervesystemet
Dysautonomi
Dette begreb refererer til dårlig funktion af nervesystemet, især i det autonomiske. Det er den del af nerverne, som regulerer og kontrollerer alle de funktioner, som ikke behøver en direkte eller bevidst kommando.
På den måde, når det kommer til diabetisk dysautonomi, har patienter problemer med at opretholde blodtrykket, når de står op. Som et resultat af det har de tendens til at besvime og føle sig svimle, hvilket mange gange fører til, at de falder og lider af knoglebrud.
Knogleskørhed
Knogleskørhed er mere gængs blandt diabetikere end resten af befolkningen. Insulin er et anabolisk hormon, som stimulerer dannelsen af væv. Eftersom de ikke producerer det, som de burde, bliver processen med at reparere knogler langsommere.
Retinopati
Retinopati er en anden større komplikation ved diabetes. De små pulsårer, der sidder i nethinden, sprænger uden evnen til at størkne, og dette påvirker synet som en konsekvens. Alle forstyrrelser af synet øger selvfølgelig sandsynligheden for at falde og brække noget.
Hvilke knoglebrud er de mest hyppige hos patienter med diabetes?
Adskillige studier udført med patienter med diabetes har været i stand til at slå den relative hyppighed, som de oplever knoglebrud ved, fast. Det er glimrende, fordi de fungerer som en vejledning til, hvilke dele af kroppen der hyppigt brækker hos disse patienter.
For det første er der type 1 diabetes. I dette tiflælde er der ikke nok insulin i personens krop, så de har brug for at få mere ude fra og kunstigt. Personer med type 1 diabetes har tendens til at lide af knogleskørhed samt problemer med synet.
Læs også: Skærmes indvirkning på synet
Hypoglykæmi spiller også en rolle i dette tilfælde, eftersom mange patienter har tendens til at blande de passende doseringer for hvert tidspunkt i løbet af dagen sammen. Som du sikkert ved nu, medfører lave sukkerniveauer svimmelhed, hvilket kan føre til ulykker.
Med denne type diabetes er de mest hyppige knoglebrud dem i hoften og rygraden. Dette blev i særdeleshed bemærket hos personer med komorbiditeter med nyre- eller hjertesygdomme.
På den anden side er de mest gængse knoglebrud ved type 2 diabetes dem i underarmen og hoften. Selvom knogletætheden hos disse patienter ikke er meget anderledes end ved resten af befolkningen, mistænker professionelle, at sukker påvirker knoglemekanismerne.
Sådan kan man forebygge ulykker, selvom diabetes øger risikoen for knoglebrud
Selvom statistikker indikerer, at diabetes øger risikoen for knoglebrud, så er der ting, man kan gøre (foruden glykæmisk kontrol) for at forebygge den skade.
Som tidligere nævnt er det vigtigste her at tale med en specialist for at følge op på det konstant. Patienten skal følge en striks kost og tage medicin for at holde sine sukkerniveauer indenfor den normale værdi, så problemer med hjerte og nyrer ikke dukker op.
Derudover er fysisk aktivitet ekstremt vigtigt her. I tilfælde af at du ikke vidste, at diabetes øger risikoen for knoglebrud, så er det faktisk meget værre hos personer, der er stillesiddende eller har mindre muskelmasse. Under sport hjælper sukker med at trænge ind i musklerne og det styrker knoglevæv.
Inkorporering af D-vitamin i kosten er noget, som vi også bliver nødt til at nævne. De fleste personer kan godt lide at gøre det ved at eksponere dem selv for solen på regelmæssig basis.
Dette kan dog suppleres kunstigt med lægemidler, som bliver ordineret, når personens værdier er meget lave eller hvis de lever på kolde områder, hvor der ikke er meget sollys i løbet af året.
Grønne bladgrøntsager er en god løsning til at inkorporere vitaminer og calcium, som også kan fåes fra mejeriprodukter. En regelmæssig forsyning af disse fødevarer hjælper knogler med at gendannes og opretholder deres indre tæthed. Som et resultat af det bliver sandsynligheden for knoglebrud mindre.
Knogletæthedsmålinger er vigtige, når diabetes øger risikoen for knoglebrud
Foruden at tage forebyggende foranstaltninger bør patienter med diabetes også få foretaget knogletæthedsmålinger. Denne undersøgelse måler knoglens koncentration og giver patienten mulighed for at vide, om risikoen for knoglebrud er højere på grund af svage væv.
Alle patienter kan tage kontrol over sygdommen og følge foranstaltninger for at passe på sig selv. Det er dog grundlæggende at huske på vigtigheden af at følge op på det med en professionel og tage de nødvendige forbehold for at mindske risikoen for skade på knoglerne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Avogaro, Angelo, et al. “Continued efforts to translate diabetes cardiovascular outcome trials into clinical practice.” Cardiovascular Diabetology 15.1 (2016): 111.
- Velasco, M. Botas, et al. “Actualización en el diagnóstico, tratamiento y prevención de la neuropatía diabética periférica.” Angiología 69.3 (2017): 174-181.
- Moreno, Luis, and Mayra Guerrero. “Características de la neuropatía autonómica cardiovascular en pacientes con Diabetes Mellitus tipo 2.” Boletín Médico de Postgrado 35.1 (2019): 48-53.
- Romero-Aroca, Pedro, and R. Sagarra. “La retinopatía diabética e hipertensiva.” Revista COMCORDOBA 14.7 (2018): 382-393.
- Martínez, Sonsoles Botella, et al. “La paradoja diabética: densidad mineral ósea y fractura en la diabetes tipo 2.” Endocrinología y Nutrición 63.9 (2016): 495-501.
- Formiga, Francesc, María Daniela Freitez Ferreira, and Abelardo Montero. “Diabetes mellitus y riesgo de fractura de cadera. Revisión sistemática.” Revista Española de Geriatría y Gerontología 55.1 (2020): 34-41.
- Martínez Laguna, Daniel. Efecto de la diabetes mellitus tipo 2 sobre la incidencia de fractura osteoporótica. 2017.
- Navarro Despaigne, Daysi Antonia, and Alina Acosta Cedeño. “Osteoporosis y tratamiento para la diabetes mellitus.” Revista Cubana de Endocrinología 30.1 (2019): 50-53.
- de Endocrinología Diabetes, Asociación Colombiana. “Metabolismo Óseo.” Revista Colombiana de Endocrinología, Diabetes & Metabolismo 4.2 (2017): 89-90.
- Duran-Agüero, Samuel, Leslie Landaeta-Díaz, and Lilia Yadira Cortes. “Consumo de lacteos y asociacion con diabetes e hipertensión.” Revista chilena de nutrición 46.6 (2019): 776-782.
