Eudaimonisme: Hvad det er, dets oprindelse og karakteristika

Eudaimonisme er en etisk holdning, som Aristoteles og mange andre berømte filosoffer har forsvaret. Læs med og find ud af mere.

Skrevet og kontrolleret af filosof Maria Alejandra Morgado Cusati.

Sidste ændring: 29 januar, 2023

Eudaimonisme er en filosofisk strømning, der samler forskellige etiske teorier. Denne holdning går ud på, at lykke er et højeste gode, som alle ønsker at opnå. For at opnå det skal vi imidlertid handle korrekt. Med andre ord vil vi være lykkelige i det omfang, vi gør det gode.

Men hvad betyder det at handle korrekt? Her vil vi kort forklare denne etiske tilgang, nogle af dens aspekter, og i hvilke situationer i hverdagen denne filosofi afspejler sig.

Hvad er eudaimonisme?

Eudaimonisme kommer fra det græske udtryk eudaimonia, som betyder “lykke eller velfærd”. Det Kongelige Spanske Akademi definerer eudaimonisme som en etisk teori, der placerer lykke som moralens fundament.

I denne forstand antager eudaimonisterne, at lykke er det ultimative mål, som ethvert menneske ønsker at opnå, og at den eneste måde at opleve den på er ved at handle moralsk korrekt.

Der er nogle etiske teorier, der er blevet betragtet som eudaimonisme, da de baserer deres moralske normer på realiseringen af fuld lykke. Nogle af dem er de følgende:

• Den etiske hedonisme hævder, at ethvert menneske bør stræbe efter nydelse og mindske smerte. Ligeledes er den baseret på den idé, at opnåelse af nydelse bør komme fra kilder, der anses for moralsk gode. Dette kan opnås på håndgribelig vis (gennem sanserne) eller på det åndelige plan.
• Stoicisme foreslår, at søgen efter lykke ikke opnås i materielle ting eller i overdrevne fornøjelser. I stedet findes den i den rationelle kontrol af begær, gerninger eller lidenskaber, der kan forstyrre sjælen. Den, der lykkes med dette, vil have opnået dyd og fuld lykke.
• Utilitarismen bekræfter, at den bedste handling er den, der skaber den største lykke og trivsel for det største antal mennesker.

Hvordan opstod eudaimonismen?

Det menes, at eudaimonismen har sin oprindelse i det gamle Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. I denne periode var det almindeligt med dyb og kritisk refleksion over tidens moralske principper. Herfra opstod mange forskellige etiske holdninger, blandt dem euaimonismen.

Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) anses dog for at være eudaimonismens fader og vigtigste forsvarer. Ifølge denne tænker vil vi kunne opnå lykke, hvis vi gør det gode.

Med tidens løb begyndte mange strømninger at betragte eudaimononi som et højeste gode. Blandt dem var cyrenaisme, stoicisme, neoplatonisme og utilitarisme. Eudaimonismen blev endda bragt til den kristne kirke af Augustin og Thomas af Aquinas.

Der findes to typer eudaimonisme

Afhængigt af omfanget af lykke er eudaimonismen blevet kategoriseret som enten individuel eller social. Hver af disse typer og deres forskelle beskrives nærmere nedenstående:

• Individuel eudaimonisme: Dette kan siges at være den klassiske form for eudaimonisme udviklet af Aristoteles. I dette tilfælde er stræben efter personlig lykke det ultimative mål. Derfor skal mennesket handle korrekt for at opnå sin egen lykke og tilfredshed.
• Social eudaimonisme: Dette bekræfter, at lykke ikke kun tilhører den enkelte, men også involverer kollektivet. Denne type eudaimonisme findes hos utilitaristiske filosoffer. Ifølge dem vil handlinger være gode eller dårlige i det omfang, de fremmer eller hæmmer alle eller det største antal menneskers lykke.

Det er værd at nævne en tredje type kaldet politisk eudaimonisme, ifølge hvilken retslæren og staten ville være baseret på lykkeprincippet. Kant fremsatte en vigtig kritik af dette koncept, idet han anførte, at det ikke er lykken, men friheden i henhold til universelle love, der er det princip, der bør være styrende.

Eudaimonismens hovedtræk

For at give en klarere idé om eudaimonismen vil vi her kort opsummere dens hovedtræk:

• Dette er en etisk holdning, der bekræfter, at lykke er det højeste gode, som ethvert menneske længes efter.
• Moralske normer er baseret på fuld lykke (individuel eller kollektiv).
• At leve og handle i overensstemmelse med fornuften bør være den højeste egenskab, som alle mennesker stræber efter.
• At være drevet af lidenskaber (følelser, emotioner, fordomme) fører normalt ikke til lykke.
• Lykken opnås ved at bruge fornuften rigtigt.

De vigtigste repræsentanter for eudaimonismen

Der er mange eudaimonistiske tænkere, som er dukket op gennem historien. Vi vil dog nævne nogle af de mest indflydelsesrige.

Aristoteles

Aristoteles er en af pionererne inden for denne teori og den vigtigste eudaimonist. Ifølge denne græske filosof vil vi være retfærdige og dydige i det omfang, vi ved, hvordan vi kan finde en balance mellem to modsatrettede lidenskaber.

Hvordan kan vi f.eks. handle på en generøs måde? Ifølge denne filosof kan vi gøre det ved at finde en mellemvej mellem generøsitet og egoisme. Det vil sige, at det handler om at finde en balance mellem en løsrevet og altruistisk holdning over for andre og en fuldstændig interesse i ens egen velfærd.

Vi kan finde denne balance gennem fornuften. Hvis vi således har identificeret disse modsatrettede trækninger og ræsonnerer os frem til en middelvej, vil vi være i stand til at opnå lykke.

Epikur af Samos (341 f.Kr. – 270 f.Kr.)

Denne tænker bekræftede, at mennesket altid bør søge lykken. Lykken skal opnås gennem forsigtighed, nøgternhed og venskab. Ligesom Aristoteles hævdede han, at fornuften bør bruges til at undgå overdrivelser, da disse kan føre til senere lidelser.

Han antog, at sjælens glæder er overlegen i forhold til kroppens. Begge skal tilfredsstilles med intelligens. Idealet er at nå en tilstand af velvære, som han kaldte ataraxia.

Han var ikke tilhænger af udskejelser, men han støttede heller ikke afkaldet på kødelige glæder. I stedet bekræftede han, at man bør søge en mellemvej, og at kropslige tilfredsstillelser bør realiseres, så længe de ikke fremkalder senere smerte.

De græske filosofi dykkede ned i denne strømning ud fra forskellige tilgange.

Jeremy Bentham (1748-1832)

Jeremy Bentham er kendt som utilitarismens fader. Hans etiske doktrin er baseret på nydelse af livet i stedet for ofring eller lidelse. I denne forstand er det ultimative mål at opnå den største lykke for det største antal mennesker.

Denne tænker skabte endda en lykkeberegning, en algoritme, der måler graden af lykke, som en given handling frembringer. Dette er også kendt som utilitaristisk kalkyle eller hedonistisk kalkyle.

Eudaimonisme i hverdagens handlinger

I dag handler mange mennesker efter eudaimonismens forskrifter, næsten helt sikkert uden at vide det. Nogle af de situationer, hvor denne etiske holdning er tydelig, er følgende:

• Store ikke-statslige organisationer eller NGO’er, der stiller deres tjenester gratis til rådighed for at bidrage til genopretning af miljøet.
• Lærere og pædagoger, der bruger deres tid på at undervise uden at modtage økonomisk vederlag for det.
• En person, der dominerer sine følelser i situationer, der fortjener det (beslægtet med stoiskhed).

Så måske har denne filosofiske strømning præget din tilværelse, og du har ikke engang vidst det. Lær mere om den og vurdér, om det er noget, du kan anvende i din hverdag!