Fødevarer til folk med skrumpelever
Hvilke fødevarer, folk med skrumpelever bør spise, afhænger af hvilket sygdomsstadie, de er i. Da der ikke findes nogen kur for sygdommen, er det en prioritet at lave langsigtede mål, som folk kan overholde i årevis.
Skrumpelever er slutresultatet af kronisk leverskade. Ifølge American College of Gastroenterology er der 5,5 millioner mennesker i USA, der lider af det. Tro det eller ej, denne tilstand medfører ca. 26.000 dødsfald om året.
Skrumpelever – Hvad er det?
Skrumpelever er en kronisk tilstand, hvor cellerne dør i visse områder af leveren, hvilket resulterer i fibrose (en slags ar). Dermed bliver levervævet erstattet af knuder, hvilket fører til en ændring i organets opbygning og funktionalitet.
Ifølge flere undersøgelser er en af hovedårsagerne til denne patologi stort forbrug af alkohol. Derudover er der galdesten, kronisk hepatitis B eller C og andre leversygdomme. Det er meget vigtigt at lære om de forskellige årsager, da for eksempel alkoholikere ikke får den samme kost som andre patienter.
Sygdommens stadier
Der er to grundlæggende faser i denne tilstand. Den første fase er kendt som cirrose med kompensation. Derefter opstår fremskreden cirrose eller cirrose med dekompensation, som er, når celleødelæggelse har været tilstede i længere tid, og det ikke længere er muligt at behandle.
Kosten skal være ekstremt striks i den sidstnævnte fase, da det er her, følgende symptomer opstår:
- Gulsot. Dette er gul farve af hud og slimhinder på grund af et forhøjet niveau af bilirubin.
- Ascites. Dette er ophobning af væske i maven på grund af ændringer i blodkarenes indre tryk.
- Leverencefalopati. Dette er en tilstand, hvor der kommer giftige stoffer i hjernen, hvilket fører til mental forvirring.
- Blødninger i fordøjelsessystemet.
Udbredt underernæring
Underernæring er et meget almindeligt tegn hos patienter med denne tilstand. Flere undersøgelser tyder på, at op til 25% af folk med cirrose med kompensation og 80% af patienter med cirrose med dekompensation er underernærede. Generelt er der et tab af muskelmasse (i større grad hos mænd) og fedtvæv.
Hos alkoholikere er underernæring endnu hyppigere. Det er både på grund af de skadelige virkninger af leversygdom og den manglende variation af føde som følge af dårlige vaner med afhængighed.
Fødevarer til folk med skrumpelever
Generelt får patienter cirrose-diagnosen, når sygdommen allerede er fremskreden. Derfor er det vigtigste mål med hensyn til kost at sørge for at få de nødvendige næringsstoffer. Derudover skal folk med denne sygdom altid følge en anti-hepatotoksisk diæt.
Således viser studiet Nutritional Care for Patients With Liver Cirrhoses, at dem, der har skrumpelever med kompensation og er stabile, som regel har ret normale behov. Derfor skal kosten dække alle fødevaregrupper og være fedtfattig.
Ifølge Spanish Society of Digestive Pathology skal følgende inkluderes:
- Hvidt og rødt kød (det er vigtigt at prioritere fedtfattige indstillinger).
- Fisk.
- Æg.
- Frugt og grøntsager.
- Korn.
- Råolier (i moderation).
- Nødder (i begrænset mængde).
- Frø.
- Skummemælksprodukter.
Hvert enkelt tilfælde skal igennem grundig evaluering. Forskning på dette felt viser, at proteinindtaget skal dække 1 til 1,5 gram pr. kg vægt for at undgå mangler. Specialister foreslår også fem lette måltider i løbet af dagen.
Derudover skal alle giftige stoffer (inklusive alkohol selvfølgelig) fjernes fuldstændigt fra kosten. Når det er alkoholmisbrug, der er årsag til denne patologi, bremses progressionen faktisk ved at eliminere det, og prognosen bliver bemærkelsesværdigt bedre.
Kost, når der er tydelige symptomer på sygdommen
De ovennævnte komplikationer ses ved cirrose med dekompensation. Når den tid kommer, reduceres mængden af fødevarer, som mennesker med skrumpelever må spise. Ifølge en artikel offentliggjort i magasinet Farmacia Profesional skal kosten imødekomme den enkeltes behov. Det er vigtigt at overveje følgende:
- Begrænsning af væskeindtag til 1,2 liter om dagen.
- Begrænsning af natriumindtag, da det fremmer ophobning af væsker og forværrer ascites.
- Reduktion af proteinindtag for ikke at overbelaste leveren, som hovedsageligt er det væv, der har ansvar for at metabolisere dem.
Proteinbegrænsning kan være fra 0,5 gram pr. kg hos patienter med encefalopati. Derefter kan mængden øges gradvist, indtil man når et normalt niveau. Hvis patienten beslutter at tage denne foranstaltning, uanset i hvor lille grad, er det nødvendigt at tage kosttilskud med forgrenede aminosyrer for at undgå yderligere skader.
Man kan også overveje at introducere vitaminkomplekser – vitamin B og K er særligt vigtige. Den første forhindrer udviklingen af neuropatier, og den anden reducerer blødningsepisoder forårsaget af koagulationshæmning.
Mulighed for levertransplantation
Patienter med fremskreden sygdom kan overveje levertransplantation som en behandlingsmulighed. Det er dog vigtigt at huske på, at operationen medfører store risici, og at det ikke er den endelige løsning i betragtning af, hvor intens efterbehandlingen er.
Dem, der kommer til dette stadium, skal også tage medicin for at forhindre, at deres krop afviser det nye organ. Ikke desto mindre har disse lægemidler bivirkninger, hvoraf mange rammer leveren.
Fødevarer til folk med skrumpelever – Ting, man skal huske på
Uanset om cirrosen er stabil eller ustabil, er leverens aktivitet altid mangelfuld, hvilket gør, at giftige stoffer ophobes i kroppen. Derfor er det vigtigt at følge diæten nøje for at undgå enhver form for komplikationer.
Det ideelle ville være at gå til kontrol hos en læge og ernæringsekspert for at få evalueret ens generelle tilstand og angivet den mest passende diæt. Det vil også være nødvendigt at gøre brug af medicin, da lidelsens kompleksitet gør, at der ikke findes en enkelt tilgang.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aceves-Martins, M. (2014). Cuidado nutricional de pacientes con cirrosis hepática. Nutrición Hospitalaria, 29(2), 246-258.
- Kalaitzakis, E., Simrén, M., Olsson, R., Henfridsson, P., Hugosson, I., Bengtsson, M., & Björnsson, E. (2006). Gastrointestinal symptoms in patients with liver cirrhosis: associations with nutritional status and health-related quality of life. Scandinavian journal of gastroenterology, 41(12), 1464-1472.
- Román Abal, E. M., & de Patología, A. E. D. E. (2007). Guía de cuidados para pacientes con cirrosis hepática y sus familiares.
- Buey, L. G., Mateos, F. G., & Moreno-Otero, R. (2012). Cirrosis hepática. Medicine-Programa de formación médica continuada acreditado, 11(11), 625-633.
- Gaviria, Mónica Marcela, Gonzalo Correa Arango, and María Cristina Navas. “Alcohol, cirrosis y predisposición genética.” Revista Colombiana de Gastroenterología 31.1 (2016): 27-35.
- Fernández, Marlen Ivón Castellanos. “Nutrición y cirrosis hepática.” Acta Médica de Cuba 11.1 (2003).
- Mesejo, A., M. Juan, and A. Serrano. “Cirrosis y encefalopatía hepáticas: consecuencias clínico-metabólicas y soporte nutricional.” Nutrición Hospitalaria 23 (2008): 8-18.
- Ruiz-Margáin, A., et al. “Manejo dietético y suplementación con aminoácidos de cadena ramificada en cirrosis hepática.” Revista de Gastroenterología de México 83.4 (2018): 424-433.
- Vilas-Rivas, María José, et al. “Recomendaciones al alta para pacientes diagnosticados de cirrosis.” ICUE. Investigación y CUidados de Enfermería 2.2 (2017): 45-49.
