Hvad er effekterne af alkohol på hjertet?

Effekterne af alkohol på hjertet kan være positive, så længe det bliver indtaget på en kontrolleret måde uden at overdrive. Hvis det bliver indtaget i store mængder, kan det dog være skadeligt, og det kan endda føre til døden under bestemte omstændigheder.
Hvad er effekterne af alkohol på hjertet?
Leonardo Biolatto

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 12 oktober, 2022

Der er på nuværende tidspunkt forvirring omkring effekterne af alkohol på hjertet. Nogle informationer siger, at det faktisk bidrager til hjertekarsundhed at drikke vin og øl i moderate mængder. Når det er sagt, er der dog studier, som diskuterer de skadelige effekter af disse drikkevarer på hjertet.

Begge disse påstande er faktisk korrekte. Effekterne af alkohol på hjertet er varierende og afhænger af hver enkelt persons helbred, mængden og hyppigheden samt typen af alkohol, der indtages.

Uanset hvad er der noget, ingen kan argumentere mod: Effekterne af alkohol på hjertet og andre organer er meget alvorlige og endda ødelæggende, når de indtages i for store mængder. Ligeledes er det et psykoaktivt stof, som kan forårsage afhængighed. Det kan også forringe en persons livskvalitet betydeligt.

Myter og sandheder om effekterne af alkohol på hjertet

Person afviser øl for at undgå effekterne af alkohol på hjertet

Der er beviser på, at effekterne af alkohol på hjertet kan være positive. Vin har for eksempel et antioxidant indhold (flavonoider, tanniner, antocyaniner og resveratrol). Disse substanser kan hjælpe med at forebygge dannelsen af plak i pulsårerne (åreforkalkning). De øger derudover produktionen af “godt kolesterol”.

Der siges, at det kan inducere disse positive effekter at drikke et glas vin om dagen. Et studie udgivet i Journal of American College of Cardiology bemærker dog, at selvom disse positive effekter er reelle, så er det dog også tilfældet, at indtag af alkohol, selv i moderate mængder, øger risikoen for uregelmæssig puls.

Et andet studie udført af Prof. Peter Kistler på Baker Heart and Diabetes Institute and Alfred Hospital i Melbourne (Australien) bakkede denne påstand op. Den indikerer, at selvom et moderat indtag af alkohol kan hjælpe med at holde “rørene” i kroppen rene, så kan det også påvirke de elektriske dele af hjertet, hvilket især er hjerterytmen.

At drikke i moderate mængder og at drikke for meget

Der er masser af snak om vigtigheden af at drikke alkohol i moderate mængder, og det er stadig ikke særlig tydeligt, hvad moderat betyder, og hvad overdrevne mængder betyder.

Det første, der bør tages med i overvejelserne, er hver persons helbred.  En diabetiker eller person med forhøjet blodtryk bør for eksempel undgå alkohol selv i moderate mængder.

På den anden side er hyppigheden af indtaget af alkohol også vigtigt. Det er meget mere skadeligt at drikke alkohol i store mængder, selv hvis det kun gøres i sjældne tilfælde.  Det øger risikoen for slagtilfælde og pludselig død, hvis man drikker mere end fem glas alkohol for mænd og fire i tilfælde af kvinder.

I kostvejledningen fra USA´s sundhedsstyrelse er der pointeret, at et moderat indtag er maks en genstand om dagen for kvinder og to for mænd. Mange eksperter siger dog, at det er bedst ikke at drikke hver dag og at undgå alkohol mindst to eller tre dage om ugen.

Når vi siger “en genstand”, svarer det til 33 cl pilsner, 12 cl vin og 4 cl spiritus.

Atrieflimren

Scanning af hjertelyd for at tjekke effekterne af alkohol på hjertet

En af risiciene ved at indtage alkohol, selv i moderate mængder, er, at det kan bidrage til uregelmæssig puls, som vi allerede har nævnt. Alkohol kan skade celler og forårsage, at der dannes fibrøse væv i hjertet, og på den måde kan det ændre pulsen.

Derudover kan alkohol ændre måden, som hjertets celler trækker sig sammen på, og over tid kan det føre til uregelmæssig pulsPå samme måde påvirker det det autonome nervesystem, som blandt andet kontrollerer rytmen af hjerteslagene.

Denne lidelse, der hedder atrieflimren, øger risikoen for alvorlige problemer såsom hjertesvigt og slagtilfælde. Det kan ske for personer, der drikker moderat og hyppigt. For dem, som drikker i overdrevne mængder, lider 60% af dem dog af atrieflimren.

Andre eksempler på effekterne af alkohol på hjertet

For nogle personer kan ekstremt indtag af alkohol endda svække hjertets muskel og forårsage en sygdom, der hedder dilateret kardiomyopatiHvis det sker, udvides hjertet og sænker sin pumpefunktion, hvilket forårsager symptomer på hjertesvigt.

Alkohol bidrager også til overvægt, og det øger risikoen for problemer med hjertet. Hyppigt og ekstremt indtag af alkohol fordobler også sandsynligheden for at lide af forhøjet blodtryk. Kombinationen af alkohol og psykoaktive midler kan være livsfarligt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Zambrano, J. E. C., Jaramillo, P. A. V., & Lino, V. E. R. (2016). Riesgo cardiovascular relacionado con el consumo de alcohol. Dominio de las Ciencias, 2(4), 17-27.
  • Castaldo L, Narváez A, Izzo L, et al. Red Wine Consumption and Cardiovascular Health. Molecules. 2019;24(19):3626. Published 2019 Oct 8. doi:10.3390/molecules24193626
  • O’Keefe MD, J. H., Bhatti MD, S. K., Bajwa MD, A., DiNicolantonio PharmD, J. J., & Lavie MD, C. J. (2014). Alcohol and Cardiovascular Health: The Dose Makes the Poison…or the Remedy. Mayo Clinic Proceedings89(3), 382–393.
  • O’Keefe, J. H., Bybee, K. A., & Lavie, C. J. (2007). Alcohol and cardiovascular health: the razor-sharp double-edged sword. Journal of the American College of Cardiology, 50(11), 1009-1014.
  • Haseeb, S., Alexander, B., Baranchuk, A., & Electrophysiology, C. (2017). Wine and Cardiovascular Health A Comprehensive Review IN DEPTH. Circulation136, 1434–1448. https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.117.030387
  • Voskoboinik, A., Prabhu, S., Ling, L. han, Kalman, J. M., & Kistler, P. M. (2016, December 13). Alcohol and Atrial Fibrillation: A Sobering Review. Journal of the American College of Cardiology. Elsevier USA. https://doi.org/10.1016/j.jacc.2016.08.074
  • Kodama, S., Saito, K., Tanaka, S., Horikawa, C., Saito, A., Heianza, Y., … Sone, H. (2011). Alcohol consumption and risk of atrial fibrillation: A meta-analysis. Journal of the American College of Cardiology57(4), 427–436. https://doi.org/10.1016/j.jacc.2010.08.641
  • Ettinger, P. O., Wu, C. F., De La Cruz Jr, C., Weisse, A. B., Ahmed, S. S., & Regan, T. J. (1978). Arrhythmias and the “Holiday Heart”: alcoholassociated cardiac rhythm disorders. American heart journal, 95(5), 555-562.
  • Pautas alimentarias para estadounidenses 2015-2020 octava edición. (2016). Retrieved 23 September 2020, from https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:5xd7u91C60gJ:https://health.gov/sites/default/files/2019-10/DGA_Executive-Summary-SP.pdf+&cd=1&hl=es&ct=clnk&gl=es&client=firefox-b-d

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.