Gastroøsofageal reflukssygdom: Alt, hvad du behøver at vide

Gastroøsofageal reflukssygdom forårsager svie i brystet, mavesmerter og hæshed. Desuden kan den forårsage sår og paraneoplastiske forandringer. Ændring af dine vaner er den første foranstaltning til at bekæmpe det.

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Leonardo Biolatto

Sidste ændring: 11 december, 2022

Gastroøsofageal reflukssygdom er en almindelig tilstand, der identificeres ved akronymet GERD. Det er en tilstand, der påvirkes af mange faktorer, såsom kost, vægt og endda stress. På grund af disse udløsende faktorer er forekomsten steget markant i de seneste år.

Næsten alle har oplevet sure opstød på et tidspunkt i deres liv. GERD er imidlertid ikke en engangsforekomst, men går videre end det. I denne artikel forklarer vi alt, hvad du behøver at vide om denne tilstand, og hvordan den kan behandles.

Hvad er gastroøsofageal reflukssygdom?

Gastroøsofageal reflukssygdom er, når det sure indhold, der er til stede i maven, ofte bevæger sig op i spiserøret. Som nævnt i indledningen, har næsten alle på et tidspunkt oplevet refluks.

Forskellen mellem sygdommen og lejlighedsvis refluks er, at det i denne lidelse sker mindst en eller to gange om ugen. Ifølge en oversigtsartikel offentliggjort i Acta Gastroenterologica Latinoamericana er prævalensen mellem 10 og 20 % i de vestlige lande. I asiatiske lande er denne prævalens meget lavere, måske på grund af faktorer relateret til deres kosttype.

Sure opstød opstår, fordi den nedre lukkemuskel i spiserøret er svækket. Denne lukkemuskel er faktisk en gruppe af muskler, der kontrollerer passagen af mad fra spiserøret til maven. Når dette sker, og syre gentagne gange når frem til spiserøret, beskadiges slimhinden, der beklæder det.

I en undersøgelse offentliggjort i Anales del Sistema Sanitario de Navarra anføres det, at en af de hyppigste komplikationer er Barretts øsofagus. Dette er en lidelse, der giver en række prækancerøse forandringer i spiserørsslimhinden.

En anden mulig komplikation er et spiserørssår. Syren kan løbende beskadige slimhinden og forårsage dannelse af denne læsion, som bløder og komplicerer fordøjelsen.

GERD er almindelig i den voksne befolkning, og det anslås, at op til 20 % lider af den.

Hvad er risikofaktorerne for GERD?

Som nævnt er denne lidelse multifaktoriel. Det vil sige, at dens udvikling påvirkes af mange faktorer. Først og fremmest er fedme en af de mest associerede, samt kost. Folk, der spiser store mængder, især om aftenen, er mere tilbøjelige til at lide af det.

Især hvis måltiderne er rige på fedt. Det samme sker blandt dem, der misbruger alkohol eller kaffe, da det er stoffer, der øger sekretionen af syre i maven. Rygning er også blevet anerkendt som en risikofaktor.

Ifølge en undersøgelse, der er offentliggjort i Farmacia Profesional, er der andre vigtige faktorer. For eksempel kulsyreholdige drikkevarer, fysisk træning og endda at sove i visse stillinger. Ligeledes er stress og graviditet vigtige udløsende faktorer for denne lidelse.

Hvilke symptomer giver det?

Symptomerne på gastroøsofageal reflukssygdom kan være meget irriterende og invaliderende. De fleste patienter forklarer, at de lider af en brændende fornemmelse, der stiger op i halsen. Den opstår som regel om natten eller efter måltider.

Det skyldes, at når man ligger ned, er det lettere for maveindholdet at komme op i spiserøret Et andet typisk symptom er smerter i brystet samt følelsen af at have en klump i halsen.

Hos nogle mennesker er det almindeligt, hvis sygdommen udvikler sig, at de får problemer med at synke eller trække vejret. Faktisk er afoni og rømning af halsen andre almindelige tegn på denne sygdom.

Hvordan diagnosticeres gastroøsofageal reflukssygdom?

Diagnosen af gastroøsofageal reflukssygdom er kompleks. For det første er den normalt baseret på symptomer. I de fleste tilfælde er der først farmakologisk behandling til rådighed for at kontrollere patientens fremskridt.

Alligevel anbefales det efter nogle få uger, at spiserøret udforskes ved hjælp af supplerende undersøgelser. Det observeres, om der stadig er refluks, og om der er læsioner eller komplikationer afledt af det. Nedenstående forklarer vi de vigtigste undersøgelser, der udføres.

Endoskopi ved gastroøsofageal reflukssygdom

Endoskopi er en undersøgelse, der består i at indføre et tyndt, fleksibelt rør gennem en kropsåbning. I dette tilfælde sker det gennem halsen. Dette rør har et lys og et integreret kamera.

Endoskopi gør det muligt at observere spiserøret og kontrollere, om der er betændelse eller læsioner. Der kan endda tages biopsier af væv fra spiserøret med det samme instrument og analyseres senere.

Øsofagusmanometri

Øsofagusmanometri er en test, der måler det tryk og de sammentrækninger, der opstår langs spiserøret. På denne måde observeres musklernes styrke, hvilket kan indikere en forstyrrelse i den nedre spytkirtel.

24-timers pH-måling (pHmetri)

For at udføre denne test indføres en sonde gennem næsen ind i enden af spiserøret eller i maven. Den kan bruges til at se, om der opstår refluksepisoder, og hvor længe de varer ved at måle pH-variationer.

Behandlinger af gastroøsofageal reflukssygdom

Heldigvis har fremskridt inden for medicin gjort det muligt at behandle gastroøsofageal reflukssygdom på forskellige måder. Den første er at forsøge at ændre visse vaner og prøve specifik medicin, som vil blive gennemgået i nedenstående afsnit.

I tilfælde, hvor disse foranstaltninger ikke virker, er der også en række mere aggressive muligheder, som kan løse tilstanden definitivt. I første omgang finder vi fundoplikation.

Det er en kirurgisk teknik, der består i at vikle den øverste del af mavesækken ind over den sidste del af spiserøret. På den måde opsluges lukkemusklen, og der udøves et større tryk, hvilket er med til at forhindre, at syreindholdet stiger igen.

En anden teknik er anbringelse af LINX-enheden. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i International ECOS of Surgery er det en metode, der har vist sig at være effektiv. Det er en slags magnetisk ring, der selektivt lukker overgangen mellem spiserøret og maven. Det forhindrer refluks, men lader maden passere igennem.

Behandlinger og anbefalinger, der kan udføres i hjemmet

Før man tyer til operation, er det vigtigt at ændre visse vaner for at forebygge gastroøsofageal reflukssygdom. Først og fremmest er det vigtigt at reducere kropsvægten. I det mindste hos de personer, hvor fedme er en af de faktorer, der har indflydelse.

Når man spiser, er det ideelle at blive siddende eller stående i ca. 3 timer for at favorisere væskens nedstigning ved tyngdekraften. Det samme kan man gøre, hvis refluks opstår om natten. Mange mennesker bruger puder til at hæve overkroppen. Desuden er det vigtigt at holde op med at ryge.

Kostændringer er nøglen til at kontrollere sure opstød og ikke stimulere dem.

Håndkøbsmedicin mod gastroøsofageal reflukssygdom

Der findes medicin, der almindeligvis anvendes mod gastroøsofageal reflukssygdom, og som ikke kræver recept. For eksempel syreneutraliserende som natriumbicarbonat. Disse stoffer bør dog ikke misbruges, da de ikke løser problemet.

De mest almindeligt anvendte lægemidler er dem, der blokerer produktionen af syre i mavesækken. For det første dem, der virker ved at hæmme protonpumpen, som f.eks. omeprazol. Der er også dem, der virker på histaminreceptorerne i maven, selv om disse normalt er den anden mulighed.

Problemet er, at disse typer medicin, når de tages over en længere periode, er forbundet med alvorlige bivirkninger. For eksempel med en øget risiko for kræft, som forklaret i en undersøgelse offentliggjort i Revista Colombiana de Gastroenterología.

Receptpligtige lægemidler

Nogle lægemidler, der også virker som protonpumpehæmmere, kræver en recept. For eksempel esomeprazol eller lansoprazol. Andre, som f.eks. baclofen, virker ved at styrke den nedre lukkemuskle i spiserøret. De er normalt mere potente lægemidler eller med en større risiko for bivirkninger.

GERD og ændring af vaner

Gastroøsofageal reflukssygdom er en almindelig sygdom, der påvirkes af mange faktorer. For at forebygge den er det vigtigt at være opmærksom på, at fedme og spisevaner har stor indflydelse på dens udvikling.

Desuden er det nødvendigt altid at konsultere en læge i tilfælde af symptomer. Syre kan forårsage læsioner på spiserøret og føre til alvorlige komplikationer.