Grå hår: Hvorfor kommer de?
Det er uundgåeligt for de fleste mennesker at få grå hår. Det er en naturlig, biologisk proces, der kommer med aldring. Det kunne dog også være på grund af andre faktorer.
Grå hår har meget større indvirkning på æstetik end biologien. Af den grund går mange personer i panik, når de ser disse hår i hovedbunden, og prøver alt muligt for at skjule dem. Andre farver deres hår, hvis det sker.
Sandsynligheden for at få grå hår øges med omkring 10 til 20% gennem hvert årti, man lever i, efter sin 30-års fødselsdag. Der er dog personer, der oplever det, når de er yngre end 30.
Hvad forårsager denne naturlige proces? Læs med for at finde ud af det.
Grå hår
Grå hår dukker som regel gradvist op, når vi blive rældre. Bemærk, at vi alle har hvidt hår, før vi bliver født, i begyndelsen af vores liv. Under udviklingen som foster begynder det at få en farve på grund af melanin, som er et kemisk pigment.
- Eumelanin, som fører til en mørk hårfarve.
- Feomelanin, som fører til en lys hårfarve.
Begge kombineres til tider og fører til andre farvetoner i håret, såsom brun, rød osv. Melanin dannes i celler, der kaldes melanocytter, hvis funktion er at producere pigment i håret. Når grå hår kommer ud, skyldes det, at melanocytter ikke længere producerer pigment.
Dette kan ske i en hver alder, men det er sjældent, at det sker for personer, der er under 20. Når det sker før 30-års alderen, er det på grund af tidlig aldring eller en sygdom.
Du vil måske også være interesseret i at læse: Sådan får du glat og skinnende hår
Hvorfor ændrer hårene farve?
Der er nogle gængse myter om grundene til, hvorfor hår bliver gråt. Videnskaben har dog kun specificeret to fuldstændig godkendte årsager.
- Genetik. Selvom generne, der er ansvarlige for denne proces, endnu ikke er blevet identificeret, ved vi dog, at genetik spiller en afgørende rolle. Blandt andet afgør genetik alderen, hvor hårene begynder at miste sit pigment og bliver grå. Der er også flere tilfælde med tidlige grå hår blandt kaukasiere og asiatere.
- Sygdomme. Tilstande såsom vitiligo er på grund af tab af pigment. Perniciøs anæmi, mangel på B12-vitamin, hypothyroidisme og Werner syndrom har også en lignende effekt.
Nogle påstår, at andre faktorer fremmer eller fremskynder processen med at få grå hår. Der er dog ikke nogen beviser for, at det er tilfældet, selvom der er indikatorer for dets indvirkning. Disse er:
- Stress. Ændringen af stofskiftet og hormonniveauer forårsaget af stress kan påvirke produktionen af melanin. Personer, der adskillige gange går igennem svære tider, har tendens til, at deres hår hurtigere bliver grå.
- En ubalanceret kost. Nogle forskere påstår, at et lavt indtag af antioxidanter og mineralske vitaminer påvirker graden af grå hår.
- Giftige substanser. Nogle mener, at rygning og indtag af alkohol og stoffer kan gøre til, at hårene bliver grå. Der er dog stadig ingen beviser bag denne påstand.
Gå ikke glip af: Hvordan du håndterer en midtvejs krise
Nye data
En gruppe af tyske videnskabsmænd udførte en forskning, hvor de konkluderede, at den lave produktion af melanin er på grund af en overdreven tilstedeværelse af brintoverilte i kapillærcellerne. Måden af undgå dette på er derfor ved at indtage fødevarer rige på katalase, såsom avocado, porrer, løg og okselever blandt andet.
Ligeledes konkluderede Professor Desmond Tobin, fra University of Bradford i Storbritannien, at der er en form for biologisk ur i hårsækkene. Det er det, der afgør, hvornår melanocytter stopper med at producere pigment i håret. Nyheden her er, at der er bevis for, at processen med at få grå hår endda er reversibel.
Et studie udført på University of Cairo, Egypten, ledt af Professor Irini Samuel, fandt frem til, at der er en forbindelse mellem processen med at få grå hår og risikoen for hjertesygdomme hos mænd. Hvis hårene ændrer farve i en tidlig alder, kan være tegn på højere risiko for hjertesygdomme.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Castaño, C., Lorente, C., Martins-Froment, N., Olivero, E., & Thomas, A. (2014). Degradación de hormona estimulante de melancitos fotosensibilizada por pterina. Investigación Joven, 1(2).
- Montaudié, H., Bertolotto, C., Ballotti, R., & Passeron, T. (2014). Fisiología del sistema pigmentario. Melanogénesis. EMC – Dermatología. https://doi.org/10.1016/s1761-2896(14)66800-x
- Buendía, Agustín Mazuecos, J. C. F. (2018). Anatomía y fisiología de la piel. Manual de Dermatología.