Gulsot hos spædbørn: Symptomer og behandling
Gulsot hos spædbørn er en tilstand, som er karakteriseret ved en forandring af farven på huden og senehinden (det hvide i øjet,) som begynder at få en gullig farve. Det kommer, hvis der er et overskud af bilirubin i blodet.
Bilirubin er et gult pigment, som er et naturligt affaldsprodukt fra de røde blodceller. Dette stof føres normalt gennem leveren og frigøres til tarmene som galde.
Selvom gulsot ikke anses som en sygdom, så bør det være en advarsel om, at det kan indikere en sygdom, som man endnu ikke har opdaget. For det meste er det midlertidigt og harmløst og ret nemt at slippe af med igen.
Hvorfor får spædbørn gulsot? Hvordan kan du opdage det?
Som forældre er det vigtigt at få svaret på disse spørgsmål. I dag vil vi se nærmere på årsager, symptomer og behandlinger mod gulsot hos spædbørn.
Årsager til gulsot hos spædbørn
Det er ret almindeligt for babyer at have et højt niveau af bilirubin efter fødslen. Faktisk har de fleste nyfødte en gullig farve i deres hud. Denne tilstand optræder ved 80 % af alle for tidligt fødte og ved 60 % af dem, der fødes til terminen.
Det er dog ikke altid synligt og kan forsvinde igen af sig selv efter et par uger.
Hovedårsagen er en lever, der endnu ikke er klar til at klare processen med bilirubin godt nok. Man ser også nogle gange, at nyfødte producerer mere bilirubin end normalt, fordi de fornyer deres blodceller oftere.
Andre mulige årsager kan være:
- At der har været gulsot i familien tidligere.
- Det får ikke modermælk.
- Indre blødninger.
- En infektion i blodet (blodforgiftning)
- Infektioner med virus eller bakterier.
- Uforenelighed mellem morens og babyens blod.
- Leversvigt.
- Unormale røde blodceller.
Symptomer på gulsot hos spædbørn
Det vigtigste tegn på gulsot hos spædbørn er en gullig farve på deres hud og i det hvide i deres øjne.
Dette bliver typisk mere synligt mellem anden og fjerde dag efter fødslen. Farveforandringen kan begynde i ansigtet og sprede sig til maven, benene og fodsålerne.
Hvis tilstanden er alvorlig, kan det også følges af:
- Mangel på appetit
- Unormal lav vægt
- Gennemtrængende gråd
- Virker træt
Diagnose
En læge kan stille diagnosen gulsot ved at se på barnet. Andre tests er dog nødvendige for at måle niveauet af bilirubin i blodet.
Derfor vil lægen ud over at tilse barnet ofte foreslå:
- En laboratiorietest af en blodprøve (komplet optælling af blodet)
- En analyse ved at bruge et apparat til at måle bilirubin
- Udføre en Coombs test
- Optælling af reticulocytter
Behandling af gulsot hos spædbørn
Gulsot hos spædbørn forsvinder typisk af sig selv efter en til tre uger uden yderligere behandling. Men hvis det er moderat til alvorligt, skal barnet indlægges i nogle dage.
Hvordan behandlingen ser ud, afhænger af niveauet af bilirubin i blodet, babyens alder og om den blev født for tidligt eller ej. Et spædbarn har brug for behandling, hvis niveauet af bilirubin er meget højt eller stiger hastigt.
Behandlingen kan indeholde:
Fototerapi
Til denne behandling bliver barnet udsat for en speciel lampe, som giver lys i et blå-grønt spektrum. Dette lys hjælper med at nedbryde blilirubin molekylerne, så de kan udskilles gennem urinen. Det er ikke ultraviolet lys, og det har en platiskbeskyttelse, der fungerer som et filter.
Under denne behandling vil babyen kun have sin ble på og beskyttelse over sine øjne. Nogle steder anvender man også en måtte, som opsamler lyset.
Vi anbefaler: Sådan plejer du en nyfødt de første måneder
Intravenøs immunoglobulin (IVIG)
Hvis der er en uforenelighed mellem morens og babyens blodtyper, kan man anvende en intravenøs transfusion af immunoglobulin. Denne procedure vil fjerne gulsoten og behovet for en blodtransfusion.
Blodtransfusion
I sjældne tilfælde er der ingen respons på andre behandlinger, hvorfor man må give babyen en blodtransfusion.
Det indebærer, at man udleder små mængder af det bilirubinfyldte blod og tilfører blodet moderens antistoffer. Herefter bliver blodet så igen ført tilbage til babyen.
Spisevaner
Hvis gulsoten ikke er så alvorlig, vil en læge anbefale nogle simple ændringer i barnets spisevaner. Nogle mødre har brug for støtte, hvis de ammer barnet.
De følgende tips kan hjælpe med at reducere gulsoten:
- Man giver bryst lidt oftere, så der kommer mere gang i maven på babyen.
- Bruge supplerende kostvaner, såsom en modermælkserstatning, hvis der er problemer med at give bryst. Dette kan være nødvendigt, hvis den nyfødte taber sig for meget eller er dehydreret.
- Prøv at bruge modermælkserstatning i nogle dage, hvorefter man så genoptager amningen (kun hvis lægen anbefaler dette).
Hvornår skal man opsøge lægen?
Alle spædbørn bør tilses af en læge de første dage efter fødslen for at afgøre, om de har gulsot. Det er vigtigt at tage på skadestuen, hvis den gule farve følges af feber, mangel på appetit eller apati.
Gulsot er ikke farligt hos spædbørn, som er født til terminen eller som ikke har andre sygdomme. Derfor kan det være nødvendigt med speciel opmærksomhed, hvis dit barn er født for tidligt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Durán, M., García, J. L., & Sánchez, A. (2014). Efectividad de la fototerapia en la hiperbilirrubinemia neonatal. Enfermería Universitaria. https://doi.org/10.1016/j.reu.2015.05.006
- Galíndez-González, A. L., Carrera-Benavides, S. R., Díaz-Jiménez, A., & Martínez-Burbano, M. B. (2017). Factores predisponentes para ictericia neonatal en los pacientes egresados de la UCI neonatal, Hospital Infantil los Ángeles de Pasto. Universidad y Salud. https://doi.org/10.22267/rus.171903.97
- Ictericia infantil – Síntomas y causas – Mayo Clinic. (2022, 6 enero). https://www.mayoclinic.org/es-es/diseases-conditions/infant-jaundice/symptoms-causes/syc-20373865
- Lozano, N. M., Díaz, C. V., Durá, J. L. Q., Muñoz, A. A., & Torcal, F. V. (2009). Ictericia neonatal: evaluación clínica de un bilirrubinómetro transcutáneo. Anales De Pediatria. https://doi.org/10.1016/j.anpedi.2009.02.006
- Mitra, S., & Rennie, J. (2017). Neonatal jaundice: aetiology, diagnosis and treatment. British Journal of Hospital Medicine, 78(12), 699-704. https://doi.org/10.12968/hmed.2017.78.12.699
- Murki, S., & Kumar, P. (2011). Blood Exchange Transfusion for Infants with Severe Neonatal Hyperbilirubinemia. Seminars in Perinatology, 35(3), 175-184. https://doi.org/10.1053/j.semperi.2011.02.013
- Omeñaca, F., & González, M. (2014). Ictericia neonatal. Pediatría Integral, XVIII(6), 367-374. https://www.pediatriaintegral.es/publicacion-2014-07/ictericia-neonatal
- Thomas, M., Greaves, R. F., Tingay, D. G., Loh, T. P., Ignjatovic, V., Newall, F., Oeum, M., Tran, M. T. C., & Rajapaksa, A. E. (2022). Current and emerging technologies for the timely screening and diagnosis of neonatal jaundice. Critical Reviews in Clinical Laboratory Sciences, 59(5), 332-352. https://doi.org/10.1080/10408363.2022.2038074
- Zwiers, C., Scheffer-Rath, M. E., Lopriore, E., De Haas, M., & Liley, H. G. (2018). Immunoglobulin for alloimmune hemolytic disease in neonates. The Cochrane library, 2018(3). https://doi.org/10.1002/14651858.cd003313.pub2