Hånd- og fingerskader hos børn

Hånd- og fingerskader er især almindelige hos børn. Lær mere om dem, og hvordan man behandler dem, i denne artikel.
Hånd- og fingerskader hos børn

Sidste ændring: 23 november, 2020

Fra det øjeblik vi bliver født, er vi nysgerrige efter at udforske vores omgivelser. Børn rører ved ting og putter dem i munden, fordi de eksperimenterer med deres taktile følsomhed. Det er derfor, at hånd- og fingerskader hos børn sandsynligvis vil opstå på et eller andet tidspunkt.

Der findes en grafisk gengivelse af kroppens følsomhed kaldet Penfield’s homunculi, først beskrevet af Dr. Penfield, en neuro-kirurg, der blev berømt i midten af ​​det tyvende århundrede, for sit arbejde angående områder i hjernen.

Hvis du ser på tegningen, kan du se, at læber og hænder er større, fordi de har mange sensoriske neuroner. Det er netop derfor, at børn er tilbøjelige til at røre ved alt og putte det i deres mund.

I takt med at børn vokser og begynder at gå, udvikler de deres balancesystem. Når de falder, placerer de hænderne på gulvet som en refleks for at beskytte deres hoved.

Hånd- og fingerskader hos børn på grund af ulykker

Hånd- og fingerskader er ret almindelige.

Desværre er mange boliger også fyldt med farer, som børn skal undgå. Forbrændinger forårsaget af elektriske apparater og snit i fingrene er de mest almindelige ulykker i hjemmet. Derfor er det meget vigtigt at vide, hvad de mest almindelige hånd- og fingerskader er, og hvordan man behandler dem, for at undgå komplikationer.

Denne artikel vil måske også interessere dig: Sådan genopliver du en baby

De mest almindelige hånd- og fingerskader

Som vi nævnte i det foregående afsnit, er hånd- og fingerskader hos børn ekstremt almindelige. Her er nogle af de mest almindelige årsager til disse typer af skader:

  • Indskårne sår (hvad vi kender som snit): Børns hud er meget tynd, så disse typer sår kan ske, når de rører ved kanten på dåser, skærer sig på små krystaller på gulvet mv.
  • Kontusioner: Disse forekommer efter fald eller hvis de bliver tabt. De er normalt forbundet med hæmatomer og blå mærker. Hvis faldet er alvorligt, kan de brække deres håndled eller en finger.
  • Punkterings-sår: Disse er de sværeste at behandle, da sårene er dybere, når et genstand trænger ind i huden. Dette øger også risikoen for infektion. I dette tilfælde skal du sørge for, at der ikke er spor af fremmedlegemet i vævet, og du skal rense såret godt.
  • Friktionssår: Disse er skrammer, der opstår, når huden gnider mod jorden i forbindelse med et fald. Knæ har tendens til at få mange af disse former for sår, men de kan også vises på hænderne (når et barn falder af en cykel eller i skolegården).

Sådan behandler man disse skader

Uanset hvilken type sår, der er tale om, skal du følge en række retningslinjer for at undgå infektion.

  1. Først og fremmest skal du sørge for, at der ikke er spor af fremmedlegemer inde i huden. Derefter skal du rengøre området.
  2. Huden er fuld af små kapillærer. Så selvom såret er meget overfladisk, kan det bløde meget. Anvendelse af koldt vand eller is (helst med gazebind for at forhindre direkte kontakt med huden) får disse kapillærer til at sammentrække sig. Derudover hjælper kulde med at reducere inflammation.
  3. Derefter skal du desinficere såret. Du kan købe midler såsom povidon-jod eller klorhexidin, der er meget effektive. De kommer også normalt i en spray.
  4. Hvis skaden slet ikke er helet, eller du har at gøre med en beskidt og dybdegående skade, anbefaler vi, at du tager dit barn til en børnelæge og tjekker, at de har de rette vaccinationer. Det kan være nødvendigt at sy såret, for at undgå risikoen for komplikationer og fremme heling.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Salem Z., C., Pérez P., J. A., Henning L., E., Uherek P., F., Schultz O., C., Butte B., J. M., & González F., P. (2000). Heridas: Conceptos generales. Cuadernos de Cirugía. https://doi.org/10.4206/cuad.cir.2000.v14n1-15
  • Ruiz, E. F. (2013). Antisépticos y desinfectantes. Enfermedades Infecciosas y Microbiologia. https://doi.org/10.1007/s00299-010-0857-1
  • Santos Heredero, F. X., Rodríguez Arias, C. A., Barberán López, J., Martín Antona, E., Pérez del Caz, M. D., Torres García, A., … Viadé Juliá, J. (2014). Heridas y Cicatrización. Revista de La Sociedad Española de Heridas.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.