5 metoder til at øge blodtilførslen til hjernen

Cerebral blodgennemstrømning er det tekniske udtryk for blodforsyningen til hjernen. Det vil måske overraske dig, at vores hjerne har brug for næsten 20% af blodforsyningen fra hvert hjerteslag. Det indeholder glukose, der er essentielt for at give hjernen energi.
5 metoder til at øge blodtilførslen til hjernen
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 30 juli, 2023

Ved du, hvad der sker, hvis der på et givent tidspunkt ikke kommer nok blod ud til hjernen? Den kan producere iskæmi: en lille del af vores hjernevæv begynder at dø, der er færre neurale forbindelser, vores hukommelse fejler, der er en øget chance for et slagtilfælde i hjernen…  I denne artikel vil vi give dig 5 metoder til at øge blodtilførslen til hjernen.

Der er også vigtigt at vide, at ved bare at øge blodgennemstrømningen til hjernen, vil det hjælpe os med at undgå alvorlige lidelser, og desuden vil vi nyde godt af en sund hjerne og bedre kognitiv funktion, samt bedre hukommelse og koncentration.

1. Aerobe øvelser for at øge blodgennemstrømningen til hjernen

Kvinde der gaar tur paa bare foedder

Aerobe øvelser kan øge vores kardiovaskulære funktion og dermed også øge blodgennemstrømningen til hjernen. Derudover er det en god hjælp til at ilte kroppen, hvilket vil forbedre helbredet af hjerneceller og bindevæv.

Vil du vide hvilke aerobe øvelser, der er de bedste til at øge blodgennemstrømningen i din hjerne? Du kan vælge imellem alle de følgende simple aktiviteter:

  • Gå en tur på en halv time hver dag.
  • Løb i 15 minutter hver dag.
  • Tag dansetimer.
  • Tag en cykeltur på 15 minutter.
  • Lav aerobic-øvelser derhjemme.

Anbefalet læsning efter “5 metoder til at øge blodtilførslen til hjernen”:

Dele af hjernen færdigudvikles først når du er 36

2. De bedste fødevarer til at forbedre blodgennemstrømningen til hjernen

Baer i en skaal

Der er adskillige fødevarer, der vil hjælpe dig med at forbedre hjernens helbred. ligesom vi nævnte tidligere, bruger dette organ omkring 20% af blodet fra hvert hjerteslag, hvilket indebærer et stort behov for energi og en forsyning af  glukose, kulhydrater og, selvfølgelig, nogle væsentlige proteiner.

Noter de bedste fødevarer der altid bør indgå i din kost.

  • Fuldkornsprodukter såsom quinoa, brune ris, havre, byg, rug…
  • Essentielle fedtsyrer såsom dem der findes i laks, sardiner, avocado, olivenolie, valnødder og græskarkerner.
  • Tranebær, jordbær og citrusfrugter.
  • Tomater, grønkål, broccoli, spinat, asparges…
  • Æg.
  • Infusioner af salvie.

3. Sig nej til tobak, overvægt og stress

Mand der faar sin mave maalt

Husk: tobak, overvægt og stress er tre af de største fjender for vores hjernes sundhed. Du skal vide, at når for eksempel tobak kommer i blodbanen i form af nikotin, stimulerer det binyren til at frigive binyrehormoner.

Når du er under stress, dannes der adrenalin i kroppen, og det stimulerer det centrale nervesystem, som forårsager takykardi, forhøjet blodtryk… Alt dette forårsager også en reduktion i produktionen af insulin fra bugspytkirtlen, hvilket vil øge blodsukkeret og overstimulere vores hjerne. Det er, som du kan se, en tikkende bombe.

Og hvad med fedme? Hvordan påvirker det blodgennemstrømningen til hjernen? Som overvægtig øger du chancen for slagtilfælde i hjernen. Akkumuleringen af fedt gør venerne og arterierne mere hårde, hvilket bevirker i en langsommere blodgennemstrømning. Dette øger chancen for alvorlige sundhedsproblemer, som kan undgås, hvis man passer på, hvad man spiser og får nogle bedre livsstilsvaner. Det er det hele værd!

4. Motioner din hjerne hver dag

Kvinde der strikker - blodtilfoerslen til hjernen

Hvordan har dine “hjernemuskler” det? For at få en bedre blodgennemstrømning til vores hjerne, er det også nødvendigt at motionere de kognitive funktioner. Hukommelse, nysgerrighed, daglige interesser, motivation… Alt dette vil skabe nye forbindelser imellem neuronerne og, lidt efter lidt, skabe mere væv, og flere strukturer der er resistente overfor tidens gang, og de mulige sygdomme den kan bringe med sig.

Tøv derfor ikke med at lære nye ting hver dag, læs, tilmeld dig kurser, opdag hvad internettet kan tilbyde dig med hensyn til at forbedre din hukommelse og din koncentration. Det er en stort hjælp for din hjernes sundhed.

Læs også denne artikel efter “5 metoder til at øge blodtilførslen til hjernen”:

Hvad sker der i hjernen, når du er forelsket?

5. De positive tankers kraft

Glade aeldre mennesker - blodtilfoerslen til hjernen

Stress i hverdagen, angst eller at se ting fra en negativ eller fatalistisk synsvinkel kan ændre neurokemien i hjernen og øge mængden af adrenalin og forekomsten af cortisol i blodet… Dette forårsager udsving i den cerebrale blodcirkulation som, hvis det foregår over en længere periode, kan have alvorlige konsekvenser.

Positive følelser er meget bedre end vitaminer eller smertestillende midler. De giver en form for energi, der er nødvendig for vores daglige liv, hvor drømme og vores velbefindende reflekteres i helbredet. Så prøv at se tingene på denne måde:

  • Træn din humoristiske sans. Snak om dine glæder!
  • Øv afslapningsteknikker, yoga… Dette vil hjælpe dig med at blive mere forbundet med dig selv og være i nuet, hvor du værdsætter, hvad der virkelig er vigtigt.
  • Udvikl dine social forbindelser; nyd at være sammen med venner og familie… Sid ikke bare derhjemme!

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Cipolla MJ. (2009). The Cerebral Circulation. San Rafael (CA): Morgan & Claypool Life Sciences; 2009. Chapter 5, Control of Cerebral Blood Flow. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK53082/
  • Chapman, S. B., Aslan, S., Spence, J. S., DeFina, L. F., Keebler, M. W., Didehbani, N., & Lu, H. (2013). Shorter term aerobic exercise improves brain, cognition, and cardiovascular fitness in aging. Frontiers in Aging Neuroscience5(NOV). https://doi.org/10.3389/fnagi.2013.00075
  • Gómez-Pinilla F. (2008). Brain foods: the effects of nutrients on brain function. Nat Rev Neurosci. 2008;9(7):568–578. doi:10.1038/nrn2421
  • Fantini S, Sassaroli A, Tgavalekos KT, Kornbluth J. (2016). Cerebral blood flow and autoregulation: current measurement techniques and prospects for noninvasive optical methods. Neurophotonics. 2016;3(3):031411. doi:10.1117/1.NPh.3.3.031411
  • Díaz-Carrillo, M. A., & Carrillo-Esper, R. (2015). Flujo sanguíneo cerebral. Revista d Mexicana de Anestesiología.
  • Mellendijk L, Wiesmann M, Kiliaan AJ. (2015). Impact of Nutrition on Cerebral Circulation and Cognition in the Metabolic Syndrome. Nutrients. 2015;7(11):9416–9439. Published 2015 Nov 13. doi:10.3390/nu7115477
  • Toda, N., & Okamura, T. (2016, August 1). Cigarette smoking impairs nitric oxide-mediated cerebral blood flow increase: Implications for Alzheimer’s disease. Journal of Pharmacological Sciences. Japanese Pharmacological Society. https://doi.org/10.1016/j.jphs.2016.07.001
  • Selim, M., Jones, R., Novak, P., Zhao, P., & Novak, V. (2008). The effects of body mass index on cerebral blood flow velocity. Clinical Autonomic Research18(6), 331–338. https://doi.org/10.1007/s10286-008-0490-z
  • Lee, S., Kang, B. M., Shin, M. K., Min, J., Heo, C., Lee, Y., … Suh, M. (2015). Chronic stress decreases cerebrovascular responses during rat hindlimb electrical stimulation. Frontiers in Neuroscience9(DEC). https://doi.org/10.3389/fnins.2015.00462
  • Northey, J. M., Cherbuin, N., Pumpa, K. L., Smee, D. J., & Rattray, B. (2018, February 1). Exercise interventions for cognitive function in adults older than 50: A systematic review with meta-Analysis. British Journal of Sports Medicine. BMJ Publishing Group. https://doi.org/10.1136/bjsports-2016-096587
  • Shin LM, Liberzon I. (2010). The neurocircuitry of fear, stress, and anxiety disorders. Neuropsychopharmacology. 2010;35(1):169–191. doi:10.1038/npp.2009.83

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.