Hvad betyder farven blå inden for psykologi?
Vidste du, at farver påvirker vores mentale og emotionelle tilstand? Det er rigtigt, at hver farve kan skabe mange forskellige effekter – selv modstridende. Det hele afhænger af konteksten. I denne artikel vil vi diskutere de forskellige tilstande, som farven blå kan vække i os ifølge psykologi.
Sociolog og psykolog, Eva Heller, en specialist i farvepsykologi, fandt ud af, at blå ofte er mange folks yndlingsfarve. Det er svært at finde nogen, der ikke kan lide denne farve! Det er, fordi vi uden at vide det har en tendens til at associere farven blå med forskellige positive kvaliteter såsom tillid, loyalitet, sympati, ro og rationalitet.
Lad os tage et nærmere kig på dette.
Hvad betyder farven blå inden for psykologi?
Det er også en af de farver, der er blevet mest associeret med evnen til at kontrollere sig selv. Tolerance, introspektion og forståelse er kvaliteter, denne farve også har en tendens til at overføre.
Derfor er denne farve forbundet med tillid, omsorg for andre, pålidelighed, magt, seriøsitet, kreativitet, psykisk energi, hjertelighed og teknologisk udvikling.
I lyset af alle disse positive følelser har mange kollektive enheder lånt farven blå til at overføre dem. Vi kan for eksempel nævne følgende:
- Sikkerhedsuniformer vækker selvtillid og seriøsitet.
- I politiske kampagner inspirerer denne farve autoritet, pålidelighed og fred.
- Banker, forsikringsfirmaer og farmaceutiske firmaer forsøger at overføre sikkerhed, tillid og omsorg.
- Indenfor markedsføring har den til formål at påvirke kundernes køb.
Eksperter har fundet ud af, at farven blå er ideel til at fremme lightprodukter eller til at dekorere køkkenet, da den hjælper os med at føle os mindre sultne, og dermed spiser vi mindre. Det er, fordi denne farve har en tendens til at være ualmindelig i fødevarer.
Slutteligt er denne farve også associeret med negative kvaliteter såsom tristhed, melankoli og nostalgi. Det kan være på grund af dens opposition til varme farver.
Ifølge farvepsykologi er blå den koldeste farve, og den er baseret på vores oplevelse med lave temperaturer. Huden får en blålig farve under disse forhold, og is og sne er associeret med disse nuancer.
Læs også: Hvordan ser en farveblind person?
Betydningen af de forskellige nuancer af farven blå
Ifølge Eva Heller er der 111 nuancer af blå. Det er dog kun 23 varianter af denne farve, der bærer specifikke psykologiske opfattelser. Her er de mest almindelige nuancer og den betydning, der som regel er associeret med dem.
Lyseblå eller himmelblå
Denne nuance er associeret med følelser af stilhed, ro, beskyttelse og generøsitet. Lysere nuancer bliver som regel associeret med erindring, introspektion og kommunikation med sig selv.
Derfor er den ideel til at fremme afslapning og koncentration. Den anbefales ofte til soveværelser til at bekæmpe søvnløshed.
Mørkeblå
Mørkeblå er associeret med sandhed, moderation, stabilitet, orden og alvor. Det er meget almindeligt at bruge denne farve hos politiet eller på sikkerhedsuniformer.
Marineblå
Denne nuance er som regel forbundet med troskab, dedikation, uendelighed, hellige ting og kongelighed. Det kan være, fordi nattehimlen, hvor guder opholder sig, opfattes som marineblå. Den blev også brugt i stor grad af faraoer og jomfruer.
På samme tid er denne farve også associeret med elegance og økonomisk magt. I fortiden var den meget repræsentativ for de høje i samfundet. Det er, fordi den var svær at fabrikere, hvilket gjorde den dyr. I dag er det en farve, der i høj grad bruges til at lave elegante sæt tøj.
Marineblå vækker også følelser af ro og afslapning, da den minder os om havets dyb.
Turkisblå
Det er en farve, der befinder sig mellem blå og grøn, så den overfører kvaliteter fra begge farver. Det gælder for eksempel ro og vækst. Vi associerer også denne farve med mental klarhed, kreativitet, introspektion, balance og emotionel kontrol.
Hvis du ønsker at påtage dig et kreativt projekt, kan du derfor dekorere dine omgivelser med denne nuance. Som et resultat vil din inspiration og kreativitet have lettere ved at flyde.
Farven blå i andre kulturer
Kineserne rynker for eksempel på næsen af denne farve, fordi de associerer den med pornografi. Det er, fordi de ofte kalder disse film “blå film”. I Belgien er blå ofte en farve for piger. I Sydkorea associerer de farven med død, hvilket gør den til sorgfarven for koreanere.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Álvarez O. (2011). Influencia del color en las preferencias de los consumidores. Rev Observatorio Calasanz, 2(4): 228- 246. Recuperado de: https://docplayer.es/10663386-Influencia-del-color-en-las-preferencias-de-los-consumidores.html
- Avendaño Castro, W. R. (2013). Un caso práctico para el análisis del neuromarketing visual en el Centro Comercial Ventura Plaza (Cúcuta, Colombia). Cuadernos de Administración (Universidad del Valle), 29(49), 17-27. Recuperado de: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=225028225003
- Bazán, B. (2018). La conexión emocional con el color. Los colores que más y menos gustan en España y sus significados. Revista Sonda: Investigación y Docencia en Artes y Letras, 7, 275-290. Recuperado de: http://ojs.upv.es/index.php/sonda/article/view/18331
- Elliot, A. J., & Maier, M. A. (2014). Color psychology: Effects of perceiving color on psychological functioning in humans. Annual review of psychology, 65, 95-120. Recuperado de: https://www.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev-psych-010213-115035
- Heller E. (2004). Psicología del color. Cómo actúan los colores sobre los sentimientos y la razón. España: Gustavo Gili. Recuperado de: https://dialnet.unirioja.es/servlet/libro?codigo=254510
- Molina A. (2014). El color azul: dimensión psicológica y educativa [Tesis de pregrado, Universidad de Valladolid]. Recuperado de: https://uvadoc.uva.es/bitstream/handle/10324/8073/TFG-O%20297.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Jonauskaite, D., Parraga, C. A., Quiblier, M., & Mohr, C. (2020). Feeling Blue or Seeing Red? Similar Patterns of Emotion Associations With Colour Patches and Colour Terms. i-Perception, 11(1), 2041669520902484. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7027086/
- Negreira, E. V. (2015). El color en la imagen: una relación del pasado-presente y futuro. Cuadernos del Centro de Estudios en Diseño y Comunicación. Ensayos, (54), 177-194. Recuperado de: http://www.scielo.org.ar/scielo.php?pid=S1853-35232015000400013&script=sci_abstract&tlng=pt
- Ortiz, A. S. (1999). El color, símbolo de poder y orden social: apuntes para una historia de las apariencias en Europa. Espacio Tiempo y Forma. Serie IV, Historia Moderna, (12). Recuperado de: https://revistas.uned.es/index.php/ETFIV/article/view/3386