Hvad er embryoadoption, og hvad er fordelene ved det?
Ved embryoadoption bliver en kvinde gravid ved hjælp af embryooverførsel. Den mor, der modtager embryoet, bliver den biologiske mor, selv om hun ikke er den genetiske mor.
Embryoernes oprindelse er heterolog, hvilket betyder, at de er produktet af sammenføjningen eller foreningen af kønsceller, der ikke kommer fra adoptivforældrene. Embryoerne doneres af par, der har gennemgået in vitro-befrugtningsbehandlinger, eller de skabes af doneret sæd og æg.
Dette er en mulighed for par med fertilitetsproblemer eller arvelige sygdomme samt for enlige kvinder med ægløsningsforstyrrelser eller homoseksuelle par, der ønsker at få et barn.
Læs mere her: Surrogati: Hvad er det, og hvad skal man overveje?
Fordele og komplikationer ved embryoadoption
Embryoadoption er mindre invasiv og mindre tidskrævende end in vitro-befrugtning. Den har en høj succesrate. Chancen for graviditet varierer mellem 19,1 % og 52,4 %. Den levende fødselsrate ligger mellem 14% og 33%.
Det giver adoptivforældrene mulighed for at opleve graviditet og fødsel.
Bortset fra det, vi har sagt, er det nødvendigt at præcisere, at embryotransfer, uanset om det er adopteret eller ej, ikke er en risikofri procedure. Den er blevet forbundet med bl.a. hypertensive lidelser i graviditeten, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller makrosomi.
På den anden side kan de embryoner, der skal overføres, være friske eller nedfrosne (kryopreserverede). Der er uenighed om, hvilken af de to muligheder der er bedst.
Desuden er der voksende uenighed om resultaterne af en undersøgelse offentliggjort af Hargreave et al. i JAMA (Journal of the American Medical Association), som antyder en mulig forbindelse mellem frosset embryotransfer og kræft hos børn.
Disse resultater bør tages med forsigtighed, indtil nye undersøgelser giver afgørende oplysninger.
Overførte embryoner har været forbundet med visse komplikationer under graviditet og fødsel. Undersøgelserne er dog ikke entydige.
Læs mere her: Hjælper tang som behandling af endometriose?
Familiernes erfaringer
Et andet perspektiv, hvorfra man kan nærme sig emnet, er adoptivfamiliernes. Embryoadoption er en af de mest komplekse former for reproduktionssamarbejde.
Nogle forfattere bruger udtrykket embryoadoption udelukkende om donation, hvor donoren vælger adoptanten og opretholder kontakten med ham/hende og i nogle tilfælde også med barnet. Dette ville være i modsætning til den anonyme donation, som formidles af sundhedsinstitutioner.
Generelt er både donorernes og adoptanternes erfaringer positive. Begge parter føler sig tilfredse med at arbejde sammen om det kommende menneskes velfærd.
Der oprettes forskellige udvidede familier, hvor biologiske, genetiske og adoptivforældre og børn normalt eksisterer side om side, hvilket udvider familiebegrebet. Det er dog vigtigt, at donorerne holder en vis afstand for at give børnene mulighed for at udvikle sig sundt.
Det er tilrådeligt at få psykologisk ekspertstøtte for at gøre det muligt for alle involverede parter at forstå og assimilere processen.
Embryoadoption som en løsning på kryokonservering
Kryokonservering består i at opbevare menneskelige celler og væv ved lave temperaturer for at stoppe al deres biologiske aktivitet uden at beskadige eller ødelægge dem. Med denne teknik forbliver embryoner levedygtige med uændret udviklingspotentiale. Fremskridt på dette område gør det således muligt for op til 97 % af embryonerne at overleve.
Men når reproduktionsprojektet er afsluttet, kryokonserveres et betydeligt antal embryoner, der er tilbage fra processerne, uden at de har en bestemt destination. En af mulighederne i lyset heraf er donation til reproduktive formål.
På denne måde kan man, efter at have opnået sin egen graviditet, hjælpe andre med at gøre deres ønske om at blive forældre til virkelighed. Og samtidig give det pågældende embryon en chance.
Mange kryokonserverede embryoner har ikke et bestemt formål. Donation kan være en løsning på dette.
En anden form for moderskab
Spørgsmålet om adoption af embryoner er komplekst. De langsigtede virkninger på alle områder: Biologiske, følelsesmæssige, psykologiske og sociale er stadig ukendte.
Det er vigtigt at finde ud af, hvilken lovgivning der gælder i dit land. Det er også vigtigt at søge råd hos kvalificeret medicinsk personale.
Men det vigtigste er måske at analysere og reflektere grundigt under hensyntagen til vores værdier, overbevisninger, præferencer, ønsker og forventninger. Vi bør forstå, at hvis vi beslutter os for at gå videre, så har vi et ansvar over for et menneske, når først det er blevet til, uanset dets oprindelse.
Et embryon, der adopteres, bliver til på grund af adoptivforældrenes beslutning. At være forælder indebærer imidlertid ikke, at man overtager retten til en ejendom, men derimod en forpligtelse. Det handler om at opbygge bånd, der rækker ud over generne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cabezas M. R., Cayón-De Las Cuevas J. Deseados pero abandonados: el incierto destino de los embriones criopreservados. RBD. Revista de Bioética y Derecho 2021;139-157.
- Álvarez-Díaz JA. Embryo donation among Latin-Americans who have attended assisted reproduction techniques: a first empirical approach. JBRA Assist Reprod. 2021;25(1):81-89.
- Vuong LN, Ly TT, Nguyen NA, Nguyen LMT, Le XTH, Le TK et al. Development of children born from freeze-only versus fresh embryo transfer: follow-up of a randomized controlled trial. Fertil Steril. 2020;114(3):558-566.
- Yamal I. J. D., Castañeda J. C., Corredor F. G., León R. E. S., Pérez J. E. V., Lechuga, Y. P. et al. Programa de adopción embrionaria in útero: experiencia de 10 años. Medicina 2019;41(1):8-17.
- Hallich O. Embryo donation or embryo adoption? Conceptual and normative issues. Bioethics. 2019;33(6):653-660.
- Pereira N, Petrini AC, Hancock KL, Rosenwaks Z. Fresh or Frozen Embryo Transfer in In Vitro Fertilization: An Update. Clin Obstet Gynecol. 2019;62(2):293-299.
- Hargreave M, Jensen A, Hansen MK, Dehlendorff C, Winther JF, Schmiegelow K et al. Association Between Fertility Treatment and Cancer Risk in Children. JAMA. 2019;322(22):2203-2210.
- Frith L, Blyth E, Lui S. Family building using embryo adoption: relationships and contact arrangements between provider and recipient families-a mixed-methods study. Hum Reprod. 2017;32(5):1092-1099.
- Goedeke S, Daniels K, Thorpe M, Du Preez E. Building extended families through embryo donation: the experiences of donors and recipients. Hum Reprod. 2015;30(10):2340-50.
