Hvad er probiotika, og hvordan får du det?
Du har sikkert utallige gange hørt om vigtigheden af, at beskytte og “nære” din bakterielle tarmflora for at have et godt helbred. Men ved du hvad probiotika er, og hvad det bruges til?
De levende bakteriekulturer er blevet en af de bedste måder, at forhindre patogener i at formere sig. Patogener kan påvirke sundheden i dine tarme, og hele dit immunforsvar.
Faktisk spiller probiotika en vigtig rolle i samspillet mellem forskellige nødvendige næringsstoffer, samt i vedligeholdelsen af en sund fordøjelse. Derudover udgør de en beskyttende barriere mod infektioner, og reducerer visse inflammatoriske processer.
Selvom de findes naturligt i kroppen, kan bakterierne også findes i visse gærede fødevarer eller mejeriprodukter, samt som kosttilskud. Kender du deres gode egenskaber? Læs videre for at få alt det at vide, som du har brug for.
Hvad er probiotika?
Ordet “probiotika” er på det seneste blevet meget populært, på grund af dets “boom” som tilføjelse til den normale kost. Ordet betyder direkte oversat “for liv”, hvilket netop skyldes den fordel det giver dit helbred.
Probiotika er grundlæggende “gode” bakterier og gær, som passerer gennem mave-tarmkanalen til tyk- og tyndtarmen. selvom mange mennesker forbinder bakterier med sygdom, er deres funktion den stik modsatte.
Eftersom de bidrager til at undgå at smitsomme mikroorganismer formerer sig for meget, er disse bakterier nøglen til at forhindre udviklingen af mange sygdomme. De mest almindelige, der er gode for mennesker, er lactobaciller og bifidobakterier .
Læs også denne artikel: Utrolige naturlige midler mod ledsmerter
Hvad er fordelene ved probiotika?
Din mave-tarmkanal huser omkring 400 forskellige bakterier, som kommer fra tarmfloraen, eller biota. Deres væsenligste funktion er at beskytte kroppen mod formering af patogener, og det er vigtigt for mange ting.
Probiotika regulerer også opdelingen af epithelceller og muliggør nogle metaboliske processer samt produktionen af vitaminer. Derfor er det vigtigt at have en sund tarmflora.
Probiotika er hovedkilden til disse levende kulturer, og den bedste måde at genopbygge tarmfloraen, når den er blevet ændret. det kan være på grund af infektioner, sygdom, eller brug af antibiotika. Så hvad gør det godt for?
- Regulerer dit immunforsvars respons i tarmsystemet, og reducerer din risiko for fødevareallergier.
- Genererer energi gennem deres evne til at gære ufordøjelige kulhydrater, og forbedre optagelsen af monosaccharider.
- Øger din optagelse af vand og mineraler i tyktarmen.
- Optimerer stofskiftet og forebygger overvægt og diabetes.
- Bekæmper flere sygdomme i fordøjelsessytemet (diarré, irritabel tyktarm, og Chrons sygdom).
- Stimulerer afføringen og forhindrer forstoppelse.
- Behandler infektioner i vagina og urinrør.
- Reducerer den dårlige kolesterol og mængden af triglycerider.
- Beskytter sundheden i din mund mod virus og bakterier.
- Forbedrer overordnet dit helbred og humør.
Hvor kan du få probiotika?
Nu hvor du ved hvad disse tarmbakterier gør godt for, så er det jo rart at vide hvilke ting der kan få det ind i din kost. Lad os først kigge på nogle naturlige kilder, og dernæst på de såkaldte bioterapeutiske probiotika.
Naturlige probiotika
Denne type fås gennem fødevarer som har gennemgået en gæringsprocess, som gør at bestemte bakterier har ændret fødevarens oprindelige sammensætning. Dette gør føden lettere fordøjelig, og med et højere koncentrat af næringsstoffer.
Du kunne også være interesseret i denne artikel: Hvordan du bekæmper overvægt med citron
De mest populære kilder er:
- Kefir
- Yoghurt naturel
- Kombucha
- Brøddej
- Pickles
- Tempeh
- Sauerkraut/surkål
- kimchi
- Misosuppe
Bioterapeutiske probiotika
Ikke alle mennesker får nok probiotika gennem kosten. Når man tager deres vigtighed for sundheden i betragtning, er det en rigtig god idé at indtage det som kosttilskud.
Da mange ønsker at få gavn af probiotika, findes tilskud både som kapsler, geléer, pulver, og andre former. Disse indeholder store mængder af mikroorganismer af flere slags bakterier.
Nogle tilskud er rige på probiotika, som er det som styrker væksten af gode bakterier. I mange tilfælde er disse tilskud mere effektive end den tilsvarende der findes i almindelige fødevarer.
Kort fortalt
Probiotika er et godt supplement for folk der har udviklet fordøjelsesproblemer, på grund af ændringer i tarmenes pH-værdi. At få det via maden eller kosttilskud er den bedste måde at styrke og beskytte de gode bakterier, der bekæmper sygdomme. Nu hvor du ved hvad probiotika er, kan du godt begynde at indtage dem, og forbedre dit helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cristofori, F., Dargenio, V. N., Dargenio, C., Miniello, V. L., Barone, M., & Francavilla, R. (2021). Anti-inflammatory and immunomodulatory effects of probiotics in gut inflammation: a door to the body. Frontiers in immunology, 12, 578386. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fimmu.2021.578386/full
- do Carmo, M. S., itapary dos Santos, C., Araújo, M. C., Girón, J. A., Fernandes, E. S., & Monteiro-Neto, V. (2018). Probiotics, mechanisms of action, and clinical perspectives for diarrhea management in children. Food & function, 9(10), 5074-5095. https://pubs.rsc.org/en/content/articlehtml/2018/fo/c8fo00376a
- Fontané, L., Benaiges, D., Goday, A., Llauradó, G., & Pedro-Botet, J. (2018). Influencia de la microbiota y de los probióticos en la obesidad. Clínica e investigación en arteriosclerosis, 30(6), 271-279. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0214916818300482
- Hajavi, J., Esmaeili, S. A., Varasteh, A. R., Vazini, H., Atabati, H., Mardani, F., … & Sahebkar, A. (2019). The immunomodulatory role of probiotics in allergy therapy. Journal of cellular physiology, 234(3), 2386-2398. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/jcp.27263
- Jakubczyk, D., Leszczyńska, K., & Górska, S. (2020). The effectiveness of probiotics in the treatment of inflammatory bowel disease (IBD)—a critical review. Nutrients, 12(7), 1973. https://www.mdpi.com/2072-6643/12/7/1973
- La Fata, G., Weber, P., & Mohajeri, M. H. (2018). Probiotics and the gut immune system: indirect regulation. Probiotics and antimicrobial proteins, 10, 11-21. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28861741/
- Lee, E. S., Song, E. J., Nam, Y. D., & Lee, S. Y. (2018). Probiotics in human health and disease: from nutribiotics to pharmabiotics. Journal of Microbiology, 56, 773-782. https://link.springer.com/article/10.1007/s12275-018-8293-y
- Oak, S. J., & Jha, R. (2019). The effects of probiotics in lactose intolerance: A systematic review. Critical reviews in food science and nutrition, 59(11), 1675-1683. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10408398.2018.1425977
- Oniszczuk, A., Oniszczuk, T., Gancarz, M., & Szymańska, J. (2021). Role of gut microbiota, probiotics and prebiotics in the cardiovascular diseases. Molecules, 26(4), 1172. https://www.mdpi.com/1420-3049/26/4/1172
- Reid, G., Gadir, A. A., & Dhir, R. (2019). Probiotics: reiterating what they are and what they are not. Frontiers in microbiology, 10, 424. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmicb.2019.00424/full
- Sanders, M. E., Merenstein, D., Merrifield, C. A., & Hutkins, R. (2018). Probiotics for human use. Nutrition bulletin, 43(3), 212-225. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/nbu.12334
- Sivamaruthi, B. S., Prasanth, M. I., Kesika, P., & Chaiyasut, C. (2019). Probiotics in human mental health and diseases-A minireview. Tropical Journal of Pharmaceutical Research, 18(4), 889-895. https://www.ajol.info/index.php/tjpr/article/view/207545
- Stavropoulou, E., & Bezirtzoglou, E. (2020). Probiotics in medicine: a long debate. Frontiers in immunology, 11, 2192. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fimmu.2020.02192/full
- Wastyk, H. C., Fragiadakis, G. K., Perelman, D., Dahan, D., Merrill, B. D., Feiqiao, B. Y., … & Sonnenburg, J. L. (2021). Gut-microbiota-targeted diets modulate human immune status. Cell, 184(16), 4137-4153. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0092867421007546
- Zendeboodi, F., Khorshidian, N., Mortazavian, A. M., & da Cruz, A. G. (2020). Probiotic: conceptualization from a new approach. Current Opinion in Food Science, 32, 103-123. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S221479932030028X