Hvad er såreksudat, og hvorfor producerer vores kroppe det?

Såreksudat er en væske, som vores krop udskiller gennem sår, og som kan hjælpe med at afgøre, om der er komplikationer, f.eks. en infektion eller et problem med helingsprocessen.

Såreksudat er en kombination af stoffer og elementer, som vores krop udskiller gennem et sår eller under en betændelsesproces. Normalt betegner man det som det, der kommer ud af et snit, væsken fra såret eller sårlækage.

Såreksudat kan virke ubehageligt og i nogle tilfælde endda være bekymrende. Grunden til dette er, at det kan variere, ligesom selve såret kan variere. Men dets karaktertræk kan give en masse vigtige oplysninger.

Desuden spiller denne kombination af stoffer en meget vigtig rolle i helingsprocessen. I denne artikel vil vi forklare, hvad såreksudat er, hvad det består af, og hvilke forskellige typer der findes.

Hvad er såreksudat?

Såreksudat er en væske. Kroppen producerer det i forskellige farver og viskositeter, og det består af flere substanser. Selve ordet eksudat refererer til den væske, der filtreres gennem blodkarrene. Den ligner plasma. Faktisk er det den flydende del af blodet med en høj koncentration af proteiner.

Denne væske filtreres gennem blodets kapillærer. Filtratet afhænger af væskens permeabilitet og trykforskel, både mellem cellerne og uden for cellerne. Kroppen genabsorberer typisk filtratet gennem kapillærerne.

Desuden passerer den lille mængde, som kredsløbssystemet ikke genabsorberer, over i lymfesystemet. Derfra vender det tilbage til blodet. På denne måde opretholder kroppen en tilstand af balance mellem væskerne i hele kroppen.

Kroppen producerer såreksudat gennem den betændelsesproces, der udløses af et sår. Når kroppen udsættes for et angreb, frigiver den derefter en række stoffer, der øger kapillærernes gennemtrængelighed.

Når de bliver mere gennemtrængelige, kan cellerne fra immunsystemet og de proinflammatoriske substanser rejse til stedet, hvor skaden er. Derfor vil kroppen producere et overskud af væske, som den filtrerer gennem såret.

Hvorfor producerer kroppen såreksudat?

Kroppen producerer såreksudat som reaktion på skader. Ifølge en udgivelse i World Union of Wound Healing Societies indeholder det flere substanser, der opfylder vigtige funktioner i helingsprocessen.

Først og fremmest er vand, elektrolytter og natrium de grundlæggende komponenter. I såreksudatet kan vi også finde immunsystemceller (leukocytter), proteolytiske enzymer og inflammatoriske mediatorer.

Disse mediatorer er stoffer, der har til opgave at stimulere endnu flere immunsystemceller til at vandre til sårområdet. Eksudatet indeholder vækstfaktorer, der har til opgave at stimulere celleforøgelsen for at helbrede såret.

Eksudatet kan dog også have andre virkninger. I sår, der ikke heler og bliver kroniske, indeholder denne forbindelse flere inflammatoriske mediatorer og proteolytiske enzymer.

Primære typer af eksudat

Der findes forskellige typer af såreksudat. Ifølge en udgivelse i Wound Source findes der fem primære typer: Serøs, blodig, blodig med serum, purulent og hæmoragisk. Kroppen producerer typisk hver af dem på forskellige tidspunkter i helingsprocessen.

1. Blodig eksudat med serum

Blodig eksudat blandet med serum er det mest almindelige. Det har et tyndt, lyserødt udseende og en vandig konsistens. Det skyldes, at det indeholder små mængder blodceller blandet med serøs væske.

2. Serøs eksudat

Serøs såreksudat er en klar væske. Det anses for at være kroppens normale reaktion på et sår. Derved følger kroppen den korrekte helingsproces. Dette eskudat gør ikke ondt og er heller ikke for tykt.

Kroppen producerer væsken, fordi den genererer affaldsstoffer såsom døde celler og proteiner i takt med, at huden regenereres. Problemet er, at hvis kroppen producerer meget, kan det være et tegn på, at der er et problem i helingsprocessen.

3. Blodig eksudat

Blodig eksudat er en rødlig væske, som har en mere intens farve end det førstenævnte eksudat. Kroppen producerer normalt dette, når den renser såret, eller hvis du bevæger dig for meget, især kort tid efter, at skaden er sket.

Normalt producerer kroppen dette under betændelsesfasen. På det tidspunkt er det almindeligt, at der løber noget blod ud af såret. Men hvis det sker senere, når vævet allerede er begyndt at regenerere, skyldes det normalt et traume på selve skaden.

4. Purulent eksudat

Purulent såreksudat har et mere viskøst og tykt udseende. Det kan have en grålig, grøn eller gullig farve. Det skyldes, at det har en højere koncentration af hvide blodlegemer og bakterier, hvilket betyder, at det er et tegn på en infektion.

5. Hæmoragisk eksudat

Folk kan forveksle hæmoragisk eksudat med blodig eksudat. Denne type indikerer dog skade på et blodkar på grund af infektion eller traume. Her er farven mere rød, og den har en tykkere konsistens.

Andre aspekter af såreksudat

Der er et par bemærkelsesværdige aspekter, som du bør huske på, når du skal vurdere såreksudat. Ifølge en udgivelse i FFPaciente er farven en af de vigtigste faktorer, som du bør overveje. Specialister anser en klar eller lysegul farve for at være normal.

Hvis væsken imidlertid har et mere grumset udseende, kan det være tegn på en infektion. Især hvis den har en grøn eller brunlig farve. Det kan også være et tegn på nekrotisk (dødt) væv. En rødlig farve tyder som nævnt ovenstående på tilstedeværelse af blod.

Viskositet er også et vigtigt tegn. Når det er for tykt, betyder det, at der er en infektion og et højt proteinindhold. Hvis væsken derimod er vandig, er proteinindholdet sandsynligvis lavt.

Hvad har indflydelse på mængden af eksudat?

Mængden af eksudat har også indflydelse på vurderingen. Når såret er i helingsprocessen, er det normalt, at eksudatet gradvist reduceres. Men hvis det ikke heler, som det skal, kan kroppen fortsætte med at producere eksudat.

Når dette sker, er der en for stor mængde, som får betændelsesprocessen til at fortsætte. Også fugtighed kan forstyrre helingen.

Desuden kan mange faktorer påvirke mængden af eksudat, som kroppen producerer. Den første er sårets omfang. Jo større overfladeareal, jo mere væske producerer såret. Det samme kan siges om typen af såret. Brandsår, venøse sår og betændelse har normalt rigeligt med eksudat.

På samme måde er det mere almindeligt, at kroppen producerer meget eksudat, hvis der er perifert ødem eller infektion. Hvis såret er på et ben, og benet ikke hæves, har væsken en tendens til at komme ud på grund af tyngdekraften.

Nogle sår producerer naturligt kun lidt eksudat. Det er f.eks. iskæmiske sår. Det skyldes manglende blodforsyning.

Såreksudat fortæller os om sårets tilstand

Det, du skal huske på, er, at såreksudat er normalt. Kroppen producerer det som reaktion på en skade for at lette helingsprocessen. Men hvis et sår er kronisk, kan eksudatet have en negativ indvirkning på processen.

Man skal også huske, at eksudatets karaktertræk, som f.eks. farve og viskositet, er afgørende faktorer. De kan hjælpe dig med at afgøre, om der er en infektion, eller om såret bløder.