Hvad er tandforsegling, og hvad bruges det til?
Tandforsegling er en forebyggende foranstaltning mod huller i tænderne. Sammen med påføring af fluor er det en enkel procedure, der udføres af tandlægen for at reducere risikoen for at lide af denne sygdom.
Tandoverflader med uregelmæssigheder kan ofte ikke nås med en tandbørste. Da disse områder ikke kan rengøres tilstrækkeligt, ophober de bakterier og madrester. Det øger risikoen for, at der udvikles caries i disse områder.
Forsegling af tændernes gruber, riller og fissurer fungerer som en beskyttende barriere. Det reducerer risikoen for huller i tænderne.
Læs videre for at lære mere om tandforsegling. Vi fortæller dig, hvad det består af, hvorfor det bruges, og hvordan proceduren er.
Hvad er tandforsegling?
Som sagt har tænderne uregelmæssigheder på deres overflade. Dette er mere synligt på tænder, der lige er kommet frem. Fissurer, gruber og riller på okklusaloverfladen er svære at rengøre.
Tandforsegling består i at lægge et tyndt lag af et specielt materiale over disse uregelmæssige områder. Ved at udfylde disse ufuldkommenheder reduceres tilbageholdelsen af bakterier og madrester i området, og det fremmer også rengøringen af tanden.
Generelt placeres de på tyggefladen af permanente molarer og præmolarer. Det er det område, hvor de fleste huller i tænderne udvikles. I nogle tilfælde kan proceduren dog anvendes på andre områder, hvor plak let ophobes, eller på mælketænder, hvis risikoen for caries er meget høj.
Proceduren er smertefri, meget hurtig og behagelig for patienten. Og da det er en minimalt invasiv procedure, er der ikke behov for bedøvelse.
Der er forskellige materialer, der kan bruges til forsegling. I de fleste tilfælde vælges flydende harpiks, der hærder med et særligt lys; disse er gennemsigtige, hvide eller har samme farve som tanden. Nogle tandlæger foretrækker dog at bruge glasagtige ionomerer.
Hvorfor udføres tandforsegling?
Tandforsegling udføres for at forhindre caries, især dem, der sidder på okklusaloverfladerne på de bageste blivende tænder. Ifølge forskning falder forekomsten af denne orale sygdom med 80% et år efter forsegling af tænder hos børn.
Og ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) beskytter tandforseglinger mod 80% af caries i 2 år. Og de fortsætter med at gøre det med op til 50% i op til 4 år.
Caries er en af de mest almindelige sygdomme i verden og kan ramme folk i alle aldre. Det er demineralisering af emalje og dentin på grund af syrer, der produceres af bakterier i munden, når de metaboliserer sukker i kosten.
De områder, hvor bakterier akkumuleres og spredes, er de mest modtagelige områder for at udvikle sygdommen. Tyggeområderne på kindtænderne, der har ru dele med dybe riller og fissurer, og hvor tandbørsten ikke kan komme til, er et tydeligt eksempel.
Derfor ændres den uregelmæssige okklusale anatomi ved at placere tandforseglinger på de områder, der ophober bakterier. Det materiale, de dybe områder fyldes med, fungerer som en beskyttende barriere og muliggør rengøring.
Tandforsegling forhindrer madrester, bakteriel plak og syrer, der forårsager huller, i at akkumulere og forblive på tænderne. På den måde forhindres udviklingen af huller. Og som følge heraf spares patienten for det ubehag, den tid og de penge, der kræves til behandling af sygdommen, når den opstår.
Det kan interessere dig: Ved du, hvad tænder er lavet af?
Hvornår anbefales tandforsegling?
Kun en tandlæge kan anbefale tandforsegling. Han/hun afgør, om denne forebyggende foranstaltning er nødvendig i forhold til patientens risiko for at få huller i tænderne.
Han/hun tager hensyn til tændernes anatomi, systemiske sygdomme, tidligere huller i tænderne samt spise- og hygiejnevaner, som måske eller måske ikke disponerer patienten for at få huller i tænderne. Ved hjælp af disse oplysninger besluttes det, om det er en god idé at forsegle eller ej, og i så fald hvor mange tænder der skal forsegles.
Generelt anbefales det at forsegle de blivende kindtænder, så snart de er brudt frem. Og hos patienter med en høj risiko for caries er præmolarer også inkluderet. Derfor er det et almindeligt anvendt tiltag hos børn og unge.
Hos patienter, der har dårligt placerede eller deforme tænder, som fremmer ophobning af bakteriel plak, er det også tilrådeligt at overveje dette indgreb. Det er også en nyttig forebyggende foranstaltning for børn med handicap eller underliggende systemiske patologier.
Det er dog vigtigt at indse, at der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, når det gælder tandforsegling, og de er som følger:
- Forseglinger kan kun placeres på sunde tænder eller tænder med nyligt opstået caries.
- Den tand, der skal forsegles, skal være helt frembrudt. Ellers skal du vente, til den er færdig med at bryde frem og ikke længere er dækket af tandkødet.
- Forseglinger placeres ikke over fyldninger. Hvis tanden allerede har en fyldning, bliver den ikke forseglet.
Fordele ved tandforsegling
Forebyggelse af huller i tænderne er den største fordel ved tandforsegling. Men det har også andre fordele:
- De kan bruges til børn, unge og voksne: Det mest almindelige er at anvende dem i barndommen og ungdommen, når tænderne er ved at bryde frem. Men de kan også anvendes på voksne, hvis tandlægen finder det passende.
- De er nyttige på alle overflader, der indeholder bakteriel plak: Selvom de oftest placeres på riller og fissurer på molarer og præmolarer, kan de bruges på alle tænder, der er svære at rengøre.
- Enkel teknik: Forseglingen kræver blot, at patienten holder munden åben et øjeblik. Det gør ikke ondt, kræver ikke bedøvelse, udføres hurtigt og i en enkelt behandling.
- De anvendes i en tidlig alder: Da det er en procedure uden bedøvelse, hurtig, smertefri og behagelig, kan den bruges, så snart tænderne bryder frem. Det sker omkring 6-års-alderen for de første og 12-års-alderen for de næste.
- De er æstetiske: Den harpiks, der bruges til at forsegle tænderne, er gennemsigtig, hvid eller med en farve, der ligner tanden, så den går ubemærket hen.
Læs mere her: De 5 fjender af din tandsundhed i julen
Hvordan udføres behandlingen?
Som sagt er teknikken til at placere tandforsegling hurtig, enkel og behagelig. Når tandlægen beslutter sig for at anvende denne forebyggende foranstaltning, starter han/hun med at rengøre tandoverfladerne med en speciel pasta og roterende børster. Derefter skylles der med vand, og tænderne tørres.
Efterfølgende skal tandoverfladen behandles med en syregel, der skaber en ru overflade med mikroskopiske porer, som gør det lettere for materialet at hæfte. Dette stof får lov til at virke i et par sekunder, hvorefter det vaskes af og tørres.
Nu placerer tandlægen den flydende lak på tandelementets dybe overflader. Materialet vil fylde tandens riller, gruber og fissurer.
For at materialet kan hærde, skal det lyshærdes. For at gøre dette anvendes et specielt halogenlys i nogle få sekunder.
Og når det er hærdet, testes patientens bid. Dette giver specialisten mulighed for at kontrollere, at okklusionen er korrekt, og at der ikke er nogen interferens. Hvis det er nødvendigt, files det overskydende materiale ned.
Og så er forseglingen klar efter kun ét besøg, og patienten kan bruge sin beskyttede tand (eller tænder) normalt. Periodiske tjek er nødvendige for at kontrollere, at forseglingen stadig er på plads, i god stand, eller om den skal fornyes.
Forseglingsmaterialer forbliver i munden i lange perioder; nogle kan holde mellem 5 og 10 år. Dette afhænger dog af den korrekte placeringsteknik og efterfølgende vedligeholdelse.
Hvis patienten på noget tidspunkt føler ubehag, når han/hun bider, eller at materialet er kommet ud, skal han/hun gå til tandlægen. Det er muligt at gentage proceduren på den samme tand for at holde den beskyttet.
Vedligeholdelse af forseglinger
Vi har allerede sagt, at når tandforseglingerne er blevet påført, er det tilrådeligt at evaluere dem regelmæssigt og kontrollere, at de ikke er kommet ud eller slidt. Tandlægebesøg hver 6. måned vil sikre, at alt går godt.
Det er også tilrådeligt at supplere behandlingen med brug af fluorid. Dette element styrker tandemaljen og forebygger dermed også huller. Tandlægen vil afgøre, hvordan man bedst indarbejder mineralet i henhold til patientens behov.
Men for at opretholde denne forebyggende foranstaltning og undgå huller skal du opretholde mundplejevaner derhjemme. Korrekt tandbørstning, brug af fluortandpasta, brug af tandtråd og en varieret og sund kost er afgørende for at bevare mundsundheden.
Som du har set, er det muligt at forebygge huller og have sunde tænder, hvis du supplerer tandforseglingen med den sædvanlige mundhygiejne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Moreno Díaz, K. E., & Huilca Villagómez, M. S. (2019). Prevalencia de caries en los primeros molares permanentes en escolares de 6 a 12 años (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Reyes Romagosa, D. E., Baños Toirac, I. J., Sánchez Iturriaga, M. E., & Rodríguez Martínez, B. M. (2013). Caries dental aguda del primer molar permanente en niños de 12 años. Revista cubana de estomatología, 50(3), 292-301.
- Sealants, R. B. (2018). Dental sealants Part 3: Which material? Efficiency and effectiveness. European journal of paediatric dentistry, 19, 247.
- Kühnisch, J., Bedir, A., Lo, Y. F., Kessler, A., Lang, T., Mansmann, U., … & Hickel, R. (2020). Meta-analysis of the longevity of commonly used pit and fissure sealant materials. Dental Materials, 36(5), e158-e168.
- Donna Fabre, M. G., Fernandez, A. L., & Peña, J. (2014). Evaluación de selladores de fosas y fisuras realizados con resina y con ionómeros vítreos. Revista de la Facultad de Odontología, 8(1).
- Padrón, M. D. L. Á. G., Guzmán, M. S., Hernández, D., & González, E. (2002). Los Sellantes de Fosas y Fisuras: Una alternativa de tratamiento” Preventivo o Terapéutico” Revicion de la literatura. Acta odontológica venezolana, 40(2), 33-34.
- Behroozian, A., Aghazadeh, Z., Sadrabad, Z. K., Aghazadeh, M., Alizadeh, V., Esmaili, Z., & Ashraf, M. P. (2021). Evaluation of the success rate of pit and fissure sealants on first molars, 12 months follow‐up study. International Journal of Dental Hygiene.
- Mondragón Rivas, D. Y. (2021). Estado de los sellantes de fosas y fisuras colocados en piezas dentales de pacientes atendidos en la clínica de odontopediatría II UNAN-León en el periodo del II semestre 2019 (Doctoral dissertation).
- Cvikl, B., Moritz, A., & Bekes, K. (2018). Pit and fissure sealants—a comprehensive review. Dentistry journal, 6(2), 18.
- Naaman, R., El-Housseiny, A. A., & Alamoudi, N. (2017). The use of pit and fissure sealants—A literature review. Dentistry journal, 5(4), 34.
- Plaza Vera, D. V. (2011). SELLADORES DE FOSAS Y FISURAS (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).