Alt om tandkød: Hvad det gør, og hvordan man passer på det

Tandkødets mest kendte funktion er at beskytte tænderne. Det spiller også en rolle som støtte for tænderne, for smilets udseende og for den generelle sundhed.
Alt om tandkød: Hvad det gør, og hvordan man passer på det
Vanesa Evangelina Buffa

Skrevet og kontrolleret af tandlæge Vanesa Evangelina Buffa.

Sidste ændring: 24 november, 2022

Tandkød har en meget vigtig beskyttende funktion i munden. Det dækker vores tænder og beskytter dem mod ydre skader. De har også indflydelse på smilets udseende og mundhygiejne generelt. Derfor er det ekstremt vigtigt at lære mere om denne del af vores mund og passe på den.

Det er dog også vigtigt at huske på, at tandkødet består af flere dele, og at hver af dem har forskellige funktioner. Nedenstående beskriver vi deres vigtigste karakteristika og deler syv tips, der vil hjælpe dig med at holde dette væv sundt.

Hvad er tandkød?

Tandkød er mundens slimhinder, der omgiver tænderne. De består af bindevæv, der er dækket af epithelium. De er også kendt som “tandkødsvæv”. De er en del af parodontium, som er en række strukturer, der er ansvarlige for at støtte og fastholde tænderne i deres knoglerige alveolus.

Specifikt holder dette væv hver tand på det, der kaldes amelocementær linje, som grundlæggende er tandkødets kontur. På denne måde danner de en forsegling, der beskytter tandroden, knoglen og de andre bærende strukturer. Derfor er deres pleje og vedligeholdelse af største vigtighed.

Hvis tandkødet bliver sygt, giver det ikke kun ubehag for patienten. De kan også føre til tandtab.

Tandkødsvævet består af et tæt bindevæv, der indeholder fibre og celler. Udvendigt er det beklædt af et keratiniseret pladeepitel, som, selv om det er sammenhængende, kaldes forskellige navne afhængigt af dets placering:

  • Gingival epitel i den synlige ydre del.
  • Sulkelepitel i den indre del, som danner den frie gingivale sulcus.
  • Insertion eller junctional, som er det inderste område af sulcus, hvor det slutter sig til tandkronens emalje.

Det normale udseende af sundt tandkød er lyserødt og med en prikket tekstur, der minder lidt om skrællen på en appelsin. Dets definerede konturer er andre kendetegn, der angiver sundhed.

Når det skifter farve, mister sit prikkede udseende, hæver op, generer eller bløder, er det, fordi der er noget galt. Disse tegn indikerer, at tandkødet er irriteret af tilstedeværelsen af bakteriel plak eller andre agenser.

Tandlæge lærer kvinde at børste tænder

Tandkødet omgiver tænderne og spiller en beskyttende rolle.

Typer af tandkød

Selv om tandkødsvævet er en enkelt slimhinde, der er ansvarlig for at beskytte tænderne, kan det opdeles i forskellige typer afhængigt af deres placering. Hver af disse dele har specifikke egenskaber. Vi fortæller dig om dem nedenfor.

Vedhæftet tandkød

Den vedhæftede tandkød er det område af tandkødsvævet, der dækker tandroden af tænderne. Den er placeret på periostet af alveolarknoglen, som indeholder tandrødderne. Den strækker sig fra den marginale gingiva og opad. Den når frem til mucogingival junction, hvor den slutter sig til den alveolære slimhinde.

Det er den mest synlige del af tandkødet, da det er den, vi lægger mærke til, når vi taler og smiler. Den er kendetegnet ved at være elastisk, men fast. Den har den lyserøde farve, som vi allerede har nævnt. Dens bredde afhænger af det område af munden, hvor den er placeret. Den er bredere i området omkring fortænderne og smallere i højde med kindtænderne.

Tandkødskanten

Tandkødskanten er den del af vævet, der omgiver tandhalsen. Dette område møder tandelementet og danner den gingivale sulcus. Det varierer i størrelse fra 0,5 til 2 mm i bredden. Det ser lidt mere gennemsigtigt ud end sidstnævnte.

Da det er den del af vævet, der er tættest på og i kontakt med tandkronen, er det her, bakteriel plak ophobes. Derfor er det vigtigt at pleje området for at undgå sygdomme. Det er det område, hvor der normalt udføres tandkødsrekonstruktionsbehandlinger og -transplantationer.

Interdental papilla

Denne del af tandkødet er den del af tandkødet, der er mellem tænderne. Den ligger under det sted, hvor tænderne kommer i kontakt med hinanden, i det, vi kalder “det interproximale område”.

Den er pyramideformet bagest i munden, men mellem kindtænderne er der to mere fladtrykte papiller – en indre og en ydre – som er forbundet af en lille fordybning. Deres bredde og dybde afhænger af, hvor meget tandoverflade der er i kontakt med den.

Desuden er denne del kendetegnet ved et ikke-keratiniseret epitel. Ved at dække det tomme rum mellem tænderne opfylder det en æstetisk funktion. Det forhindrer også, at madrester sidder tilbage i dette område.

Alveolær slimhinde

Dette er det væv, hvormed det vedhæftede tandkød slutter sig til læbernes og kindernes slimhinde. Det er et mørkerødt område, der er meget mere slapt, elastisk og bevægeligt.

Det er ikke synligt, når munden er lukket, og kan kun ses, hvis vi åbner munden. Det er meget mere følsomt over for varme og kulde. Her opstår ofte sår, mundsår og bylder.

Hvad er tandkødets rolle i munden?

Vi har allerede fortalt dig, at tandkødets vigtigste rolle er at dække og beskytte tænderne og kæberne. Nedenstående vil vi gå mere i detaljer om dets andre roller:

  • De beskytter tænderne mod bakteriernes påvirkning. Tandkød fungerer som en barriere, der forhindrer knoglen og tandroden i at komme i kontakt med ydersiden. På denne måde forhindrer den passage af fremmede stoffer, bakterier og andre mikroorganismer til de dybere områder af parodontium.
  • De er involveret i fastgørelsen af tænderne til kæberne. De er en del af det væv, der holder tænderne på plads. Dette forhindrer tænderne i at bevæge sig og forskubbe sig, hvilket er vigtigt for, at de kan opfylde deres funktioner korrekt.
  • De absorberer det tryk, der opstår under tygningen. Tyggebevægelser forårsager kræfter, som afbødes af tandkødet. Ellers ville dette tryk falde direkte på knoglerne og forårsage langsigtede skader.
  • De forbedrer smilets æstetik og udseende. Sundt tandkød giver en diskret kontur til hver enkelt tandkrone, hvilket giver et harmonisk udseende til tænderne.
  • Det fremmer mundhygiejne og den generelle sundhed. Sundt tandkød forhindrer, at der opstår komplikationer og sygdomme i munden. Desuden reducerer det risikoen for at lide af eller forværre nogle systemiske lidelser, der er forbundet med deres forringelse.

Hvad sker der, når tandkød ikke opfylder sin funktion?

Når tandkødet svulmer op, bløder eller bliver sygt, kan det ikke opfylde de nævnte funktioner. Gingivitis og parodontose er de hyppigste sygdomme, der påvirker dette væv.

Gingivitis er betændelse i tandkødet, som bliver rødt, hævet og bløder let. Generelt skyldes det utilstrækkelig mundhygiejne, som fører til ophobning af bakteriel plak og tandsten. Det er også forbundet med følgende faktorer:

  • Alder.
  • Hormoner.
  • Stress.
  • Genetik.
  • Rygning.
  • Medicinering.
  • Utilstrækkelig ernæring.

Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles i tide, udvikler den sig til det, vi kender som “pyoré” eller “parodontal sygdom”. Denne tilstand er meget mere alvorlig, da der opstår betændelse og infektion i de dybe områder af parodontium.

Alveolarknoglen og det bærende væv ødelægges, og tænderne mister deres vedhæftning. Det er almindeligt, at tænderne bevæger sig og i de mest alvorlige tilfælde bliver løsnet. Desuden er denne lidelse forbundet med andre kropslige tilstande.

Parodontitis kan begunstige forekomsten eller forværre systemiske sygdomme som f.eks. diabetes, hjerte-kar- eller neurologiske sygdomme m.m. Hos gravide kvinder er det forbundet med komplikationer som for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller præeklampsi.

Behandling af disse tandkødsforstyrrelser i tide vil forhindre komplikationer og gøre det muligt for vævet at fortsætte med at opfylde sin funktion. Som vi vil vise dig, vil tandhygiejne i hjemmet og regelmæssige besøg hos tandlægen hjælpe dig med at passe på dette væv.

Få mere at vide: Sådan kan du rense tungen

Tegn at holde øje med

Der er nogle tegn i din mund, som du bør være opmærksom på, da de kan fortælle dig, at der er noget galt med dit tandkød. Dette er de mest almindelige manifestationer af tandkødsproblemer:

  • Rødt, hævet, betændt og følsomt tandkød.
  • Blødende tandkød, når man børster tænder eller spiser.
  • Tilbagetrækning af tandkød og blottede tandrødder.
  • Væske og en dårlig smag i munden.
  • Bevægelse eller adskillelse af tænderne.
  • Dårlig ånde.

7 tips til at passe på dit tandkød og sørge for, at det fortsat kan udføre sin opgave

Hvis du passer på dit tandkød, kan dette væv fortsætte med at udføre alle de nævnte funktioner. Du vil se, at det ikke er så svært. Hvis du bruger disse tips i praksis, kan du holde dit tandkødsvæv sundt og problemfrit.

1. Børst dine tænder og dit tandkød

Tandbørstning er en af de nemmeste – og vigtigste – måder at passe på dit tandkødsvæv på. Det giver dig mulighed for at fjerne bakterier og madrester, der danner plak og tandsten.

Børstning bør foretages mindst 2 gange om dagen og bør vare ca. 2 minutter. Rengøringen bør ikke kun omfatte tænderne. Børsten bør også nå tandkødet.

For at opnå en effektiv rengøring bør børsten placeres i en 45-graders vinkel ved kanten mellem tandkødet og tænderne. Bagud og fremad, samt cirkulære og fejende bevægelser bør kombineres fra tandkødsvævet mod tænderne.

Pas på ikke at overdrive trykket under børstningen, da meget intense bevægelser kan skade tandkødet. Du skal også sørge for at nå alle sider af alle tænder i munden. Med andre ord bør du rense de ydre overflader, de indre overflader og tyggefladerne.

Selvfølgelig bør tungen ikke overses, da bakterier og madrester også ophobes der. Desuden giver rengøring af den dig mulighed for at nyde en frisk ånde. Tandbørsten bør have bløde børster og være i god stand. Det er tilrådeligt at skifte den hver 3. måned, eller når du opdager, at børsterne er slidte.

2. Rengør området mellem tænderne

At sørge for, at området mellem tænderne bliver rengjort, er en anden måde at bevare sundt tandkød på. Det sted, hvor tænderne kommer i kontakt med hinanden, er ofte der, hvor plak ophobes. Tandbørstens børstehår kan ikke nå dette område.

For at rense mellemrummene mellem tænderne bør man bruge tandtråd hver dag. Tandtråden skal passere mellem tænderne, nå under tandkødsranden og rengøre hver af de mellemliggende vægge på hver tand.

For bedre at rense dette svært tilgængelige område kan du desuden bruge andre hjælpemidler, f.eks. mundskyl og interdentale børster.

3. Brug den rigtige tandpasta

At vælge den rigtige tandpasta er afgørende for en sund mund, og du bør kigge efter et produkt, der indeholder fluorid. Men hvis du er i tvivl om, hvilken tandpasta der er bedst, så spørg din tandlæge.

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at danne tandsten og har mere følsomt tandkød. Din tandlæge vil rådgive dig om den tandpasta, der er bedst egnet til dine egne specifikke behov.

4. Supplér din hygiejne med mundskyl

Det er meget gavnligt at bruge mundskyl som supplement til mundhygiejnen. Mundskyl er i stand til at få adgang til alle områder i munden, selv de områder, hvor børstning og tandtråd ikke kan nå. De gør det også lettere at rengøre tandkødet og slimhinderne.

Disse områder – som er dækket af læberne eller kinderne – er vanskelige at rengøre på anden vis. Tandlægen vil vejlede om det bedst egnede produkt, da der findes flere formler på markedet.

5. Hold øje med din kost

En ordentlig kost styrker hele kroppens sundhed og hjælper også tandkødet med at opfylde sin funktion. Derfor er det tilrådeligt at prioritere fødevarer af naturlig oprindelse, der er rige på vitaminer og mineraler.

C-, B- og K-vitaminer styrker tandkødet, så det er vigtigt at inkludere broccoli, citrusfrugter og kiwier i din kost. Derudover er det en god idé at reducere forbruget af ultraforarbejdede produkter og produkter med et højt indhold af simple sukkerarter, som fremmer spredning af bakterier.

Undgå kulsyreholdige drikkevarer, slik og kager, og prioritér indtagelsen af friske produkter.

6. Besøg tandlægen regelmæssigt

Et besøg hos tandlægen hver sjette måned er med til at holde dit tandkød og resten af din mund i optimal stand. Fagpersonen  vil rådgive dig om de bedste måder at passe på dine tænder og din mund på.

Hvis der er et problem, kan en rettidig diagnose desuden løse det med det samme. På den måde undgår du ubehag, komplikationer og behovet for mere kompleks behandling i fremtiden.

Forebyggende sundhedspleje hvert halve år eller en gang om året er et indgreb med betydelige fordele for tandkødsvævets sundhed. Tandlægens rengøring fjerner tandsten, bakteriel plak og pletter, som tandbørstning ikke kan fjerne.

Mand med sunde tænder

Regelmæssige besøg hos tandlægen er afgørende for at opdage uregelmæssigheder eller sygdomme i tide. Dette forebygger komplikationer i tandkød og tænder.

7. Vær særligt forsigtig, hvis du bærer proteser eller ortodonti

At have proteser, implantater eller bære bøjle øger risikoen for tandkødssygdomme. Det er vigtigt at være særligt opmærksom på at passe på tandkødsvævet i disse tilfælde.

Ved at børste protesen og området mellem implantaterne og fjerne bakteriel plak, der samler sig på bøjlen (især på trådene), forebygger du skader på dette væv. Rengøring anbefales efter hvert måltid, da disse anordninger ophober rester, der kan irritere tandkødsvævet.

Sundt tandkød gør sit arbejde godt!

Vores tandkød har den vigtige opgave at holde vores tænder fast og beskyttet. Men de spiller også en vigtig rolle for vores smil.

Med dagens råd vil du kunne holde alle dele af dit tandkød sundt og velfungerende. Derudover vil du forebygge alvorlige sygdomme som tandkødsbetændelse og parodontitis, som kan betyde, at du mister nogle tænder, og som også kan have konsekvenser for dit generelle helbred.

Det kan interessere dig ...
Bekæmp hævet tandkød med disse 8 hjemmemidler
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Bekæmp hævet tandkød med disse 8 hjemmemidler

Hævet tandkød er et almindeligt problem forårsaget af infektioner, dårlig mundhygiejne eller nogle bestemte behandlinger af tænderne.



  • ELIZABETH, H. R. P. DEFINICION DE ANATOMIA DENTAL Y LAS ESTRUCTURAS ADYACENTES INTIMAMENTE RELACIONADAS CON LOS DIENTES.
  • Obando Sánchez, L. A. (2019). Anatomía del periodonto macroanatomia y microanatomia del periodonto.
  • Kumar, S. (2019). Evidence-based update on diagnosis and management of gingivitis and periodontitis. Dental Clinics63(1), 69-81.
  • Karaben, V. E., Lotero, J. C., & Morales, S. C. (2021). Utilización de Clorhexidina en la prevención de enfermedad gingival de pacientes embarazadas. Revista de la Facultad de Odontología1(4), 28-33.
  • Vereau, N. C., & Palacios, M. A. (2012). Enfermedad gingival en adolescentes: Diagnóstico y tratamiento. Revista Estomatológica Herediana22(3), 167-170.
  • Cordero, M. J. A., Rivero-Blanco, T., Leon-Rios, X., Rodriguez-Blanque, R., & Gil-Montoya, J. A. (2018). La Enfermedad Periodontal como factor de riesgo de complicaciones durante el embarazo y parto. Journal of Negative and No Positive Results3(11), 906-922.
  • Cacciola, D., & Gómez, G. M. (2018). Relación entre periodoncia y ortodoncia: complicaciones gingivales y efectos del tratamiento ortodóncico en el periodonto. Biociencias13(2).
  • Dávila Pinguil, L. A. (2019). Prevalencia de gingivitis en pacientes con prótesis parcial removible y pacientes con tratamiento ortodóntico (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
  • Asquino, N., & Villarnobo, F. (2019). Cepillos interdentales, de la teoría a la práctica. Revisión de literatura e indicaciones clínicas. Odontoestomatología21(33), 46-53.
  • Fonseca, M. D. L. A. L., Vargas, D. B., & Rodríguez, M. Á. L. (2022). Gingivitis crónica: asociación con sexo, higiene bucal y depresión. Revista científica estudiantil 2 de Diciembre5(2), 313.

Indholdet på denne side er udelukkende til information. På intet tidspunkt tjener det til at facilitere eller erstatte diagnoser, behandlinger eller anbefalinger fra en fagperson. Tal med en betroet specialist, hvis du har nogen tvivl, og søg deres godkendelse, før du prøver en metode.