Hvordan man laver et lavement derhjemme og dets risici
Af forskellige årsager er nogle mennesker nødt til at foretage et lavement derhjemme for at hjælpe med at rense endetarmen for afføring. Dette er en del af forberedelsen til visse medicinske procedurer, som en metode til at lindre forstoppelse eller som et rensende skridt før analsex.
Generelt er det en almindelig og tilbagevendende praksis, men en praksis, som der stadig ikke tales meget om, fordi den er tabubelagt. Læs videre og lær alt, hvad du behøver at vide om, hvordan du laver et lavement derhjemme.
Hvad er et lavement?
Et lavement, der også kaldes tarmskylning, er en procedure, hvor store mængder vand under tryk føres ind i anus gennem et rør eller en sprøjte. Væsken kommer derefter ud sammen med afføring, indtil det kommer klart ud. På det tidspunkt bliver endetarmen, tyktarmen og en del af tyndtarmene renset.
Ifølge oplysninger fra Mayo Clinic er der nogen, der påstår, at brugen af lavementer kan hjælpe med at afgifte kroppen, øge energien og forbedre immunforsvaret. Der er dog ingen medicinsk dokumentation for disse fordele.
Lavementer kan være en god metode til at bekæmpe forstoppelse, da de hjælper med at lindre ubehag og gør det lettere at udskille afføring. Det er en anbefalet procedure for kronisk forstoppede personer, selv om den ikke kan gentages for ofte, da kroppen har en tendens til at vænne sig til den, og den normale peristaltik kan blive langsommere.
Tjek også: Anal kløe: Hvorfor sker det?
Typer af lavementer
Lavementer kan inddeles i to hovedkategorier alt efter deres formål. Nogle er til hjemmebrug, mens andre udelukkende er til professionel brug.
Det afhænger alt sammen af, hvad og hvordan du vil bruge dem. Lær at skelne dem på en enkel måde og at vide, i hvilken situation det er tilrådeligt at bruge hver enkelt af dem.
1. Rensende lavementer
De kaldes også for udtømmende lavementer og er den hyppigste og mest almindelige type anale lavementer. Det er et lavement, der kan udføres uden problemer i hjemmet.
De indgives for at rense tyktarmen, endetarmen og en del af tyndtarmene for afføring, der kan findes der. Der anvendes normalt rent vand eller saltopløsninger til denne type lavement.
Rensende lavementer anbefales i tilfælde af forstoppelse, for at få afføringsprøver, før en radiologisk undersøgelse af endetarmen eller som en metode til forberedelse til analt samleje. Generelt holdes væsken inde i 2 til 3 minutter, før den kommer ud. Man kan gentage proceduren, indtil vandet kommer klart og rent ud.
2. Retentionslavement
Forskellen mellem rensende lavement og retentionslavementet er, at i førstnævnte tømmer patienten vandet næsten øjeblikkeligt, mens væsken i sidstnævnte skal holdes tilbage i en periode på omkring 30 minutter. Ved denne type lavement indgives medicin normalt i endetarmen blandet med vandet, når den ikke kan indgives oralt.
Ud over medicin kan der indføres næringsstoffer. Så i begge situationer skal man udføre retentionslavementet professionelt for at være sikker på, at doserne er korrekte.
Inden man udfører retentionslavementet, bør man foretage et rensende lavement. Dette er for at den medicin, der gives, hurtigt kan nå blodbanen.
Find ud af: Hvad er en afføringsprøve?
Hvordan laver man et lavement derhjemme korrekt?
Hver person kan have sin egen særlige måde at lave et lavement på derhjemme. Lige fra det instrument, du vil bruge, til lavementet, til den stilling, der er mest behagelig for dig.
Her er nogle generelle anbefalinger til at udføre et lavement derhjemme på en nem og sikker måde:
- Vælg dit redskab: Klargør redskabet, som du vil udføre rensningen med. Det skal desinficeres.
- Fyld det med varmt vand: Husk at passe på temperaturen. Du ønsker ikke at generere en pludselig eller ubehagelig ændring, når væsken kommer ind i kroppen.
- Smør plastikspidsen: Ved hjælp af vaseline eller et smøremiddel skal du smøre spidsen af det redskab, som du vil udføre lavementet med, for at lette indtrængningen.
- Indtag en behagelig stilling: Nogle af de mest anbefalede stillinger er at ligge på siden med bøjede ben, at ligge på ryggen med benene trukket op mod brystet eller at sidde på hug.
- Før forsigtigt spidsen ind: Før forsigtigt spidsen af redskabet ind i anus, idet du er meget forsigtig med ikke at skabe aggressive bevægelser.
- Åbn eller tryk på redskabet: Alt efter redskabet skal du hænge det 90 centimeter over gulvet, vende dig på siden eller ryggen og åbne for det, så vandet kan trænge ind. Hvis du bruger et redskab, du manuelt skal trykke på, er det mest behageligt at sidde på hug og trykke forsigtigt.
- Vent et par minutter: Bliv i den valgte stilling og prøv at holde på vandet. Vent, indtil du har lyst til at tømme dig.
- Gentag skylningen: Gentag lavementet 3 til 4 gange, indtil vandet kommer klart og rent ud. Husk ikke at indføre mere end 250 milliliter vand pr. lavement.
Risici og forholdsregler, når du udfører et lavement derhjemme
Lavementer er en nyttig procedure, og du kan udføre dem i hjemmet. Men du skal ikke overdrive det. Overdreven brug kan have sundhedsmæssige konsekvenser, der ender med at skade tarmfloraen.
Her er nogle forholdsregler for at få mest muligt ud af lavementer og ikke løbe unødige risici:
- Undgå kaffe- eller sæbevandsopløsninger. De irriterer tarmen og kan forårsage mavesmerter og ubehag i maven.
- De er ikke egnede til situationer, hvor det er farligt at øge tarmens peristaltik eller naturlige afføring. For eksempel ved blindtarmsbetændelse eller tarmperforation.
- Det kan være skadeligt hos patienter med hydro-elektrolytisk ubalance. F.eks. hvis der er nyreinsufficiens.
- Hos nogle mennesker kan et dårligt udført lavement forårsage kvalme, mavesmerter, proktitis eller analkløe.
At lave et lavement derhjemme er en alvorlig opgave
Når du kender fordelene og forholdsreglerne ved lavementer, skal du være forsigtig, når du udfører dem, for at mindske risikoen. Husk ikke at misbruge dem og kun bruge dem, når det er nødvendigt.
Hvis problemet er forstoppelse, skal du først søge efter naturlige alternativer og derefter overveje at lave et lavement, hvis det er nødvendigt. Kontakt din læge, hvis forstoppelsen varer mere end en uge.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Antonio, K. A. S. J. B., & Valle, C. M. J. M. (2014). Ideal volume for evacuants enemas y children. Revista Mexicana de Cirugía Pediátrica, 18(2), 63-69. https://www.medigraphic.com/cgi-bin/new/resumenI.cgi?IDREVISTA=91&IDARTICULO=52147&IDPUBLICACION=5305
- Asociación Española de Pediatría. (2020). Enema (solución fisiológica). Consultado el 12 de septiembre de 2023. https://www.aeped.es/comite-medicamentos/pediamecum/enema-solucion-fisiologica
- Bárcena Fernández, E., San Emeterio Herrero, R., Santos González, G., Galarraga Martín, B., Ezquerra Gutiérrez, T., & Benito Fernández, J. (2009). Eficacia de los enemas salinos en el tratamiento de la impactación fecal en urgencias de pediatría. Anales de Pediatría, 71(3), 215-220. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1695403309003221
- Enguita, J., Et al. (2022). TIPOS DE ENEMAS Y ADMINISTRACIÓN. Ocronos. Vol. V. Nº 5–Mayo 2022. Pág. Inicial: Vol. V; nº5: 18. https://revistamedica.com/tipos-de-enemas-y-administracion/
- Jímenez, N., Blanco, R., & Quesada, M. (2019). Administración de los diferentes tipos de enemas por parte del Técnico Auxiliar en Cuidados de Enfermería en el ámbito hospitalario. Ocronos – Editorial Científico-Técnica. https://revistamedica.com/administracion-tipos-de-enemas-tecnico-auxiliar-en-cuidados-de-enfermeria/
- Schmelzer, M., Schiller, L. R., Meyer, R., Rugari, S. M., & Case, P. (2004). Safety and effectiveness of large-volume enema solutions. Applied nursing research : ANR, 17(4), 265–274. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15573335/
- Stanford Surgery. (17 de noviembre de 2020). Instrucciones de cómo administrar un enema. Youtube. https://youtu.be/1Nj8hfO8cCg
- Torre, A., García, S., Huerta, H., Juárez de la Cruz, F., Rodríguez, H., & Zúñiga, J. (2009). Guías clínicas de diagnóstico y tratamiento de la encefalopatía hepática. Tratamiento y perspectivas a futuro. Revista de Gastroenterología de México, 74(2), 170-174. http://www.revistagastroenterologiamexico.org/es-guias-clinicas-diagnostico-tratamiento-encefalopatia-articulo-X0375090609499140