Hvorfor får jeg kramper i læggene?

Når du får kramper i læggene, er det vigtigt at udstrække området forsigtigt. Undgå også at røre ved eller massere musklen. Læs med her for at lære mere.
Hvorfor får jeg kramper i læggene?

Skrevet af Carmen Martín

Sidste ændring: 25 august, 2022

Det er helt sikker sket for dig på et tidspunkt i dit liv, og du har måske spekuleret over, hvorfor du får kramper i læggene. Du kan endda undre dig over, hvad der virkelig sker i den del af din krop, der forårsager så meget smerte. Det er ikke andet end en ufrivillig muskelsammentrækning.

Bagsiden af læggene har en afrundet form. Faktisk består de af forskellige muskler. En af dem er triceps surae-musklen, som er den, der er involveret i dette problem.

De fleste oplever kramper i læggene om natten med intens smerte, der vækker dem. I denne artikel forklarer vi, hvorfor det sker, og hvad vi skal gøre for at afhjælpe eller forhindre dette ubehag.

Hvorfor får man kramper i læggene?

Når du får kramper i læggene, er det, der faktisk sker, den ufrivillige sammentrækning af triceps surae-musklen. Denne muskel forkortes, hvilket gør det muligt at se den med det blotte øje. Derudover er det meget smertefuldt.

Forskere ved ikke nøjagtigt, hvorfor det sker. Vi kender dog nogle faktorer, der er relateret til det. For det første er det forbundet med intens træning over en lang periode. Det sker også, hvis man ikke træner korrekt.

Læs også: Hvad forårsager muskelkramper og hvordan kan du behandle dem?

Det samme sker, når du træner uden at have varmet dine muskler op. Det ser ud til, at motion sammen med ikke at være hydreret, får toksiner til at opbygges i musklerne. Derfor forårsager det muskelsammentrækninger.

Med kramper i læggene skyldes årsagen ikke altid at træne. Faktisk er der mange faktorer, der kan udløse dem. F.eks. kan alkohol, kaffe, tobak, visse medikamenter eller en dårlig kost udløse dem.

Illustration af kramper i læggene

Kan det være relateret til en anden lidelse?

Når en person gentagende gange får kramper i læggene, og det ikke har noget at gøre med motion, kan det være et symptom på en anden lidelse. Det er vigtigt at vide, at når der er et kredsløbsproblem, hvis blod ikke når musklen korrekt, så kan du få kramper.

Faktisk er dette almindeligt fra 60-års alderen. Aterosklerose er en sygdom, hvor kolesterol opbygges i blodkar. Derfor er der en svagere blodgennemstrømning i disse områder. Derefter når blodet ikke frem til alle de steder, det skal.

Denne ændring i blodgennemstrømningen sker i graviditeten, selvom det er noget fysiologisk. Gravide kvinder får i det sidste trimester ofte kramper i læggene.

Læge tjekker for en persons lægmuskler

Hvad skal man gøre, når man får kramper i læggene?

Som du måske allerede ved, er det mest almindeligt at få disse kramper midt om natten, hvilket får dig til at vågne op. Hvis dette sker gentagende gange, er det bedst at udføre en lille udstrækningsrutine, før du går i seng.

Det er også vigtigt at nævne, at når du træner, skal du gå langsomt frem. Med andre ord, øg gradvis intensiteten, og lad være med at gøre alting på én gang. Du skal også vide, hvornår du skal hvile, og gøre det ordentligt.

Læs også: 6 myter om træning, der vil forhindre resultater

Glem desuden ikke at forberede dine muskler, før du træner. Det samme gælder for hydrering og kost. Som vi har set, kan dehydrering forårsage disse kramper i læggene.

Nogle eksperter anbefaler visse fysioterapiøvelser for at forebygge kramper. Ideelt skal du udføre blide strækninger, der strækker musklerne på en kontrolleret måde. Undgå at stå på tæerne eller at røre ved området. Faktisk kan disse bevægelser forårsage endnu en muskelspasme.

Men hvis du får kramper i læggene ofte, er det vigtigt at konsultere en læge. Din læge bliver nødt til at se, om en anden type patologi forårsager denne situation.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.