Den internationale dag for kliniske forsøg: Hvorfor fejres den?
Den 20. maj har en særlig plads i kalenderen for at fejre den internationale dag for kliniske forsøg. Dette initiativ til at støtte værdien af klinisk forskning skyldes dets store bidrag til livskvaliteten og den forventede levetid for mennesker over hele verden.
En af de ting, der er sket takket være kliniske forsøg, er stigningen på 10 år i den forventede levetid i Europa i løbet af de sidste 6 årtier. Samtidig er antallet af dødsfald som følge af HIV/AIDS faldet med ca. 80%.
Betydningen af kliniske forsøg ligger i at reducere dødeligheden som følge af dødelige sygdomme. I den forstand vil vi i denne artikel gå på opdagelse i de kliniske forsøgs historie, påpege deres fordele for samfundet, synliggøre målene for rejsen og observere den bedste måde at vise din støtte på.
Historien om kliniske forsøg
Historien giver anledning til at vælge den 20. maj som den internationale dag for kliniske forsøg. Før vi kender oprindelsen, skal vi slå det fast, at definitionen af et klinisk forsøg er evaluering eller eksperimentel undersøgelse af et stof, et produkt, et lægemiddel eller en behandlingsteknik med henblik på at vurdere dets effektivitet.
For at gå tilbage til de kliniske forsøgs fødsel skal vi derfor tilbage til det 18. århundrede, hvor den britiske læge James Lind viste vejen med sin opdagelse. I første omgang satte Lind sig for at finde en kur mod skørbug, en sygdom, der hærgede sømænd i den britiske flåde.
Det episke øjeblik kom, da Lind blev udpeget som kirurg på fregatten HMS Salisbury. Efter otte uger begyndte skørbug – som der ikke var mange oplysninger om på det tidspunkt – at påvirke besætningen, hvilket udløste den Edinburgh-fødte kirurgs opfindsomhed for at teste besætningsmedlemmerne og bekræfte sin teori om syrevirkning.
Blandt de foranstaltninger, Lind tog for at gennemføre sine forsøg, var følgende:
- Først delte han 12 syge sømænd op i seks par.
- Derefter gav han hver enkelt af dem forskellige kosttilskud i kosten ved hjælp af citron, appelsin, cider, eddike og fortyndet svovlsyre.
- Dernæst overvågede han variablerne i processen.
- Derefter evaluerede han patienternes forbedring.
- Til sidst drog han vigtige konklusioner på baggrund af udviklingen hos de to patienter, der fik citron og appelsin i deres kost.
Fordelene ved kliniske forsøg i samfundet
Fordelene ved den analyse, vi har dykket ned i, er meget brede. På trods af dette kan vi i den følgende liste observere de vigtigste fordele ved kliniske forsøg for samfundet:
- Kliniske forsøg forbedrer den forventede levetid for verdens befolkning.
- Desuden reducerer de omkostningerne ved dårligt håndterede behandlinger.
- De reducerer også de mulige bivirkninger af lægemidler.
- Samtidig øger de alternativerne til at forebygge eller helbrede sygdomme.
- Som det sidste øger de kendskabet til sjældne sygdomme.
Find ud af: Hvad er placeboeffekt af mad?
Den internationale fejring af dagen for kliniske forsøg
European Clinical Research Infrastructure Network (ECRIN) lancerede fejringen af den internationale dag for kliniske forsøg i 2005. I forlængelse heraf definerede de den 20. maj til minde om James Linds velkendte og berømte initiativ fra 1747.
Ligeledes ser vi, at de generelle mål er at øge bevidstheden, synliggøre, anerkende og informere om betydningen af kliniske forsøg for menneskets livskvalitet og forventede levetid. Sideløbende hermed er der et specifikt mål for 2021, som fokuserer på udbredelsen af præcise data om adaptive platformsforsøg.
Denne type kliniske forsøg giver mulighed for at foretage en sammenligning af forskellige behandlinger med en enkelt kontrol.
Europa-Kommissionen mener, at dette er en levedygtig måde at bekæmpe epidemier og pandemier på. På den internationale dag for kliniske forsøg 2021 er det derfor blevet sat som mål at gøre en ende på tvivlsspørgsmål som f.eks:
- Hvad er de underliggende mål med et platformsforsøg?
- Hvilke parametre skal der tages hensyn til i udformningen, den statistiske plan og dataforvaltningen?
- Hvordan bør lovgivningsmæssige og etiske spørgsmål samt patientdeltagelse behandles?
- Hvilke ledelsesmæssige, økonomiske og styringsmæssige problemer kan man støde på, når vi anvender denne forsøgsmodel?
Arrangementerne
Nogle af initiativerne på denne dag er følgende:
- ICTD 2021 Virtual Conference. Platformsforsøg: Ændring i behandling, afprøvning og samarbejde.
- Virtuelle konferencer med eksperter, der viser forskningens faser (grundforskning, prækliniske forsøg og kliniske forsøg).
- Donationskampagner og inddragelse af forskellige virksomheder i fremskridt inden for kliniske forsøg.
- Latinamerika-Europa-konference om forskningsinfrastruktur (afholdes efter den internationale dag for kliniske forsøg, mellem den 15. og 17. juni, men med relaterede mål).
Du er måske interesseret i: Antibiotika ser ud til at forværre forsvar mod influenza: Undersøgelser
Hvordan kan jeg deltage?
Måderne at deltage på er relateret til sociale netværk, gennem brug af officielle ressourcer til profiler, plakater, fotos, meddelelser om støtte til det udførte arbejde og meget mere. Gør dette med hashtags #CTD2021 og #clinicaltrialsday.
Derudover findes der platforme og rekrutteringsprogrammer for folk, der har til hensigt at tage initiativ til at være frivillige. Society of Clinical Research Associates (SOCRA) gør det muligt at foretage certificeringer og tests hjemmefra.
Den internationale dag for kliniske forsøg: For bedre liv
Som en sidste overvejelse er noget af det bedste, du kan gøre, at blive informeret. På den måde kan du være med til at sprede kendskabet til betydningen af kliniske forsøg.
Også den rolle, som de patienter, der deltager i forsøgene, spiller, er afgørende for at nå de ønskede mål for medicinsk effektivitet. Alt i alt er alles hjælp vigtig, så den internationale dag for kliniske forsøg tjener til at katalysere og øge alternativerne mod sygdomme, der fortsat skader mange mennesker.
Forsøg redder liv!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Manterola C y Otzen T. Estudios experimentales 1a parte. El ensayo clínico. International Journal of Morphology.(2015). Disponible en: https://doi.org/10.4067/S0717-95022015000100054.
- Lazcano E, Salazar E, Gutiérrez P, Ángeles A, Hernández A y Viramontes J. Ensayos clínicos aleatorizados: variantes, métodos de aleatorización, análisis, consideraciones éticas y regulación. salud publica mex. 2004. Disponible en: https://www.medigraphic.com/cgi-bin/new/resumen.cgi?IDARTICULO=16180.
- Fors M. Los ensayos clínicos y su contribución a la salud pública cubana. Rev Cubana Salud Pública. 2012. Disponible en: http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0864-34662012000500010&lng=es.
- Cuevas P, Molina G y Fernández R. Los ensayos clínicos y su impacto en la sociedad. Medisur. 2016. Disponible en: https://www.medigraphic.com/cgi-bin/new/resumen.cgi?IDARTICULO=64279.
- Cuervo L, Valdés A y Clark M. El registro internacional de ensayos clínicos. Rev. Méd. Urug. 2007. Disponible en: http://www.scielo.edu.uy/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1688-03902007000300013&lng=es.