Kakerlakker er en sundhedsrisiko: Myte eller virkelighed?
Kakerlakker er et af de mest ubehagelige dyr, vi kan have i vores hjem. De gemmer sig i sprækker, formerer sig hurtigt og tilpasser sig forskellige miljøer. Disse leddyr, der tilhører Blattidae-familien, forbindes med snavs og sygdom. I denne artikel vil vi gennemgå, hvorfor kakerlakker er en sundhedsrisiko.
Ligesom andre dyr, såsom gnavere eller myg, er kakerlakker vektorer. De er kendetegnet ved at bære sygdomsfremkaldende bakterier fra forurenede miljøer.
De er bedst tilpasset fugtige og varme miljøer, så de er stærkt til stede i neotropiske klimaer. De kan variere i størrelse fra 5 millimeter i deres tidlige udviklingsstadier og op til 10 centimeter. De har natlige vaner, så de gemmer sig normalt i revner eller små rum om dagen for at komme ud og lede efter mad om natten.
Hvorledes kakerlakker er en sundhedsrisiko
Kakerlakker er en sundhedsrisiko, fordi de bærer mere end 40 arter af patogene bakterier. Derudover kan de også overføre helminter, protozoer, vira og svampe. Ifølge forskning offentliggjort i Journal of Medical Entomology er salmonellabakterier i fødevarer forbundet med cirkulation af kakerlakker.
Især kakerlakker bærer ofte ekskrementer og affald på deres ben. Det kan aflejres på maden og gøre os syge, når vi spiser det.
Nogle af de mest almindelige sygdomme, de forårsager hos mennesker, er tarminfektioner, der fører til diarré og gastroenteritis. Nogle videnskabelige rapporter har fundet ud af, at kakerlakker bærer parasitter, der forårsager den hyppigste tarmparasitose i lavindkomstlande:
- Entamoeba histolytica
- Enterobius vermicularis
- Ascaris lumbricoides
Ligeledes har American Lung Association påpeget, at kakerlakker har allergener, der forværrer astma og fremkalder allergiske reaktioner. Disse allergener spredes i små partikler i luften, så de kan klæbe til tøj og møbler.
Systematiske gennemgange af emnet præciserer dog, at ikke alle mennesker er følsomme over for allergenerne fra disse dyr. Alligevel anbefaler internationale sundhedsorganisationer at minimere deres tilstedeværelse og hyppigt desinficere hjem, hvor astmatikere bor.
Kan de bide os?
På grund af deres fysiske karakteristika, deres hurtige klatrebevægelser og deres tilknytning til sygdomme, fremkalder kakerlakker fobier hos mange mennesker. Når vi ser dem derhjemme, bliver vi måske bange for dem og spekulerer endda på, om de kan bide os.
Forskning har vist, at de har tygge-munddele med robuste kæber. Det vil sige, at deres anatomi gør det muligt for dem at bide.
På trods af denne egenskab er det ikke almindeligt, at de bider mennesker. Hvis de føler sig truet, har de en tendens til at flygte. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) siger endda, at de ikke bider, men at deres ben kan kradse.
Kakerlakker har 3 par lange, smidige ben, og de fleste af dem har mange pigge. Disse pigge giver dem mulighed for at bevæge sig og beskytter dem mod nogle rovdyr, samtidig med at de giver dem mulighed for at gribe.
Hvis du ved et uheld rører ved en kakerlak, kan den skade dig med sine ben, og du vil føle det, som om den har bidt dig.
Kakerlakker er en sundhedsrisiko, så hvordan holder man dem væk fra sit hjem?
Forebyggelse er det første aspekt, du skal overveje for at holde kakerlakker væk fra dit hjem. For at gøre dette skal du forsegle revner i døre og vinduer for at forhindre dem i at komme ind.
Det er også vigtigt at dække revner i badeværelser og køkkener for at forhindre dem i at få adgang til vand og fødekilder. Her er nogle andre vellykkede strategier.
Gennemfør streng rengøring
Kakerlakker udgør en sundhedsrisiko, fordi de bærer mikroorganismer og stoffer fra beskidte steder. Af denne grund er det nødvendigt at have et korrekt affaldssystem, der holder affaldet tæt tildækket og garanterer hyppig affaldsindsamling.
Det er også afgørende at undgå affaldsopbevaring i nærheden af hjemmet. Ligeledes bør der ikke være nogen ophobning af fedt og madaffald i køkkenet.
Udfør regelmæssig rengøring på steder, der er vanskelige at komme til med den daglige rengøring. For eksempel under køleskabet, bag ovnen og apparaterne og i nærheden af affaldsbeholdere.
Forsegl og opbevar mad
For at forhindre kakerlakker i at blive tiltrukket af mad og forurene det, er det vigtigt at opbevare maden på rene steder og i lufttætte beholdere. Det må under ingen omstændigheder stå fremme i køkkenet eller spisestuen, især ikke om natten.
Kæledyr
Opbevar din hunds eller kats mad i lufttætte beholdere, eller forsegl poserne med det. Du bør regelmæssigt vaske de beholdere, dit kæledyr spiser af, og fjerne de rester, der ligger på gulvet. Desuden bør du straks fjerne deres afføring.
Tjek luftfugtigheden i dit hjem
Fugtige miljøer er kendt for at være befordrende for tilstedeværelsen af skadedyr. Især kakerlakker foretrækker dem. Hold derfor de forskellige rum i dit hus tørre, og reparer beskadigede rør eller utætheder i væggene.
Find ud af mere: De sundhedsmæssige konsekvenser af luftfugtighed
Brug natron, vand og sukker
En af de mest kendte og effektive husråd er en blanding af natron, vand og sukker. Du lægger det i små låg i hjørnerne af hjemmet. Hvis dit hjem har revner eller sprækker i vægge og gulv, kan du placere natron i dem for at forhindre kakerlakkerne i at bygge rede der.
Brug kakerlakmiddel på døre og vinduer
Hvis du bor i et område, hvor kakerlakker er almindelige, og har haft et par af dem i dit hjem, kan du ty til afvisende sprays, der sprøjtes på døre og vinduer. Disse produkter er normalt effektive til at forhindre dem i at komme ind i huset.
Henvend dig til eksperterne, for kakerlakker er en sundhedsrisiko
Hvis dit hjem er angrebet af kakerlakker, anbefaler vi, at du henvender dig til skadedyrsbekæmpelseseksperter, der tilbyder omfattende løsninger. Disse dyr er meget modstandsdygtige og spreder let deres æg.
Kommunale sundhedsafdelinger har ofte skadedyrsbekæmpelsesprogrammer og gratis rådgivning. Lad det ikke stå på for længe.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Do, D. C., Zhao, Y., & Gao, P. (2016). Cockroach allergen exposure and risk of asthma. Allergy, 71(4), 463-474. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/all.12827
- García, F., Notario, M. J., Cabanás, J. M., Jordano, R., & Medina, L. M. (2014). Incidence of bacteria of public health interest carried by cockroaches in different food-related environments. Journal of medical entomology, 49(6), 1481-1484. https://academic.oup.com/jme/article/49/6/1481/965307
- Kinfu, A., & Erko, B. (2008). Cockroaches as carriers of human intestinal parasites in two localities in Ethiopia. Transactions of the Royal Society of Tropical Medicine and Hygiene, 102(11), 1143-1147. https://academic.oup.com/trstmh/article-abstract/102/11/1143/1936106
- Naher, A., Afroz, S., & Hamid, S. (2018). Cockroach associated foodborne pathogens: Distribution and antibiogram. Bangladesh Medical Research Council Bulletin, 44(1), 30-38. https://www.banglajol.info/index.php/BMRCB/article/view/36802
- Pomés, A., Mueller, G. A., Randall, T. A., Chapman, M. D., & Arruda, L. K. (2017). New insights into cockroach allergens. Current allergy and asthma reports, 17, 1-16. https://link.springer.com/article/10.1007/s11882-017-0694-1
- Portnoy, J., Chew, G. L., Phipatanakul, W., Williams, P. B., Grimes, C., Kennedy, K., … & Sublett, J. (2013). Environmental assessment and exposure reduction of cockroaches: a practice parameter. Journal of allergy and clinical immunology, 132(4), 802-808. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0091674913009743
- Schal, C., & DeVries, Z. C. (2021). Public health and veterinary importance. Biology and management of the German cockroach, 17-52. https://books.google.com/books?hl=es&lr=&id=gsctEAAAQBAJ&oi=fnd&pg=PA2003&dq=implications+for+public+health+%22domiciliary+cockroaches%22&ots=gy2C6Czui-&sig=ZfTbLn73y-mDeZloJA6Lwge2bR8
- WHO Expert Committee on Vector Biology and Control, & World Health Organization. (1988). Lucha contra vectores y plagas urbanos: 11 i̜nforme del Comité de Expertos de la OMS en Biolog’ia de los Vectores y Lucha Antivectorial [se reunió en Ginebra del 15 al 21 de septiembre de 1987]. https://apps.who.int/iris/handle/10665/38666