Karaktertræk for ungdomsdiabetes
Der er to forskellige typer diabetes, men den hyppigste er type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type diabetes er insulinafhængig, hvilket betyder, at den kræver en ekstern insulinforsyning.
Generelt er det den mest almindelige, da type 1-diabetes udgør over 90% af de tilfælde af diabetes, der bliver diagnosticeret hos børn under fjorten år.
Diabetes er en forstyrrelse i det endokrine system, der er kendetegnet ved en lav produktion af insulin i bugspytkirtlen, hvilket fører til ophobning af høje niveauer af sukker (glukose) i blodet. Det er normalt af en autoimmun oprindelse, da kroppen selv ødelægger cellerne i bugspytkirtlen, der ikke længere er funktionelle.
Ved andre lejligheder kan insulinproduktionen være normal, men celler kan ikke bruge den korrekt på grund af en defekt. Dette er hovedsageligt tilfældet ved type 2-diabetes.
Diagnostiske kriterier for ungdomsdiabetes
Diagnosen ungdomsdiabetes består i at måle fastende blodsukkerniveau (glykæmi), som ikke bør overstige 126 mg/dl. Dette er i henhold til kriterierne fra International Association of Pediatric and Adolescent Diabetes ADA-ISPAD 2014.
Blodsukkeret er højt, når man faster, så lægerne vil også udføre andre tests for at bekræfte ungdomsdiabetes. De skal finde ud af, hvilken type det er, og udelukke andre sygdomme, der også præsenterer sig ved hyperglykæmi. Dette skyldes, at behandlingen af disse sygdomme er anderledes, og prognosen vil være værre, hvis den ikke diagnosticeres i tide.
Efter en diagnose skal patienten straks begynde behandlingen for at kontrollere sit blodsukkerniveau. Dette hjælper også med at forhindre forekomsten af ketoacidose. Dette skyldes, at det kan komplicere prognosen.
Hyppighed og alder på begyndelsen af diabetes hos børn
Ungdomsdiabetes mellitus type-1 er i stigende grad almindeligt og manifesterer sig typisk i alderen fra 1 dag gammel til 14 år. Læger diagnosticerer ca. 10 til 25 tilfælde for hver 100.000 børn i denne aldersgruppe. Der er dog en markant stigning i børn under 5 år.
Læs også: Forældre til børn med type 1 diabetes
Tegn og symptomer på ungdomsdiabetes type-1
For at undgå diagnosefejl måler læger blodsukkerniveauet på mindst to separate dage. De betragter følgende som positivt for type-1 ungdomsdiabetes:
- Blodsukker: Mere end 200 mg/dl.
- Blodglukose efter otte timers faste: Mere end 126 mg/dl.
- Glykæmi to timer efter at have spist kulhydrater: Mere end 200 mg/dl
Patienter med diabetes i barndommen udviser normalt 3 P-diagrammet:
- Polyuri: De tisser meget.
- Polydipsia: De drikker meget.
- Mærkbart vægttab.
Derfor viser det typiske scenarie for et barn med ungdomsdiabetes, der ankommer til akutafdelingen, normalt disse symptomer:
- Polyuri, som undertiden er ansvarligt for sengevædning.
- Polydipsi.
- Vægttab, delvis på grund af ketonæmi (akkumulering af sure radikaler på grund af forkert sukkermetabolisme), hvilket igen fører til ekstremt vægttab.
- Nogle gange er der ikke-specifikke mavesmerter og endda opkast.
- Der er normalt ingen feber.
- Stor tilbagegang af deres generelle tilstand i form af døsighed, vægttab og sunkne øjne.
- Hurtig og lav vejrtrækning og skal gøre det gennem munden, hvilket fører til en tør tunge.
- Deres ånde “lugter som grønne æbler” på grund af ketonæmi.
- Endelig opretholder de normalt deres normale blodtryk og centrale puls.
Differentialdiagnose af ungdomsdiabetes
Selvom den hyppigste årsag til hyperglykæmi er diabetes mellitus, er det vigtigt også at overveje muligheden for andre sygdomme, såsom:
- Tilfælde af hyperglykæmi og glykosuri (tilstedeværelse af glukose i urinen)
- Slagtilfælde
- Intravenøs terapi
- Dehydrering med høje niveauer af natrium i blodet
Symptomerne på præsentation af ketoacidose:
- Pludselige og svære mavesmerter
- Acetylsalicylsyre (aspirin) forgiftning
- Tilbagevendende ketotisk hypoglykæmi
Symptomerne på svær ketoacidose:
- Acetylsalicylsyre (aspirin) forgiftning
- Hypoglykæmisk koma
- Hyperosmolær koma
- Slagtilfælde
- Mælkesyre acidose
Læs også: Kan kanel hjælpe med at kontrollere diabetes?
Behandling af ungdomsdiabetes
Generelt sigter behandlingen af denne sygdom på at kontrollere metaboliske niveauer og undgå komplikationer, der er både akutte og kroniske. Dette er typisk symptomerne, der kan påvirke udviklingen af børn med ungdomsdiabetes.
Ved behandling af ungdomsdiabetes er uddannelse og træning af barnet og familien meget vigtigt. Dette giver dem mulighed for at kontrollere sygdommen og undgå komplikationer.
Der er således tre grundlæggende søjler i behandlingen af diabetes:
- Først insulin til at give tilstrækkelige doser af dette hormon, fordi kroppen ikke kan producere eller bruge det korrekt.
- For det andet en ordentlig kost for at undgå overbelastning af insulinsystemet ved at regulere indtaget af kulhydrater.
- For det tredje skal du motionere for at øge glukoseudgifterne i musklerne og opnå en balance mellem, hvad personen indtager, og hvad de forbruger.
Heldigvis har behandlingen af ungdomsdiabetes udviklet sig meget i de senere år. Den farmaceutiske industri tilbyder alle mulige typer insulin. Generelt er der nogle med hurtige og nogle med langsomme handlinger. De tillader bedre kontrol med sygdommen.
Fremskridt og forventninger til tilgængelige behandlinger
Heldigvis gøres der også en stor indsats for at få den rette træning og uddannelse af børn vedrørende diabetes. Nogle af udfordringerne er imidlertid:
- Forenkling af insulinpåføringsenheder.
- Redigering af undervisningsmaterialer for at gøre dem mere interessante for børn.
- Afslutningsvis, afholdelse af kurser, workshops og sommerskoler. Disse hjælper børn med at blive opmærksomme på og normalisere sygdommen.
De fremskridt, der forventes i den nærmeste fremtid, vil gøre det diabetiske barns liv lettere, med systemer og procedurer, både diagnostiske og terapeutiske, der kræver færre nåle og mindre hyppighed af insulinbehandling.
Derudover kan vi også forvente fremskridt inden for nye genterapier og syntese af insulinforbindelser for at forbedre livet for patienter. Der er mange børn med diabetes. Der er dog en lys fremtid, når det kommer til at kontrollere det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bosch García, R. J., López Navarro, N., & Herrera Acosta, E. (2009). Tumores benignos de la mucosa oral. Piel, 24(2), 86–96. https://doi.org/10.1016/S0213-9251(09)70333-8
- Causas que originan la lengua negra | Oral-B MX. (n.d.). Retrieved July 29, 2019, from https://www.oralb.com.mx/es-mx/salud-bucal-topicos/cuidado-bucal/causas-de-la-lengua-negra-y-vellosa
- García Martínez, F. J., López Martín, I., & Segurado Rodríguez, M. A. (2015). Pigmentación de las papilas fungiformes linguales. Pediatría Atención Primaria, 17(67), e205–e207. https://doi.org/10.4321/S1139-76322015000400015
- Hairy Tongue. (n.d.). Retrieved July 29, 2019, from https://www.aaom.com/hairy-tongue