Klimavenlig kost: Hvad indebærer den?

7 minutter

En klimavenlig kost tager hensyn til miljøet. Vi forklarer alt om den i denne artikel, inklusive hvilke fødevarer der skal inkluderes.

Bedømt og godkendt af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Skrevet af Maria Patricia Pinero Corredor

Sidste ændring: 17 januar, 2024

Når vi taler om visse typer af diæter, er det første, vi skal tænke på, deres mål. For eksempel er en klimavenlig kost en af de få diæter, der prioriterer “helheden” og ikke bare en enkelt person. Med andre ord beskytter den ikke kun menneskets sundhed, men også planetens sundhed. Hvordan fungerer det?

Tja, de, der vælger denne kostmodel, gør en bevidst indsats for, at den mad, de spiser, ikke øger den globale opvarmning. Dens produktion, forarbejdning og transport kræver blandet andet ikke store mængder land eller vand, udleder ikke drivhusgasser og forsurer ikke havene.

Hvad er klimavenlig kost?

En klimavenlig kost består i at inkludere de fødevarer, der minimerer eller undgår de skadelige virkninger af klimaforandringer i en kostplan. Disse virkninger bliver stadig tydeligere og omfatter følgende:

Global opvarmning
Spredning af sygdomme
Smeltning af gletsjere
En stigning i mængden af skadedyr
Intensivering af storme
Øgede hedebølger
Ændringer i økosystemet

Da forslaget ikke indebærer, at man skal følge strenge anbefalinger, er det let at overholde sammenlignet med restriktive diæter. Formålet er at spise fødevarer, der ikke bidrager til miljøskader.

Dyrkning, forarbejdning og markedsføring er alle aspekter, der tages i betragtning. Ideen er at undgå de produkter, der på den ene eller anden måde har en stor indvirkning på miljøet. I den forstand undgår man også at bruge ikke-bionedbrydelige beholdere eller beholdere, der producerer drivhusgasser.

Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) øger miljøforringelser risikoen for folkesundheden.

Nogle sygdomme som luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, mentale sundhedsrisici, hedeslag m.m. kan stamme fra ekstreme meteorologiske fænomener og klimaforandringer.

En ekspertundersøgelse evaluerede 15 fødevaregrupper og konkluderede, at fødevarer med den laveste miljøpåvirkning reducerer risikoen for død og visse kroniske sygdomme.

Derudover har fødevarer, der er forbundet med bedre sundhed, såsom frugt, fuldkorn, grøntsager, olivenolie og nødder, lav miljøpåvirkning. Når det gælder animalske proteinkilder, foreslås fisk frem for rødt kød og forarbejdet kød.

Grøntsager i en kurv til en klimavenlig kost — Klimavenlig kost foreslår et indtag af økologiske fødevarer, der ikke har stor indvirkning på miljøet.

Sunde fødevarer med lav miljøpåvirkning

Det bør præciseres, at klimavenlig kost ikke følger de samme principper som en vegansk kost. Det gælder især, fordi den udvælger grøntsager med mindre miljøpåvirkning og derudover giver plads til fødevarer af animalsk oprindelse.

De, der efterlader et større miljøaftryk til skade for miljøet, bliver kasseret. Fødevarer, der kræver lufttransport, eller som er pakket i plastik, er heller ikke en del af denne liste.

Bælgfrugter

En særlig egenskab ved bønner, ærter, kikærter, linser m.fl. er, at de er i stand til at berige jorden med næringsstoffer og forbedre dens struktur. Derudover er det en type afgrøde, der kræver lidt vand for at vokse.

Af denne grund fremhæver FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) disse afgrøder som multiplikatorer for andre. De anbefales også, fordi de reducerer risikoen for vandforurening og udledning af drivhusgasser, da de ikke kræver syntetisk gødning.

Hvad angår deres indvirkning på helbredet, er de en del af en sund kost. I 2021 konkluderede et kontrolleret forsøg, at hvis man spiser 150 gram kogte bælgfrugter om dagen, forbedres blodtrykket og kropssammensætningen. Selv blodlipidniveauer og markører for inflammation falder også.

Fuldkorn

Fuldkorn eller hele korn er korn, der er rige på uopløselige kostfibre, da de bevarer kliddet. Ligesom bælgfrugter, brune ris, byg, havre, majs m.fl. kræver de ikke meget vand for at vokse.

Når vi sammenligner med andre fødevarer, finder vi, at 1 kalorie fuldkorn kun kræver 0,13 liter vand til sin vækst. I mellemtiden kræver kød 2,7 liter pr. kalorie, grøntsager 0,35 liter og frugt 0,55 liter.

Forbruget af disse fødevarer mindsker også risikoen for kroniske sygdomme. En nylig artikel rapporterede en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, forskellige former for kræft og type 2-diabetes, når man spiste mere af disse kornsorter.

Vi tror også, du vil have glæde af at læse denne artikel: 5 lækre opskrifter til en vegansk kost

Nødder

Kuldioxid (CO2) er en vigtig faktor i klimaforandringerne. Nøddeafgrøder producerer den mindste mængde kuldioxid sammenlignet med andre proteinfødevarer.

For at generere 100 gram protein fra nødder udledes der i alt 0,26 kg CO2. Til sammenligning udleder 100 gram protein fra oksekød 49,89 kg CO2, fjerkræ 5,7 kg CO2 og æg 4,21 kg CO2.

Men disse frugter har brug for meget vand for at vokse. Det har vist sig, at en mandel kræver 3,2 liter vand for at vokse. Derfor anbefales det, at du begrænser dit forbrug af nødder, mens du arbejder på at reducere deres vandforbrug.

Følgende daglige portioner foreslås:

30 gram hakkede eller hele valnødder
2,5 dl nøddemælk
2 spiseskefulde nøddesmør

Et andet plus ved nødder er deres næringsværdi og sundhedsmæssige fordele. En undersøgelse fra 2020 rapporterede, at folk, der spiser mindst 28 gram nødder om dagen, har en lavere risiko for at få hjertesygdomme eller lide af en kardiovaskulær ulykke.

Lokale og sæsonbestemte fødevarer

En klimavenlig kost prioriterer lokale og sæsonbestemte afgrøder for at reducere forarbejdning, emballering, transport og fødevareforurening.

I denne forbindelse har United States Department of Agriculture (USDA) fundet ud af, at mellem 30 og 40% af de fødevarer, der produceres i det nordamerikanske land, kasseres og rådner på en losseplads. Metan, en af drivhusgasserne, produceres i forrådnelsesprocessen.

Når lokale grøntsager høstes, når de er i sæson, bevares deres vitaminer og mineraler også bedre, da de høstes ved optimal modenhed til forbrug, og deres transporttid reduceres.

Svampe

Svampe er karakteristiske, fordi de vokser blandt affaldet fra andre afgrøder, såsom på majskolber eller i skaller fra nødder. Dette reducerer madspild på lossepladser.

Svampe kræver også minimale mængder jord og vand for at understøtte deres vækst. I processen frigiver de meget små mængder CO2.

En undersøgelse viste, at den del af svampene, der vokser under jorden, er et alternativ til syntetisk plast. Det gør den mere alsidig og giver den flere fordele.

Det er også blevet fastslået, at 1,5 gram svampe giver 8-12 % kalium, 67-90 % D-vitamin og 12-18 % B2-vitamin. Desuden bidrager de kun med 1 % af de samlede kalorier.

Vi tror også, at du vil være interesseret i at læse dette: 7 typer miljøvenlig fødevareemballage, og hvad du skal undgå

Fødevarer, der skal begrænses i en klimavenlig kost

Fødevarer med den største miljøpåvirkning bør ikke være en del af en klimavenlig kost. Nedenstående vil vi tale om dem i detaljer.

Rødt kød

Den største ulempe ved rødt kød for miljøet er, at husdyrbrug producerer 7,2 megatons CO2 om året, hvilket bidrager med 41% af drivhusgasemissionerne.

På den anden side har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) undersøgt den mulige kræftfremkaldende virkning af dette kød og anbefaler at reducere forbruget.

Palmeolie

At reducere forbruget af palmeolie kan forhindre skovrydning og opløsning af levesteder for truede arter. Den kræver meget jord til dyrkning.

Den er også meget almindelig i forarbejdede fødevarer. Derfor vil vores forbrug af industrialiserede produkter også falde, hvis vi reducerer dyrkningen af denne olie.

Ultraforarbejdede fødevarer bør ikke indgå i en klimavenlig kost

Ultraforarbejdede fødevarer er kendetegnet ved at indeholde meget tilsat sukker og palmeolie. Derudover markedsføres en stor del i ikke-biologisk nedbrydelig plastemballage.

En undersøgelse fra samme år gjorde et interessant fund: For hver 10% kalorier fra ultraforarbejdede fødevarer er der 15% højere risiko for død.

Sukker

Det er klart, at dyrkningen af sukkerrør påvirker økosystemet. Det kræver brug af store mængder vand, bidrager til luftforurening, udledning af drivhusgasser og reducerer biodiversiteten.

Alt dette kommer oveni det faktum, at overdrevent sukkerforbrug kan føre til fedme, hjertesygdomme og type II-diabetes.

Personer tager donuts — Sukker hører ikke hjemme i denne type kost. Det bør undgås i alle dets præsentationer.

Hvordan anbefales madlavning i en klimavenlig kost?

Vi ved allerede, hvilke fødevarer der skal og ikke skal inkluderes i en klimavenlig kost. Men hvad gør vi med dem? Det bedste er at spise dem rå, når det drejer sig om grøntsager. Det sparer energi og udleder ikke kulstof.

I nogle tilfælde, såsom bælgfrugter og fuldkorn, er man nødt til at koge dem for at blødgøre dem. Til det formål er det bedst at bruge en trykkoger og skære ned på bagningen, da ovnen er det mest energiforbrugende madlavningsudstyr.

Når du følger klimadiæten, skal du huske ikke at smide mad ud og få mest muligt ud af resterne. Denne type affald producerer 10% af alle drivhusgasser.

Sørg under alle omstændigheder for at søge råd hos en ernæringsekspert. Da det er nødvendigt at undgå visse fødevarer, er det bedst at få en kostplan udviklet af en ekspert for at undgå ernæringsmæssige mangler.