Mellemgulvsbrok: Årsager og naturlige midler til behandling
Mærker du en brændende følelse i maven? Er det svært at synke? Har du kvalme? Disse symptomer kunne være tegn på mellemgulvsbrok. I værste tilfælde kan det kræve operation.
Hvad er mellemgulvsbrok og hvad er symptomerne?
Hiatus hernie, eller brok i mellemgulvet, opstår, når en del af maven sidder forkert ovenover mellemgulvet. Mavesyre kan dermed lettere stige op ad spiserøret, hvilket betyder, at det ofte forveksles med gastrisk reflux. Dog er sure opstød og halsbrand ikke nødvendigvis et symptom på denne lidelse.
Mellemgulvsbrok er en meget almindelig lidelse, og ses oftest hos personer over 50 år. Man mener, at en stor procentdel af befolkningen har denne lidelse, selvom mange ikke har symptomerne.
Symptomer på mellemgulvsbrok
De mest almindelige symptomer er:
- Halsbrand eller en brændende fornemmelse i maven
- Smerter i brystet
- Problemer med at synke
- Dårlig ånde
- Luft i maven
- Ekstrem sult, selv efter lige at have spist
- Opkastninger med blod
- Mørk afføring
Opkast og mørk afføring ses kun i de mest alvorlige tilfælde. Derudover kan man have denne lidelse uden at have symptomer, hvilket gør den vanskeligere at diagnosticere.
Hvad skyldes det?
Nogle af årsagerne til brok i mellemgulvet er:
- En svag mellemgulvsmuskel
- Øget pres på maven på grund af hoste, toiletbesøg eller opkast
- Rygning
- Overvægt
Naturlige midler til at behandle mellemgulvsbrok
Der findes mange naturlige midler til at behandle brok i mellemgulvet. De vil lindre symptomerne mærkbart og kan fungere som et supplement til medicin, træning osv.
Te af morgenfrue
Morgenfrue har antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber. Derfor vil te af denne plante hjælpe med at forbedre fordøjelse og lindre halsbrand.
Vi anbefaler, at du drikker en kop efter hvert måltid.
Ingredienser
- 1 tsk morgenfrueblomster
- 2,5 dl vand
- Honning (efter smag)
Fremgangsmåde
- Kog morgenfrue i vandet i ti minutter
- Lad det trække i ti minutter og si det
- Sød evt. med honning og drik
Æblecidereddike
En af de mest effektive naturlige midler for mellemgulvsbrok er æblecidereddike. Det kan også hjælpe på mave-/tarmlidelser.
Vi anbefaler, at du drikker det efter hvert måltid.
Ingredienser
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 glas vand (2,5 dl)
Fremgangsmåde
- Put æblecidereddiken i vandet
- Bland godt og drik
Læs også: 8 fordele ved æblecidereddike, alle bør kende til
Aloe Vera juice
Aloe vera er en plante med mange medicinske egenskaber. Det hjælper på forstoppelse, er fantastisk til sårheling, og det lindrer symptomer på mellemgulvsbrok.
Vi anbefaler, at du drikker denne drik dagligt
Ingredienser
- 1 stængel Aloe Vera
- 1 glas citronsaft
- Honning (efter smag)
Fremgangsmåde
- Fjern først geleen fra stænglen
- Vær opmærksom på at du fjerner den gullige sekret, eftersom dette kan gøre drikken mere bitter og endda kan give diarre
- Hæld derefter saft og gele i blenderen og blend det godt sammen
- Sød med honning og drik
Kamillete mod mellemgulvsbrok
En te af kamille har beroligende og antiinflammatoriske egenskaber. Det er en fantastisk drik til at lindre mavepiner.
Ingredienser
- 2 spsk tørret kamilleblomst
- 2,5 dl vand
Fremgangsmåde
- Kog vandet i et par minutter
- Hæld vand og kamille i et glas
- Lad det trække i et par minutter og drik
Te på laurbærblade mod mellemgulvsbrok
Laurbærblade fremmer fordøjelsen og forebygger mavekramper. Det skyldes, at det indeholder eugenol, som har carminative egenskaber og kan forebygge mavesår.
Drik en kop af denne te for at lindre symptomerne på mellemgulvsbrok.
Læs også: Mulige fordele ved hvidløg og honning
Ingredienser
- 2 laurbærblade
- 2,5 dl vand
Fremgangsmåde
- Bring vandet i kog, tilsæt laurbærbladene og lad det trække
- Si derefter teen og drik
Mellemgulvsbrok kan kontrolleres, men det er vigtigt, at det bliver behandlet tidligt for at undgå komplikationer eller, i værste fald, operation. Disse naturlige midler vil både hjælpe med at fjerne symptomerne og forbedre din livskvalitet.
Ud over at benytte disse midler, er det vigitgt med en sund kost. Husk også, at rygning forværrer denne lidelse. Slutteligt, gå til lægen, hvis du er bekymret.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Roman, S., & Kahrilas, P. J. (2013). Hiatal hernia. In Principles of Deglutition: A Multidisciplinary Text for Swallowing and its Disorders. https://doi.org/10.1007/978-1-4614-3794-9_51
- Hyun, J. J., & Bak, Y. T. (2011). Clinical significance of hiatal hernia. Gut and Liver. https://doi.org/10.5009/gnl.2011.5.3.267