Moringaolie: Egenskaber og anvendelse
Moringa er en træslægt fra det tropiske og subtropiske klima, som består af 13 forskellige arter. Moringa oleifera, som stammer fra Indien, og som der laves moringaolie på, er den mest kendte.
Denne olie er kendt for at at sine fordele inden for sundhed og hudpleje. Den bruges som regel til at rense og fugte både hud og hår. Man kan også få moringa i andre former, såsom pulver, kapsler, pulveriserede blade og frø.
Læs med her for at lære mere om denne plantes olie, hvordan man udvinder og anvender den, samt hvilke fordele og mulige bivirkninger den har.
Hvad er moringaolie?
Som vi lige har nævnt, udvindes olien fra frøene af Moringa oleifera-træet. Denne plante, som også kaldes trommestiktræ, findes i Kerala, der er en stat i det sydligste Indien.
En anden interessant ting ved denne art er, at alt kan bruges (frø, rødder, bark, blomster og blade) til forskellige formål (madlavning, kosmetik og medicin). Derfor kaldes det ofte for miraklernes træ eller livets træ.
Derfor er det heller ikke overraskende, at olien kan bruges til formål som blandt andet madlavning. Den bruges også som ingrediens i mange kosmetikprodukter til hud- og hårpleje.
Udvindingsprocessen
Som du har læst ovenstående, udvindes moringaolie fra frøene. De har en skal, som beskytter kernen, og indeholder omkring 40% af olien.
Den mest almindelige metode til at udvinde olien er ved at presse frøene med en skruepresser. Der er dog grænser for, hvor meget der kan udvindes fra frøene, selvom koldpresning producerer den bedste kvalitet af olie.
Derfor opvarmer eller opløser mange producenter dem for at få et større udbytte. Nogle mener, at der kan udvindes op til 50% mere olie på denne måde, men det mindsker kvaliteten og renheden af det endelige produkt. Derfor anbefaler eksperter at købe koldpresset moringaolie.
Interessant er det også, at det kræver omkring 500 moringafrø (cirka 35 bælge) for at udvinde 30 milliliter koldpresset moringaolie. Derfor er denne olie så dyr at købe.
Anvendelse af moringaolie
Anvendelsen af denne olie kan dateres tilbage til ældgammel tid, hvor folk brugte den som en ingrediens til kosmetisk brug. Nogle af disse anvendelsesformer findes stadig, mens andre, som følgende, er blevet udviklet:
- Parfumeindustrien bruger den som renser, fugter og smøremiddel på grund af dens høje indhold af oliesyre (en enkeltumættet fedtsyre fra omega-9-familien).
- Den er et billigt og næringsrigt alternativ til dyre olier i fødevareindustrien og gastronomien, takket være dens rige indhold af protein og oliesyre.
- Moringaolie er også en faktor for den vedvarende energi (et studie fra Bioresource Technology viser, at den er et godt bioalternativ til råolie).
Fordelene ved moringaolie
Moringa oleifera-frø er en kilde af kemiske forbindelser (enkeltumættet fedtsyrer, proteiner, steroler osv.), som bidrager til menneskets sundhed. Lad os se nærmere på, hvordan denne olie kan hjælpe dig.
Sundhed og madlavning
Moringaolie kan være godt på følgende måder, når det kommer til den generelle sundhed:
- Ifølge en undersøgelse i Nutrients kan sterolerne i moringaolie sænke niveauet af dårlig kolesterol og LDL.
- Olien er rig på beta-sitosterol, som er et phytosterol, der findes i planter med antioxiderende og antidiabetiske egenskaber (der mangler bevismateriale på dette).
- De aktive forbindelser i moringaolie (vitamin E, catechin, quercetin, ferulsyre og zeatin) har antioxiderende og antiinflammatoriske egenskaber, som mennesker kan optage både lokalt og oralt (nogle mener, den er effektiv mod akne).
Skønhed og hudpleje
Olien er god for huden på disse måder:
- Moringaolie er en effektiv fugtgiver og kan derfor være god mod tør og følsom hud. Den indeholder nemlig 40% enkeltumættede fedtsyrer og 70% oliesyre, som bidrager til hudens beskyttende lag, der forhindrer tab af vand og udsættelse for skade.
- Olien er en god ansigtsrens takket være dens store indhold af oliesyre.
- Den kan fungere som anti-age. Selvom moringaolie kan udfylde linjer i huden og give sund hud, skal du gå efter en, der er frisk og har et lavt indhold af frie oliesyrer.
- Ifølge en undersøgelse i Advances in Traditional Medicine, er moringaolie god mod hudafskrabninger, snit og forbrændinger.
- Ifølge en undersøgelse i Lipids ind Health and Disease har olien antiinflammatoriske egenskaber, som kan rense huden og forhindre mulige udbrud. Derfor ses den ofte som en vigtig ingrediens i behandlingen af pigmentering, linjer, rynker og akne.
- Folk bruger moringaolie som en basisolie i aromaterapi, da den har en lang holdbarhed.
Anden brug af moringa
Frøene bruges ikke kun til olie. Folk bruger dem også som føde til kvæg sammen med frugt og blade.
I lande i det sydlige Afrika bruger folk også frøene til at desinficere drikkevand. De bruger også bladene som organisk gødning i plantager.
Bivirkninger ved moringaolie
Der findes ikke tilstrækkeligt med videnskabeligt bevis for bivirkningerne ved moringaolie, selvom der tales om dens nærmest mirakuløse og sikre anvendelse.
Derfor skal du tage en allergitest, hvis du har tænkt dig at bruge det lokalt. Du kan eksempelvis smøre lidt på bag øret, lade det sidde i 24 timer og stoppe igen, hvis du oplever en negativ reaktion.
Ting at holde øje med ved moringaolie
Moringaolie er et produkt fra frøene af Moringa oleifera. Det er den mest kendte art i slægten. Den mest anvendte form er til pleje og madlavning.
Fordelene er, at den virker antioxiderende og antiinflammatorisk og kan reducere kolesteroltallet.
Den kan også give huden et bedre udtryk. Den kan rense, fugte, bekæmpe akne og reducere linjer i huden.
Der er ikke bevis nok til at definere bivirkningerne. Eksperter anbefaler dog at teste olien af, inden man bruger den, samt at tale med en specialist.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rashid, U., Anwar, F., Moser, B. R., & Knothe, G. (2008). Moringa oleifera oil: a possible source of biodiesel. Bioresource technology, 99(17), 8175–8179. https://doi.org/10.1016/j.biortech.2008.03.066
- Trautwein, E. A., Vermeer, M. A., Hiemstra, H., & Ras, R. T. (2018). LDL-Cholesterol Lowering of Plant Sterols and Stanols-Which Factors Influence Their Efficacy?. Nutrients, 10(9), 1262. https://doi.org/10.3390/nu10091262
- Meireles, D., Gomes, J., Lopes, L., Hinzmann, M., & Machado J. (2020). A review of properties, nutritional and pharmaceutical applications of Moringa oleifera: integrative approach on conventional and traditional Asian medicine. Advances in Traditional Medicine (ADTM), 20, 1–21. https://doi.org/10.1007/s13596-020-00468-0
- Nadeem, M., & Imran, M. (2016). Promising features of Moringa oleifera oil: recent updates and perspectives. Lipids in health and disease, 15, 212. https://doi.org/10.1186/s12944-016-0379-0