Prævention til huden: Typer og effekter

Prævention kan have positive og negative effekter på huden. Anvendelse af det til at behandle hudlidelser såsom akne studeres mere og mere.
Prævention til huden: Typer og effekter

Sidste ændring: 28 marts, 2021

P-piller er nyttige til mere end blot at forebygge graviditet og kan være effektive i behandlingen af hudlidelser. De har endda vist sig at være effektive til at rette op på lidelser såsom akne, hårtab hos kvinder og hirsutisme. Mange kvinder bruger derudover specifikt prævention til huden.

Der er forskellige typer af p-piller, og de har alle både positive og negative effekter på det yderste lag af huden. Det er derfor, vi vil gennemgå nogle af disse aspekter nedenstående. Du bør dog altid tale med din læge, hvis du har nogen spørgsmål.

Hvad er de gængse bivirkninger ved prævention?

Ifølge studier af Australian Family Physician kan prævention med hormoner påvirke huden på tre forskellige måder:

  • Reducere mængden af androgene hormoner, som æggestokkene og binyrerne producerer.
  • Begrænse mængden af testosteronder cirkulerer i blodbanen, og nedtone den biologiske aktivering, som er det, der forårsager fysiologiske effekter.

Prævention kan også have uønskede eller negative effekter på huden. For eksempel oplever nogle kvinder misfarvning af huden eller hyperpigmentering, en ubehagelig reaktion, som typisk opstår efter eksponering for uv-stråler uden ordentlig solbeskyttelse.

Med andre ord kan prævention med hormoner forårsage eller forværre melasma, som er en lidelse, hvor mørkebrune og uregelmæssige pletter dukker op i området over overlæben, på panden og på kinderne. En form af denne hudlidelse kan dukke op under graviditet, hvilket understreger indvirkningen af den hormonelle komponent.

Kvinde med uren hud vil bruge prævention til huden

Typer af prævention til huden

Alle er forskellige, præcis ligesom hormonniveauerne hos hver kvinde er forskellig. Når det er sagt, er det umuligt at forudsige bivirkningerne, som en person kan opleve ved at tage p-piller. Der er adskillige typer af prævention, som er blevet studeret i dybden, og er nu gængse og betroede. Læs mere om de forskellige typer nedenstående.

Oral prævention er den foretrukne type prævention til huden

Den primære grund til, at akne opstår i puberteten, er, at kroppen producerer det mandlige kønshormon, testosteron, i store mængder. På trods af dets navn er det både piger og drenge, der producerer testosteron.

Anvendelse af p-piller kan forbedre både inflammatorisk og ikke-inflammatorisk akne. Disse lægemidler indeholder de to kvindelige kønshormoner, østrogen og progestin, hvilket modvirker testosteron.

På trods af det er størstedelen af p-piller ikke blevet videnskabeligt bevist til at kunne behandle akne. Der er også behandlinger uden hormoner, som kan hjælpe, hvoraf nogle af dem har færre bivirkninger.

Indsprøjtninger

En enkelt indsprøjtning kan holde i op til 90 dage. Læger giver indsprøjtningen i overarmen eller i ballen.

Disse indsprøjtninger, både kombineret og kun med progestin, er gode løsninger til sikker og effektiv prævention, som kan fortrydes senere. Over årene er de blevet mere populære, fordi de er praktiske og sikrer, at forbrugerne ikke glemmer at tage deres daglige pille, hvilket er et problem for mange kvinder, som bruger p-piller.

Denne indsprøjtning hjælper med at forbedre akne på grund af den reducerede aktivitet af talgkirtlerne. Forklaringen er den samme som den for p-piller.

Spiral

Kobberspiral er blandt de typer af prævention, som ikke indeholder hormoner, ligesom kondomer, naturlige metoder til prævention og operation. Kobberspiraler påvirker derfor ikke hudlidelser.

På den anden side kan spiral med hormoner afgive en begrænset mængde progestin, når de sidder i livmoderen. Det betyder selvfølgelig, at de er i stand til at ændre produktionen af talg.

P-stav

En p-stav er en lille stav, der sættes ind under huden, næsten altid i overarmen. Denne type prævention frigiver vedvarende progestin.

Det er vigtigt at nævne, at effekterne af progestin på huden ikke er så kendte som dem for østrogen. P-stave med progestin kan dog føre til en øgning i vaskulatur og en øget produktion af talg.

Vi anbefaler, at du også læser: Ofte stillede spørgsmål om p-piller

P-ring

Denne præventionsmetode er en gennemsigtig, fleksibel ring af polyethylen eller vinylacetat, som langsomt frigiver østrogen og progestin i kroppen, når den sidder i skeden. På den måde forhindrer den, at æggestokkene frigiver æg i menstruationscyklussen.

For personer, der har brugt denne præventionsmetode i længere tid af gangen, har der været en betydelig bedring i symptomerne på akne. Det er endnu en gang den hormonelle komponent af præventionen, som er ansvarlig for denne positive effekt.

Fortrydelsespille

Denne type nødløsning er beregnet til at forebygge graviditet, efter en kvinde har haft ubeskyttet sex eller præventionsmetoden har fejlet (for eksempel et ødelagt kondom eller en glemt pille). Fortrydelsespillen har fået sit navn, fordi den ulig de andre metoder er tiltænkt til efter sex og ikke før.

Fordi denne pille er rig på progestin, er dens effekter anderledes. Den kan have androgene egenskaber, eftersom den nedbrydes i kroppen, hvilket fører til udbrud og større talgproduktion end normalt.

Kvinde med spiral i hånden

Måske denne artikel også vil interessere dig: Præventionsmetoder: Myter og sandheder

Bør jeg bruge prævention til huden?

Ifølge et studie i Journal of the American Academy of Dermatology kan anvendelse af p-piller have de samme effekter som antibiotika efter seks måneders anvendelse, selvom antibiotika mod akne kan have bedre effekter efter blot tre måneders anvendelse. Det viser det store potentiale, som prævention har i den dermatologiske industri.

Som følge af det kan anvendelse af prævention til huden i stedet for antibiotika være det bedste valg til specifikt at behandle akne på lang sigt. Det kan ses som en sekundær fordel ved prævention med hormoner foruden dets effekter som en metode til at forebygge graviditet.

Hvis du er interesseret i at kontrollere de hudlidelser, du måske har, bør du tale med en dermatolog. De vil kunne hjælpe dig med at overveje de forskellige risici og afgøre niveauet af akne, du har, for at kunne identificere den bedste behandling.

Det kan interessere dig ...
Prævention efter seksuel krænkelse
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Prævention efter seksuel krænkelse

Seksuelt overfald bringer mange konsekvenser for offeret. Det kan føre til uønskede graviditeter, hvorfor prævention efter seksuel krænkelse er nødvendig.



  • Thomas P, Dalle E, Revillon B, Delecour M, Devarenne-nicolle MF, Pagniez I. Bilan cutane de la contraception hormonale [Cutaneous effects in hormonal contraception]. NPN Med. 1985;5(81):19-24.
  • Foldes EG. Pharmaceutical effect of contraceptive pills on the skin. Int J Clin Pharmacol Ther Toxicol. 1988;26(7):356-359.
  • Effect of contraceptives on the skin. Aust Fam Physician. 1988;17(10):853-856.
  • Vaglio, Roxana Fernández, and Natalia Pérez Céspedes. “Acné vulgaris: actualizaciones en fisiopatología y tratamiento.” Revista Ciencia y Salud Integrando conocimientos 4.4 (2020): ág-52.
  • Arowojolu AO, Gallo MF, Lopez LM, Grimes DA. Combined oral contraceptive pills for treatment of acne. Cochrane Database Syst Rev. 2012;(7):CD004425. Published 2012 Jul 11. doi:10.1002/14651858.CD004425.pub6
  • Raudrant D, Rabe T. Progestogens with antiandrogenic properties. Drugs. 2003;63(5):463-492. doi:10.2165/00003495-200363050-00003
  • Requena, C., and B. Llombart. “Oral Contraceptives in Dermatology.” Actas Dermo-Sifiliográficas (English Edition) (2020).
  • Crimer, Nicole, Roberto Mercau, and David Colica. “Tratamiento del acné en la adolescencia.” Evidencia, actualizacion en la práctica ambulatoria 21.3 (2018).
  • Gómez-Flores, Minerva, and Sonia Chávez-Álvarez. “Asociaciones hormonales del acné y su tratamiento.” Dermatología Revista Mexicana 63.S1 (2020): 25-32.