Motion og hjertesygdom: Hvad skal du tage hensyn til?
Motion og hjertesygdom kan godt kombineres. Faktisk har mennesker med hjertesygdomme stor gavn af kontrolleret træning under lægeligt tilsyn. At have hjerteproblemer sætter visse grænser, når det gælder fysisk aktivitet, men det betyder ikke, at vi ikke bør gøre noget. Tværtimod er det meget vigtigt at opretholde en god fysisk og psykisk tilstand.
Det vil bl.a. give andre vigtige sundhedsmæssige fordele at undgå en stillesiddende livsstil. For eksempel sænker det kolesterolniveauet, regulerer blodtrykket, forebygger fedme og forbedrer humøret.
Det er vigtigt for voksne, unge og børn med denne type patologi at indføre en træningsrutine. Nedenstående beskriver vi detaljeret, hvordan man gør det, og hvilke anbefalinger man skal anvende. Læs med!
Vigtigheden af fysisk aktivitet
Det er vigtigt for alle at opretholde regelmæssig fysisk aktivitet, men i endnu højere grad for personer med hjertesygdomme. Det er især med til at styrke myokardiet, dvs. hjertemusklen. Dette forebygger forskellige symptomer, f.eks. brystsmerter.
Motion har også en positiv effekt på glukosekontrol, tarmfunktionen og calciumbinding i knoglerne. Det hjælper også med at opretholde en korrekt vægt, hvilket er nøglen til at forebygge mange sundhedsproblemer.
Personer med hjertesygdomme bør dog motionere under lægelig overvågning. Det er ikke tilrådeligt for dem at deltage i spontan fysisk aktivitet, især hvis de for nylig har haft et hjerteanfald, er blevet opereret, har diabetes eller har hyppige brystsmerter.
Fysisk træning har fordele for patienter med hjertesygdomme. Den bør dog overvåges af en læge.
Motion og hjertesygdom: Hvad skal man gøre?
Personer med hjertesygdomme bør altid rådføre sig med deres læge, før de påbegynder et træningsprogram. Ligeledes bør de konsultere lægen, hvis de ønsker at øge sværhedsgraden af deres rutiner, eller hvis de har nogen form for ubehag, når de udfører dem.
Ideelt set bør hver plan gennemføres gradvist. Det vil sige, at man skal starte med en let aktivitet som f.eks. gåture, svømning, jogging eller cykling, altid med forsigtighed. Dette kan gentages to eller tre gange om ugen, afhængigt af den fysiske kondition.
Andre aspekter, der bør tages i betragtning, er følgende:
- Før du træner, er det tilrådeligt at strække ud i 5 minutter eller gå en lille tur for at varme op.
- Når du er færdig, bør du lave den samme øvelse, men langsommere. Formålet er at køle musklerne, herunder hjertet, ned.
- Hvis der er træthed eller nogen form for hjertesymptomer, bør du stoppe.
- I varmt vejr er det bedst at træne tidligt om morgenen eller om aftenen.
- Modstandstræning med vægte kan være meget nyttigt. Det hjælper dog ikke folk med hjertesygdomme lige så meget som aerob træning.
- Det er bedre at lave flere sæt lette øvelser end kun få sæt intense øvelser.
- Der bør opretholdes en passende åndedrætsrytme. Om nødvendigt er det tilrådeligt at konsultere en træner eller en fysioterapeut.
- Der bør altid bæres løstsiddende tøj. Tætsiddende tøj anbefales ikke til personer med hjertesygdomme.
- Et formelt hjerterehabiliteringsprogram kan være den bedste løsning. Dette bør drøftes med din læge.
Du vil måske også være interesseret i: 7 tips til et sundt hjerte
Motion og hjertesygdom kræver et tjek på forhånd
Et af de aspekter, der bør overvejes, er gennemførelsen af et tjek inden start på fysisk aktivitet. Dette er meget vigtigere, når personer med hjertesygdom ønsker at starte en konkurrencesport.
Det er tilrådeligt at få en detaljeret gennemgang af den kliniske historie samt nogle tests. Disse omfatter et elektrokardiogram og Doppler-ekkokardiografi. Andre undersøgelser, såsom angiografi, koronarangiografi osv. kan også være nødvendige.
Det samme gælder for børn med hjertesygdomme. Det er almindeligt, at forældre har en tendens til at overbeskytte dem og forhindre dem i at dyrke sport, især hvis de er konkurrencemennesker. I virkeligheden kræver de kun en læges godkendelse efter en lægeundersøgelse.
Som hovedregel kan mindreårige med disse sygdomme uden problemer dyrke motion og sport. Det eneste, der skal reguleres, er intensiteten af den fysiske aktivitet. Hvis en bestemt sport kræver en stor indsats, vil en forudgående undersøgelse afsløre, om der er nogen risiko.
Før der udformes en træningsplan for patienter med hjertesygdomme, bør lægen foretage kontrolundersøgelser for at vurdere risiciene.
Afsluttende anbefalinger
Det er meget vigtigt for personer med hjertesygdomme at være opmærksomme på faresignalerne. Tegn som brystsmerter, svimmelhed, uregelmæssig hjerterytme, åndenød eller kvalme bør betragtes som advarselstegn. Hvis disse opleves, er det bedst at stoppe med at træne.
Hvis du stopper med aktiviteten, men symptomerne ikke forsvinder, er det tilrådeligt at opsøge en læge hurtigst muligt. Hvis symptomerne forsvinder efter at have stoppet træningen, er det dog tilrådeligt at notere sig, hvad der er sket, og drøfte det med lægen ved næste kontrolundersøgelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Díez, J., López, B., González, A., Ardanaz, N., & Fortuño, M. A. (2001). Respuestas del miocardio al estrés biomecánico. Revista española de cardiología, 54(4), 507-515.
- Hernández Burgos, N. (2020). Impacto del ejercicio físico en pacientes con enfermedad inflamatoria intestinal. Revisión sistemática.
- Rodriguez, M. (2013). Valoración funcional y prescripción de ejercicio en pacientes con cardiopatía. Centre de Medicina de l’Esport de l’Ajuntament de Granollers. Barcelona, 221-226.
