Myter om psykoterapi, der er blevet aflivet

Der er mange myter om virkningerne af psykoterapi. De fleste af dem er dog allerede blevet modbevist. Lær om dem i denne artikel!

“Jeg går ikke til psykolog, for jeg er ikke skør.” Dette er måske en af de mest udbredte myter om psykoterapi. Vi hører den ofte, f.eks. efter at vi har rådet en ven til at søge psykologhjælp. Det er dog ikke den eneste falske overbevisning omkring psykologsamtaler.

Desværre er der siden oldtiden blevet indpodet mange myter i samfundet om dette emne. Sandheden er, at terapi er et berigelsesrum, som giver ledsagelse og strategier til at øge trivslen i hverdagen.

Lad os lære lidt mere om det.

Myter og sandheder om psykoterapi

I dag er mange fejlagtige overbevisninger om psykologisk terapi blevet nedbrudt. Alligevel er der stadig nogle myter om, hvordan den virker og dens effekter. Som følge heraf får mange mennesker ikke adgang til denne behandling for at løse deres problemer og forbedre deres mentale sundhed.

Hvad er de mest almindelige myter om psykoterapi? Lad os se nærmere på dem.

1. “Psykoterapi er for skøre mennesker”

Denne myte skjuler to grundlæggende fejl. Den ene af dem har at gøre med stigmatiseringen af psykiske sygdomme. Nogle mennesker konsulterer simpelthen terapeuter for hverdagsproblemer, såsom vanskeligheder med at socialisere, tage en eksamen, falde i søvn og andre problemer.

På den anden side tror man ofte, at alle mennesker, der konsulterer en psykolog, har et eller andet problem, og det er ikke nødvendigvis tilfældet. Nogle gør det for at arbejde med de positive aspekter, de allerede har, eller er interesserede i at uddybe deres selvforståelse.

I sidste ende er det også almindeligt at høre, at psykologer er dem, der er skøre, og at de vælger dette erhverv for at løse deres problemer. Falsk! Det eneste sande er, at fagfolk også lærer værktøjer og ressourcer, som de kan anvende i deres liv fra mange års studier og læring.

2. “En fremmed vil ikke kunne hjælpe mig”: Typise myter om psykoterapi

Selv om terapeuten i begyndelsen er en fremmed, begynder der med tiden at blive opbygget et terapeutisk forhold baseret på tillid, empati, åben lytning og professionel etik.

I den forbindelse er det også en god idé at fremhæve, at denne “fremmede” har en teoretisk baggrund og værktøjer vedrørende flere emner. Derfor kan han eller hun hjælpe med hensyn til årsagen til konsultationen eller ubehaget hos den person, der kommer til terapi.

3. “De går altid bare tilbage til fortiden og din barndom”

Det er vigtigt at forstå, at terapeuterne har brug for en ramme og en kontekst for at forstå og lære deres klienter at kende. Dette indebærer bl.a. at stille spørgsmål og tage fat i emner i forbindelse med opdragelse, barndom og relationer.

Fokus er dog ikke altid på denne fase af livet. Faktisk tager mange psykologi- og terapiskoler kun dette emne op i den indledende samtale og på et andet tidspunkt, kun hvis det er nødvendigt.

4. “I psykoterapisessioner er det kun klienten, der taler”

Det er ikke sandt. Nogle teknikker opfordrer deres terapeuter til at gribe mere ind end andre. Under alle omstændigheder gør terapeuten, hver gang han eller hun griber ind, det i overensstemmelse med den nytte, som kommentaren kan have.

Det er således ikke et spørgsmål om strengt at følge præmissen om at gribe ind eller lade være, men snarere om at vurdere i henhold til det, der sker i det øjeblik, hvor sessionen finder sted. I mange tilfælde anvendes der, afhængigt af klienten, forskellige typer teknikker, f.eks. metoden med den tomme stol og rollespil.

5. “I psykoterapi fortæller de dig, hvad du skal gøre”: Gængse myter om psykoterapi

Klienterne har ikke en passiv rolle i terapien. Faktisk tværtimod: Det forventes, at de engagerer sig i det terapeutiske rum og er orienteret mod forandring. Det indebærer, at de skal påtage sig en aktiv og ansvarlig rolle og deltage i det, som den ansvarlige fagperson foreslår.

I dette tilfælde er formålet ikke at fortælle dem, hvad de skal gøre, men at give nogle retningslinjer, råd eller synspunkter, så klienterne kan beslutte, hvad der er bedst for dem.

Terapeuterne forsøger ikke at skabe et afhængighedsforhold. De er interesserede i, at personen lærer at reflektere, observere sig selv og tilegne sig copingressourcer.

6. “Terapi varer i årevis”

Dette er endnu en af de almindelige myter om psykoterapi.

I virkeligheden er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Nogle terapier er mere fokuserede end andre, og det bestemmer visse terapeutiske mål i løbet af nogle få sessioner. Derefter bliver klienten udskrevet.

Nogle er måske mere omfattende. På trods af dette kan personen selv vælge den, som vedkommende føler er mest hensigtsmæssig.

Fordelene ved psykoterapi

Som det fremgår af en artikel offentliggjort i Neurotherapeutics, understøtter evidensbaserede psykoterapier effektivt behandlingen af en lang række forskellige psykiatriske tilstande. Derudover omfatter deres fordele følgende:

• Uddybning af vores selvviden.
• Forbedring af selvværd og selvtillid.
• Opdage årsagerne til, at vi har en bestemt adfærd.
• At lære at møde konflikter på en sund måde.
• Forbedring af vores relationer.
• At udvikle sociale færdigheder og lære at sætte grænser.
• At møde og løse problemer af enhver art (arbejde, erhverv, relationer, familie osv.).

I sidste ende søger psykoterapi at fremme en tilstand af velvære hos personen for at forbedre livskvaliteten.

I hvilke tilfælde kan psykoterapi være nyttig?

At starte psykoterapi behøver ikke at være forbundet med at have et problem, tværtimod! Ofte gør en tidlig tilgang det muligt at gribe ind i tide, hvilket forhindrer en situation i at eskalere og blive større.

Det gør det endda muligt at håndtere hverdagsproblemer, der i øjeblikket virker uvæsentlige. Derfor er det godt at betragte denne form for terapi som et nyttigt rum for selvomsorg.

Psykoterapi er ikke ensbetydende med at have problemer

Generelt er det bedst at fremme et positivt syn på, hvad psykoterapi repræsenterer. Først og fremmest er der ikke noget galt med at have problemer eller spørgsmål og bede om hjælp til at løse dem. Det gør os ikke svage, men snarere tværtimod: Det giver os mulighed for at blive stærkere ved at identificere det, vi har brug for.

For det andet kan det at gå til psykolog være et livsstilsvalg, der giver os mulighed for at være i større kontakt med os selv. Det er et rum, der kan gøre os i stand til at opnå ægte personlig udvikling og tilfredsstillelse.