Når knæskallen går af led: Alt, du skal vide
Knæskallen går af led, når knæknoglen tvinges af led. Det kan opstå grundet et fald, et direkte slag på knæet, eller hvis man drejer knæet forkert.
Ofte forekommer forskydningen af knæskallen mod ydersiden af benet. Det er mere sandsynligt, at det opstår under sport eller motion.
Årsager til, at knæskallen går af led
Når knæskallen går af led, er det ofte et resultat af en pludselig retningsændring af benet, når det rører jorden. Det kan dog også opstå, når knæet oplever en direkte skade.
Når knæskallen forskydes, bliver leddet ustabilt, og derfor kan du falde. Du vil også mærke intens smerte, og du vil ikke være i stand til at bukke i knæet. Man kan ofte se, at knæet er forskudt. Hvis knæskallens forskydning skyldes direkte trauma, kan det brække ledkapslen.
Faktorer, der øger risikoen for, at knæskallen går af led
Nogle faktorer kan øge risikoen for, at knæskallen går af led. Det kan blandt andet være, hvis man er overvægtig eller meget høj, eller hvis man tidligere har oplevet dette problem. Det spiller også en rolle, hvis man tidligere har døjet med en knæskade.
Du skal også tage højde for fysiske egenskaber, der øger risikoen for, at knæet går af led:
- Patella Alta. Du har en særdeles høj patella (knæskal).
- Hvis du har X-formede ben, øges vinklen mellem lårmusklen og patellar tendon.
- Patellofemoralt ledbåndsbrud. Dette ledbånd forbinder knæskallen til lårbenet indefra. Det forhindrer knæskallen i at gå af led, når knæet er udstrakt, hvilket er dér, forskydningen oftest opstår.
Diagnose og symptomer
For at diagnosticere patellaluksation (når knæskallen er gået af led) vil lægen røre ved knæskallen og bøje benet, samtidig med at han eller hun bevæger det i forskellige retninger. Ved at anvende røntgenbilleder, MR-scanninger eller CT-scanninger kan lægen se billeder af den forskudte knæskal samt andre knæskader.
Når din knæskal er gået af led, vil det oftest være disse symptomer, der dukker op:
- Du vil først og fremmest opleve et opsvulmet og deformt knæ.
- Du vil ikke være i stand til at bøje knæet eller bære din egen vægt.
- Knæskallen vil være forskudt mod ydersiden af knæet.
- Overfølsomhed og smerte.
- Hypermobilitet i knæet.
- Brusskader, hvilket kan øge risikoen for at udvikle slidgigt.
Sådan lindrer du symptomerne
Eksperter anbefaler det følgende, hvis din knæskal er gået af led:
- Tag anti-inflammatoriske lægemidler. Brugen af medicin hjælper med at reducere betændelse og smerte. Du skal dog altid huske at snakke med din læge, før du påbegynder ny medicin.
- Brug is. Is hjælper med at reducere inflammation og smerte, og det forhindrer vævskader. Læg derfor noget is på knæet.
- Hold dit ben oppe. Forsøg at holde dit knæ hævet over dit hjerte så ofte som muligt. Derved kan du reducere smerte og betændelse.
- Fysioterapi. En fysioterapeut vil vise dig, hvilke øvelser du kan lave for at forbedre dine knæbevægelser. Gennem motion og træning kan du styrke dit knæ, øge dets stabilitet og lindre smerten.
Konklusion
I nogle tilfælde kan man ikke forhindre, at knæskallen går af led. Det er især gældende, hvad angår fysiske faktorer, som gør dig mere tilbøjelig til at opleve det. Men ved hjælp af motion og brugen af de rette teknikker kan du holde dine knæ stærke og fleksible.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- http://guiasdnl.com/rodilla/sindrome-patelofemoral/downloads/Guia-Sindrome-Patelofemoral-Grunethal.pdf
-
Andrish, J. (2006). Luxación rotuliana recidivante. Revista Española de Cirugía Ortopédica y Traumatología. https://doi.org/10.1016/s1888-4415(06)76377-9
-
Segura, F., Soler Heredia, A., Fernández, R., & Gascó Gómez, J. (2001). Luxación congénita de rótula. Revista Española de Cirugía Osteoarticular.