Sådan behandler du åreknuder naturligt
Åreknuder er i sig selv et sundhedsproblem, og de opstår som resultat af et dårligt kredsløb, men de er i lige så høj grad et problem, hvis de bliver meget synlige og rammer ens selvtillid.
I denne artikel ser vi på nogle naturlige behandlingsmetoder for åreknuder, som du kan benytte i hjemmet for at forhindre, at åreknuder opstår, og for at afhjælpe og forbedre udseendet af dem.
Forbedr kredsløbet
Åreknuder starter som regel i leveren, det organ som regulerer vores blodcirkulation, og som sikrer, at vores blod er sundt. Det er vigtigt at huske, at en komplet behandling for åreknuder starter med en sund kost, som er rig på f.eks. disse fødevarer:
- Frugt og grøntsager, inkl. citron, grapefrugt, artiskokker og cikorierod
- Bønner: Kogt med spidskommen, fennikel eller kombu-tang
- Fuldkorn: Især ris, hirse, quinoa eller boghvede
- Æg, helst økologiske
- Fisk
- Lys kød
- Frugt og nødder: Rå eller ristede, men ikke stegte eller saltede
- Frø: Rå eller skud
- Olier såsom sesam, oliven, solsikkeolie, flax, hvedekimolie osv.,
- Vegetabilsk mælk fra for eksempel som korn, ris og mandler
- Krydderier som peber og gurkemeje
Derudover er det også vigtigt at undgå eller begrænse indtagelsen af:
- Rødt kød og pølser
- Mælk og mejeriprodukter
- Stegt mad og færdigretter
- Alkohol
Reguler tarmene
Indvoldene er vigtige for din fordøjelse, og for hvor god din blodcirkulation er. Hvis ikke tarmene fungerer optimalt, eller du måske er lidt stoppet, så kan du risikere, at kroppens blodcirkulation bliver hæmmet.
Det er vigtigt, at vi behandler problemer i tarmene, helst med naturlige behandlinger, især hvis det drejer sig om forstoppelse, eller hvis man er særligt udsat og lider af en irritabel tyktarm eller diarré, som begge er mere almindelige end man lige tror.
Téer, som øger blodcirkulationen
Vi skal passe på vores kroppe udenpå og indefra. Derfor er det anbefalet at drikke té hver dag som hjælper med kredsløbet. F.eks. er følgende urter fremragende valg.
- Planter, der øger leverfunktionen: boldo-planten fra Sydamerika, mælkebøtte og tisler (dog ikke, hvis du lider af alvorlige leverproblemer)
- Rosmarin og indisk pennywort (også kendt som Gøla Kola) er rigtig gode til at øge blodomløbet i de forskellige kropsdele (hvis du lider af for højt blodtryk, skal du ikke bruge rosmarin)
- Planter, der øger mikrocirkulationen: Ginkgo biloba.
- Hørolie for at regulere tarmene
Hvis du gerne vil forsøde téerne en smule, kan du tilføje saften fra en halv citron og en smule stevia eller honning.
Koldt vand
Koldt vand kan give lette de problemer, der opstår i forbindelse med dårlig blodcirkulation, så længe du gør det på den rigtige måde.
Vent indtil du ikke længere er kold, hvis du kommer udefra, og put dine fødder i en balje med meget koldt vand. Du kan gøre det i badet, badekaret, poolen, havet eller endda med en haveslange.
Vent et øjeblik, og tør så dine ben og fødder godt. Bemærk temperaturkontrasten, og hvordan den hjælper på cirkulationen.
Hvis du stadig ikke er varm, kan du lave lidt motion eller massere dine ben.
Fugtighedscreme og massage
For yderligere at øge blodcirkulationen i benene, så bør du massere dem i hvert fald én gang om dagen med din yndlingscreme. Vi anbefaler altid at du bruger et neutral produkt uden tilsatte kemikalier, som ikke gør noget godt for dig.
Du kan bruge en fugtighedscreme, eller lave din egen massageolie ved at blande mandelolie med enten
- Rosmarin
- Troldhassel
- Indisk pennywort
- Kastanje
Massér dine ben i cirkulær bevægelser, og bevæg dig langsomt op mod hjertet.
Før sengetid:
Om aftenen før du går i seng lægger du dig på gulvet, på sengen eller på sofaen og smider dine fødder op. Hvis du er i stand til det, så kan du lægge dig på gulvet op ad en mur med fødderne over hovedet lodret op ad muren.
Forbliv i denne position i 15-30 minutter, så længe benene ikke begynder at sove inden. Denne simple øvelse, som desuden ligner nogle yoga-stillinger og andre typer kropsterapi, er meget effektiv og afslappende, hvis du husker at lave den hver dag.
Vi håber, at du nød vores forslag og slipper af med dine åreknuder!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Geijo Martínez, F., Piñero Pérez, C., Calderón Begazo, R., Álvarez Delgado, A., & Rodríguez Pérez, A. (2012). Síndrome del intestino irritable. Medicine. https://doi.org/10.1016/S0304-5412(12)70308-6.
-
NATIONAL INSTITUTES OF HEALTH. (2008). El aparato digestivo y su funcionamiento. Health (San Francisco).
-
Pró, E. (2012). Anatomía Clínica. Anatomía clínica. https://doi.org/10.1080/00405000.2014.902166.